Krav om ydelsesfritagelse på lån på baggrund af ekstraordinære indbetalinger. Spørgsmål om forudbetaling af ydelser.
| Sagsnummer: | 235/2017 |
| Dato: | 02-03-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso |
| Ledetekst: | Krav om ydelsesfritagelse på lån på baggrund af ekstraordinære indbetalinger. Spørgsmål om forudbetaling af ydelser. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører, om klageren på baggrund af ekstraordinære indbetalinger på et lån har krav på ydelsesfritagelse.
Sagens omstændigheder
I 2008 ydede den daværende Max Bank, nu Sparekassen Sjælland, klageren et lån på 346.000 kr., som skulle afvikles med månedlige ydelser på 3.600 kr. første gang den 30. november 2008. Renten var variabel for tiden 8,75 % om året med kvartårlig rentetilskrivning. Af låneaftalen fremgik i øvrigt blandt andet:
”…
Jeg betaler restgælden på lånet, inklusive rente til betalingsdagen, senest den 30.11.2022.
…
I følgende særlige situationer er Max Bank berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
- Hvis ydelser, renter provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet, og du ikke har betalt 8 dage efter, at Max Bank har sendt rykkerbrev …
…”
Under sagen er der fremlagt en posteringsoversigt for lånet for perioden 31. august 2015 - 16. maj 2017. Det fremgår, at de månedlige ydelser udgjorde 3.400 kr., og at der i perioden 31. august - 2. november 2015 ekstraordinært blev indbetalt i alt 132.591,21 kr. på lånet. Sparekassen har oplyst, at indbetalingerne blev foretaget af klageren via netbank.
I april 2017, hvor lånet var nedbragt til cirka 80.000 kr., anmodede klageren om henstand med ydelserne.
Klageren har anført, at sparekassen under en telefonsamtale den 3. april 2017 opfordrede ham til at sende økonomiske oplysninger til brug for sparekassens vurdering af anmodningen om ydelsesfritagelse.
Ved brev af 3. april 2017 til klageren gjorde sparekassen ”opmærksom på, at din konto er overtrukket med kr. 3.400,00” I overskriften var anført kontonummeret på lånet. Sparekassen opkrævede et gebyr på 100 kr. for brevet.
Sparekassen har anført, at det fremgår af sparekassens interne notater, at sparekassen den 6. april 2017 henvendte sig telefonisk til klageren og meddelte, at sparekassen på baggrund af det indsendte materiale ikke kunne imødekomme klagers anmodning om ydelsesfrihed. Klageren har bestridt, at sparekassen under telefonsamtalen afslog anmodningen om ydelsesfritagelse, og har anført, at mulighederne blev drøftet under samtalen, og at han orienterede om en mulig konsulentopgave.
Ved brev af 12. april 2012 rykkede sparekassen klageren for restance på 3.400 kr. på lånet. Sparekassen opkrævede et gebyr på 100 kr. for brevet. Sparekassen har under sagen refunderet gebyret.
Ved brev af 26. april 2017 til klageren opsagde sparekassen lånet til fuld indfrielse, fordi restancen ikke var betalt. Klageren har oplyst, at sparekassen også opsagde hans øvrige engagement.
Parternes påstande
Den 11. juli 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal tilbagekalde opsigelserne, og at sparekassen skal acceptere, at han ikke betaler ydelser på lånet, så længe disse er dækket af de ekstraordinære indbetalinger.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen uberettiget har opsagt lånet og hans øvrige engagement.
Lånet var ikke misligholdt. Tværtimod har han ved de ekstraordinære indbetalinger betalt ydelser på forskud. Han har således til stadighed overholdt låneaftalen og amortiseringsplanen.
Ifølge kreditaftaleloven §§ 8, 20 og 26 skal amortiseringsplanen angive skyldige betalinger og tidspunkter for hver enkelt af disse. Han har overholdt betalingerne og er cirka 35 ydelser forud i forhold til forfaldne/skyldige betalinger.
De ekstraordinære indbetalinger skete i en periode, hvor han tjente godt. I april 2017 var hans indtægt faldet på grund af arbejdsløshed, og han var derfor ikke i stand til at betale ydelserne. Det var hans opfattelse, at de ekstraordinære indbetalinger automatisk medførte, at han havde krav på ydelsesfritagelse. Baggrunden for, at han alligevel forsøgte at anmode om ydelsesfritagelse var, at han anså det for hurtigere og nemmere end at overbevise sparekassen om, at han havde krav herpå.
Sparekassen sendte rykker og opsigelse mens han fortsat ventede på sparekassens svar på anmodningen.
De ekstraordinære indbetalinger skete ikke efter aftale med sparekassen, hvilket sparekassen heller ikke har dokumenteret.
Hvis de ekstraordinære indbetalinger som hævdet af sparekassen ikke medførte fritagelse for ydelsesbetalinger burde dette have været anført i aftalen.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at klageren var forpligtet til at betale den aftalte ydelse på lånet, selvom han havde foretaget ekstraordinære indbetalinger.
Den ekstraordinære nedbringelse af lånet skete ifølge aftale med klageren. Nedbringelsen skete på klagerens foranledning og har været til fordel for klageren, idet indbetalingerne medførte at hovedstolen blev mindre, og derved blev renteudgifterne lavere og løbetiden kortere.
De økonomiske oplysninger, som klageren indleverede i forbindelse med sin anmodning om henstand, blev gennemgået af sparekassen, og på baggrund af en kreditmæssig vurdering kunne ydelsesnedsættelse ikke bevilges.
Da klageren stoppede afviklingen blev engagementet opsagt og overgik til inkasso.
Ankenævnets bemærkninger
I 2008 ydede den daværende Max Bank, nu Sparekassen Sjælland, klageren et lån på 346.000 kr., som skulle afvikles med månedlige ydelser på 3.600 kr. Restgælden på lånet inklusive rente skulle betales senest den 30. november 2022.
I 2015 indbetalte klageren via netbank ekstraordinært i alt 132.591,21 kr., der blev afskrevet på lånets hovedstol. Klageren foretog betalingerne uden forbehold. Ankenævnet finder, at klager er bundet af den indgåede aftale, hvorfor klageren ikke har mulighed for at få henstand med ydelsesbetalingerne.
Det må lægges til grund, at klageren som følge af de ekstraordinære indbetalinger har opnået en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger, i den resterende del af aftalens løbetid, jf. kreditaftalelovens § 26, stk. 1.
Ankenævnet finder endvidere, at sparekassen var berettiget til at opsige klagerens engagement på baggrund af, at ydelsen på lånet ikke blev betalt. Dette gælder selvom klageren ikke måtte have modtaget et egentligt afslag på sin anmodning om ydelsesfritagelse.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach – bemærker, at det ikke har stået klart for klageren, om sparekassen ville anse betalingen som forudbetaling af ydelser eller som ekstraordinært afdrag.
Sparekassen har under sagen refunderet et rykkergebyr på 100 kr.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.