Indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring.
| Sagsnummer: | 915/2009 |
| Dato: | 17-09-2010 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard og Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring i forbindelse med hjemtagelse af et realkreditlån.
Sagens omstændigheder.
Klagerne M og H var i 2008 kunder i Lån Spar Bank.
I forbindelse med klagernes køb af en ejendom med overtagelsesdag den 1. juli 2008 indgik parret den 20. maj 2008 en finansieringsaftale med Lån Spar Bank. Af den af banken og parret underskrevne aftale fremgår:
"…
Kurssikring
Køber er bekendt med at bære kurs-/renterisiko på ejerskiftelånet.
">at indgå fastkursaftale for realkreditlånet med afvikling den
">IKKE at kurssikre realkreditlånet
Køber er bekendt med, at kunne foretage kurssikring af realkreditlånet når som helst. Banken påtager sig ikke nogen forpligtelse til at rette henvendelse til køber om kurs- og renteudviklingen på obligationsmarkedet.
…"
Parret underskrev samtidigt "DOKUMENTATION FOR RÅDGIVNING OM LÅN MED SIKKERHED I FAST EJENDOM",hvoraf fremgår:
"…
Vi, [klagerne], har modtaget rådgivning af Lån Spar Bank i forbindelse med optagelse af et lån med sikkerhed i fast ejendom.
…
Om vores erfaring med at optage lån:
Ingen erfaring - Det er første gang, at vi optager et lån med sikkerhed i fast ejendom inden for de sidste 10 år.
…
Lån Spar Bank har i den forbindelse oplyst os om følgende:
De væsentligste egenskaber ved det valgte lån:
Vi har valgt et variabelt forrentet BoligXlån med renteloft.
…
Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet (fastkursaftale og hjemtagelse m.v.):
Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer, og det endelige låneprovenue er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Vi er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt bør kurssikres.
…"
Af bankens brev af 6. juni 2008 til klagerne fremgår:
"Tilbudspakke
Som vi har aftalt, får I her et tilbud på et lån fra Totalkredit. Tilbuddet består af flere dokumenter, nemlig:
• Tilbud
• Pantebrev
• Underskriftsdokument
- samtykke, fuldmagt m.v.
• Standardiseret Europæisk Informationsblad
• Långuide
• Refinansieringsaftale
På de næste sider kan I læse mere om, hvad dokumenterne indeholder, og hvordan I skal forholde jer til dem.
…
[Af vedlagte tilbud fremgår:]
…
Beregningerne er baseret på kurserne den 4. juni 2008.
…
… Kursen fastsættes først endeligt ved indgåelse af aftale om kurssikring eller på lånets udbetalingstidspunkt. Ændring i kursen har for kontantlån indflydelse på de fremtidige ydelser og for obligationslån på provenuet.
Formidlende pengeinstitut kan oplyse hvilke muligheder, der er for kurssikring.
…
Anslået beløb ved udbetaling
Kursværdi ved låneoptagelse
BoligXlån med renteloft 1.354.000,00 kr. til kurs 95,02 …… kr. 1.286.530
…
[Af vedlagte långuide fremgår:]
…
Lånudbetaling
…
Er der indgået en Fastkursaftale med [realkreditinstituttet], udbetales lån på den aftalte dato til den aftalte kurs med fradrag for låneomkostninger.
…
Kurssikring
Låntager afgør, hvorvidt der i den konkrete lånesag skal foretages kurssikring. Totalkredit eller pengeinstituttet kan ikke gøres ansvarlig for låntagers beslutning om at foretage kurssikring eller ej.
Ved kurssikring afregnes lånets obligationer til en given kurs på en given dato som aftalt mellem låntager og formidlende pengeinstitut eller mellem låntager og Totalkredit …
…
Læs mere om indgåelse af Fastkursaftale i afsnittene "Almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel" og "Almindelige bestemmelser for Fastkursaftaler".
…
3. Almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel
…
Fastkursaftaler
…
Ved en Fastkursaftale aftales kursen, når kursen tilbydes – dvs. lige før handlen gennemføres. Hermed er der ingen risiko for kursudsving i tiden, fra en ordre afgives, til den udføres.
…
4. Almindelige bestemmelser for Fastkursaftaler
En Fastkursaftale er en aftale mellem låntager og [realkreditinstituttet] om, at lånet afregnes til en fast kurs på et bestemt tidspunkt. …
…"
Den 27. juni 2008 udbetalte realkreditinstituttet lånet på baggrund af en obligationskurs på 92,2520.
Den 18. oktober 2008 modtog klagerne fra banken en aftale om en kreditfacilitet på 50.000 kr. til underskrift. Øverst på aftalen var påsat en gul lap med teksten: "Forlængelse af Kredit i forbindelse med køb indfries ved salg!". Klagerne har anført, at dette ikke var særligt oplysende, og at de forinden intet havde hørt fra banken siden et kort møde sidst i juni 2008, hvor banken uden rådgivning anmodede om en underskrift på et dokument straks. Banken har anført, at aftalen om kreditfaciliteten på 50.000 kr. blev fremsendt på baggrund af et møde med H, hvor hun blev oplyst om, at der på grund af kursfald på realkreditlånet var opstået et behov for yderligere finansiering. Det blev på mødet drøftet, at kreditfaciliteten på 50.000 kr. senere skulle afløses af en forhøjelse af klagernes boliglån.
Ved brev af 14. januar 2009 rettede klagerne ved deres advokat henvendelse til banken med anmodning om en redegørelse for sagsforløbet.
