Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for udenlandsk falsk check indløst i 1996.

Sagsnummer: 188 /2007
Dato: 28-12-2007
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas
Klageemne: Forældelse - øvrige spørgsmål
Check - udenlandsk check
Check - falsk check
Ledetekst: Spørgsmål om hæftelse for udenlandsk falsk check indløst i 1996.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om Jyske Bank kan gøre krav gældende mod klageren i anledning af klagerens indløsning i 1996 af en check, der var falsk.

Sagens omstændigheder.

Den 12. december 1996 indløste klageren i Jyske Banks Østergade afdeling, Århus en check på 17.200 GBP. Checken var udstedt til klageren og trukket på et engelsk pengeinstitut. Modværdien på 167.643,99 kr. blev indsat på klagerens konto i afdelingen.

Den 18. december 1996 hævede klageren 167.643 kr. på kontoen ved brug af et hævekort.

Jyske Bank har oplyst, at man ca. tre uger senere modtog checken retur med oplysninger om, at denne var falsk. Den 7. januar 1997 hævede man derfor 173.791,13 kr. på klagerens konto.

Den 16. januar 1997 blev indfrielsesbeløbet vedrørende checken overført til en nyoprettet konto for klageren.

Den 18. februar 1997 orienterede Jyske Bank klageren om, at bankens krav vedrørende checken var overdraget til bankens inkassoafdeling. Den 24. s.m. anmeldte inkassoafdelingen klageren til politiet for overtrædelse af straffelovens § 279 om bedrageri. Af anmeldelsen fremgår, at klageren ved indløsningen af checken havde oplyst, at beløbet udgjorde købesummen for et minimarked, men efterfølgende oplyst, at han optrådte på vegne af en ukendt person, og at han ikke havde mulighed for at finde den ukendte person igen.

Ved skrivelse af 4. maj 1999 meddelte politimesteren i Århus Jyske Bank, at det i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 721, stk. 1, nr. 2, var besluttet at opgive påtale over for klageren for overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk. Begrundelsen var, at sagens gennemførelse ville medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kunne forventes idømt, ligesom en videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at den pågældende blev fundet skyldig til straf.

Efterfølgende fremsatte Jyske Bank en anmodning om aktindsigt hos politiet, som blev imødekommet.

Banken har oplyst, at resultatet af gennemgangen af aktindsigten blev optaget på bånd, på hvilket grundlag der blev lavet et notat. Af notatet fremgår det, at klageren i en anmeldelsesrapport havde oplyst, at han havde været udsat for et bedragerilignende tilfælde. Han mødte den 9. december 1996 på Crazy Daisy i Århus en fyr, der kaldte sig A, og som oplyste, at han kom fra England, ligesom A oplyste, at han havde problemer med at få overført penge til Danmark, da han ikke havde en bopæl her. A skulle giftes her og havde brug for pengene. A bad derfor klageren om at hjælpe sig, hvilket han indvilligede i. A bad klageren om at oplyse sit kontonummer, så A kunne overføre penge til kontoen og efterfølgende komme og hæve dem igen. Dette var klageren ikke meget for at oplyse, hvorfor det blev aftalt, at A skulle sende en check, som klageren kunne hæve. A skulle derefter kontakte klageren, hvorefter A kunne komme og hente pengene. De aftalte, at A skulle komme til Århus en bestemt dato ca. 20 dage senere. Klageren fik 2.000 kr. for sin ulejlighed. Efter nogen tid modtog klageren 2 checks på henholdsvis 17.200 GBP og 18.500 GBP. Den ene check var udstedt til klageren, den anden til B. Klageren gik herefter i sin bank, Jyske Bank, med checken på 17.200 GBP. Checken blev undersøgt og indsat på hans konto, fordi checken var god nok. Klageren hævede straks pengene i DKK og havde disse liggende i ca. 1 dag, hvorefter A kom til Århus og fik udleveret pengene, ligesom A fik B's telefonnummer. Forklaringen er gennemlæst og vedstået af klageren. B har efterfølgende godkendt den af klageren afgivne forklaring.

Af et notat dateret den 27. februar 1998 fremgik det, at B blev afhørt i sagen. B blev oplyst om, at han sigtedes for dokumentfalsk og tilstod det påsigtede forhold. B forklarede, at han havde modtaget en check stor 18.500 GBP fra en pakistaner ved fornavn A, der var engelsk statsborger. A var angiveligt i familie med klageren. B oplyste, at han i forbindelse med modtagelsen af checken havde været sammen med klageren på et værtshus. A ankom til værtshuset og fortalte, at han havde nogle engelske checks, som B og klageren skulle hjælpe ham med at indløse. A gav vist nok udtryk for, at checkene var hans egne, men B var godt klar over begrundet i den måde, som A fortalte om sin plan, at der nok ikke var dækning for checkene. A og klageren gav dog udtryk for, at der ikke var nogen risiko forbundet med indløsning af de pågældende checks. Et par dage senere mødtes B med A og klageren. A overdrog de færdigudstedte checks til såvel klageren som B. Når B og klageren havde fået de to checks indløst, skulle de hver have kr. 2.000,00 for deres ulejlighed. B henvendte sig herefter til sin bank, Unibank, hvor han præsenterede checken. Han fik efterfølgende at vide, at det lykkedes for klageren at få udbetalt 170.000 kr., da han indløste sin check. Klageren gav udtryk for, at han havde fået en kr. 2-3.000 for sin ulejlighed af A. Klageren sagde også, at han havde gjort A en tjeneste, fordi de var i familie. Senere fik B at vide, at den check, som klageren havde indløst, var falsk, hvorefter klageren skulle betale de 170.000 kr. tilbage. Dette medførte, at B fik kolde fødder, hvorefter han af egen drift gik til sin bank og meddelte, at den check, han havde afleveret, ikke skulle indløses.