Ved brev af 24. marts 2009 uddybede advokaten forskellige efter hans opfattelse kritisable forhold i sagsforløbet og anmodede banken om en tilfredsstillende løsning.
Ved mail af 1. april 2009 beklagede banken, at sagsforløbet ikke havde været fuldt tilfredsstillende og dækkede klagernes merudgift på 6.600 kr. til tinglysningsafgift og refunderede modtaget honorar for behandling af sagen.
Ved brev af 11. maj 2009 anførte advokaten, at klagerne i forbindelse med optagelsen af realkreditlånet ikke var blevet rådgivet om kurssikring, hvilket havde medført et øget behov for finansiering på ca. 50.000 kr., hvilket han ønskede bankens bemærkninger til.
Ved brev af 25. juni 2009 anførte banken, at klagerne var blevet rådgivet om kurssikring og henviste til de af klagerne underskrevne dokumenter.
Parternes påstande.
Klagerne har den 13. august 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank tilpligtes at erstatte merudgifter som følge af manglende kurssikring.
Lån Spar Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end af klagerne påstået.
Parternes argumenter.
Klagerne har bl.a. anført, at banken ikke rådgav om kurssikring før deres hjemtagelse af realkreditlånet.
På mødet den 20. maj 2008 underskrev de forskellige dokumenter uden nærmere rådgivning. Det væsentligste ved mødet var at få underskrevet, "når man nu var i banken, og der var personer til stede, der kunne skrive til vitterlighed".
Det er besynderligt, at banken mener, at de selv burde have afkrydset den angivne valgmulighed i finansieringsaftalen.
Banken oplyste på et møde sidst i juni 2008 efter afgivelse af endnu en underskrift, at "der er styr på det".
Banken oplyste først på et møde den 28. oktober 2008, at baggrunden for behovet for den ekstra finansiering var, at kurserne på realkreditlånet ved hjemtagelsen var faldet i forhold til kursen i tilbuddet.
Bankens manglende rådgivning om kurssikring har nødvendiggjort efterfinansieringen.
Lån Spar Bank har til støtte for påstanden om frifindelse bl.a. anført, at klagerne ved møder primo 2008 og den 20. maj 2008 blev rådgivet om muligheden af at kurssikre realkreditlånet. Det blev på sidstnævnte møde aftalt, at der ikke skulle ske kurssikring.
I foråret 2008 var det ikke unormalt at undlade kurssikring.
Klagerne fik skriftlig vejledning om kurssikring i finansieringsaftalen og i "DOKUMENTATION FOR RÅDGIVNING OM LÅN MED SIKKERHED I FAST EJENDOM". Begge dokumenter er underskrevet af klagerne den 20. maj 2008.
Det kan ikke tillægges betydning for vurderingen af, hvorvidt rådgivning om kurssikring er ydet, at rådgiveren overså, at klagerne undlod at afkrydse den angivne valgmulighed i finansieringsaftalen.
I lånetilbuddet af 6. juni 2008 fra realkreditinstituttet fremgår flere steder information om kurssikring.
Det er i henhold til praksis fra Realkreditankenævnet tilstrækkeligt, at kunder modtager skriftlig rådgivning om kurssikring.
Klagerne har ikke på noget senere tidspunkt anmodet om kurssikring.
Det må lægges til grund, at klagerne blev rådgivet om kurssikring. Banken har ikke handlet erstatningspådragende i denne forbindelse, idet bemærkes, at klagerne er blevet godtgjort sagsgebyr og tinglysningsafgift i forbindelse med omstændigheder vedrørende nogle indledende beregninger.
Banken har til støtte for påstanden om betaling af et mindre beløb end påstået af klagerne anført, at klagernes advokat i givet fald tillige er erstatningspligtig, idet advokaten burde have rådgivet om kurssikring. Advokatnævnet har således udtalt, at en tilsidesættelse af pligten til vejledning om kurssikring og belåning er i strid med god advokatskik. Ifald klagernes advokat havde ydet rådgivning om kurssikring, kunne kurstabet være blevet mindre.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af sagens forhold kræver parts- og vidneafhøring, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.
Som et led i Lån Spar Banks rådgivning forud for klagernes underskrivelse den 20. maj 2008 af finansieringsaftalen og dokumentet for modtaget rådgivning påhvilede det banken at orientere klagerne om muligheden for kurssikring.
Der er mellem klagerne og Lån Spar Bank modstridende forklaringer om, hvorvidt banken har rådgivet om kurssikring af realkreditlånet.
I finansieringsaftalen kunne ved afkrydsning angives, om klagerne ønskede kurssikring eller ikke. Der er hverken sat kryds ud for teksten om, at kurssikring ønskedes, eller teksten om, at kurssikring ikke ønskedes.
Ankenævnet finder, at den manglende udfyldelse af dette punkt i blanketten som udgangspunkt taler for, at banken ikke rådgav klagerne om kurssikring. Imidlertid bemærkes, at i både finansieringsaftalen og dokumentet for modtaget rådgivning, som begge er underskrevet af klagerne, er oplyst om muligheden for at kurssikre realkreditlånet. Det bemærkes yderligere, at oplysning om kurssikring flere steder er angivet idet materiale, som medfulgte bankens brev af 6. juni 2008.
Ankenævnet finder det på denne baggrund godtgjort, at klagerne, som var repræsenteret ved advokat, enten blev rådgivet af banken om kurssikring eller var bekendt med muligheden for at kurssikre realkreditlånet.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Klagen tages ikke til følge.