I en rapport dateret den 10. marts 1998 oplystes det, at klageren sigtedes for dokumentfalsk og medvirken til bedrageri. Han blev gjort bekendt med sigtelsen men nægtede sig skyldig.

Ved stævning af 11. april 2007 sagsøgte Jyske Bank klageren til betaling af 173.791,13 kr. med tillæg af bankens sædvanlige misligholdelsesrente p.t. 20,5 % p.a. fra den 7. januar 1997. Den 31. juli 2007 henviste retten på klagerens anmodning sagen til Ankenævnet.

Parternes påstande.

Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal anerkende, at han ikke hæfter for beløbet på 173.791,13 kr.

Jyske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Under sagens forberedelse har banken oplyst, at rentekravet i stævningen af 11. april 2007 vil blive ændret, således at der ikke medtages forældede renter, såfremt retssagen anlægges på ny efter Ankenævnets afslutning af sagen.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at bankens krav er forældet, jf. 1908-lovens § 1, nr. 5, jf. § 2. Der er tale om en fordring vedrørende erstatning for skade tilføjet uden for kontraktforhold. Han understregede ved indløsningen af checken, at det skete på vegne en tredjemand. Banken var derfor bekendt med, at beløbet blev hævet til tredjemand. Dispositionen er ikke omfattet af det kontraktforhold, der bestod mellem sagens parter.

Subsidiært gør han gældende, at banken som en professionel part over for en forbruger ved checkens indløsning ikke i tilstrækkeligt omfang gjorde opmærksom på den risiko, som han herved påtog sig. Ved ekspeditionen understregede han, at han ikke ønskede pengene indsat på sin konto, før der var sikkerhed for checkens gyldighed. Medarbejderen forsikrede ham om, at det heller ikke ville ske.

Eftersom banken indsatte beløbet på kontoen, gik han med rette ud fra, at checken var i orden, hvorfor han hævede beløbet og videregav det til sin bekendte.

Banken har tilsidesat sin pligt til at undersøge checkens validitet, inden beløbet blev indsat på hans konto.

Bankens opmærksomhed med hensyn til først at indsætte på beløbet på hans konto, når der sikkerhed for checkens gyldighed, burde endvidere være skærpet på baggrund af hans indtægtsforhold. Hans årlige indtægt lå i 1996 på ca. 200.000 kr., hvorfor det var usædvanligt, at et så stort beløb figurerede på hans konto.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen forudsætter parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet. Klageren har endvidere udvist passivitet ved først ca. efter 10 år at indbringe sagen for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at kravet ikke er forældet. På tidspunktet for checkens indløsning var klageren kunde i banken, hvorfor der er tale om et kontraktforhold mellem klageren og banken.

Checken var udstedt til klageren og blev indløst af klageren. Det er uden betydning, til hvem klageren efterfølgende valgte at videregive checkbeløbet.

Bankens krav mod klageren er derfor omfattet af et kontraktforhold mellem klageren og banken og dermed undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4.

Kravet er opstået i 1997, og kravet mod klageren er herefter ikke forældet.

Subsidiært gøres det gældende, at klageren ved indløsningen klart og tydeligt blev gjort opmærksom på, at der ville gå nogle dage, inden checkbeløbet kunne udbetales.

At beløbet blev indsat på klagerens konto, er ikke ensbetydende med, at beløbet var til fri rådighed, da han var blevet oplyst om, at dette ikke var tilfældet.

Havde klageren oplyst om sagens rette sammenhæng med hensyn til, hvordan han var kommet i besiddelse af checken, ville man have haft anledning til at rådgive om risikoen ved transaktionen.

Det var klagerens egen risiko, at han valgte at hæve beløbet på sin konto uden at have fået oplysning om, at checken var godkendt. Det bestrides, at klageren oplyste, at han ikke ville have indsat beløbet på sin konto, før der var sikkerhed for, at checken var godkendt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det beløb på 173.791,13 kr., for hvilket Jyske Bank har sagsøgt klageren, vedrører bankens krav mod klageren i anledning af, at den check på 17.200 GBP, som klageren indløste hos banken den 12. december 1996, viste sig at være falsk, hvorfor klageren som den, der fik indløst checken, hæfter for beløbet over for banken.

På tidspunktet for checkens indløsning var klageren kunde hos Jyske Bank. Banken ekspederede klagerens anmodning om checkens indløsning ved straks at indsætte modværdien af checkbeløbet på hans konto med henblik på at præsentere checken over for det udenlandske pengeinstitut, på hvilket udstederen havde trukket checken. Som følge af, at checken viste sig at være falsk, hævede banken herefter beløbet på klagerens konto på ny, men da klageren i mellemtiden havde hævet checkindløsningsbeløbet, kom kontoen i overtræk. Ankenævnet finder ikke, at forholdet er omfattet af forældelsesloven af 1908, § 1, stk. 1, nr. 5, idet bankens krav ikke er et krav om erstatning for skade tilføjet uden for kontraktforhold, men et krav om inddækning af et overtræk. Bankens krav om klagerens betaling af 173.791,13 kr. er derfor ikke forældet.

Klageren har ikke godtgjort, at han ved indløsningen af checken understregede, at han ikke ønskede pengene indsat på sin konto, før der var sikkerhed for checkens gyldighed. Banken kan derfor ikke anses at have udvist fejl i forbindelse med ekspeditionen af checkens indløsning.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.