Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om investering af forsikringssum. Krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer.

Sagsnummer: 294/2005
Dato: 08-06-2006
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Rådgivning om investering af forsikringssum. Krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer.
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens investering af en forsikringssum i enkeltaktier.

Sagens omstændigheder.

I 2000 fik klageren udbetalt en forsikringssum på i alt ca. 1,7 mio. kr. som erstatning for fysiske mén efter en bilulykke.

I marts 2000, hvor ca. 1,2 mio. kr. af erstatningsbeløbet var blevet overført til indklagede, foretog indklagede en række aktieinvesteringer efter aftale med klageren.

Ifølge en beholdningsopgørelse pr. den 23. januar 2001 indeholdt depotet danske og udenlandske aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til en værdi på i alt 537.948 kr. fordelt på følgende papirer:

Brandts.com (Brandts Ventures)GN Store NordSydbankGreentech Energy System Net Nanny SoftwareHMNokiaEuro909.com (EuroTrust)Syd Invest E-business

På Nokia-aktierne var der et urealiseret tab på 8.443 kr. På de øvrige papirer var der en samlet urealiseret kursgevinst på 75.695 kr.

Ifølge en beholdningsopgørelse pr. den 31. marts 2001 blev depotet suppleret med aktier i Lundbeck, Novo Nordisk, TeleDanmark/TDC, Ericsson Telephone og Vestas Wind Systems. Værdien af depotet var på i alt 692.440 kr. På en post Danionics-aktier var der realiseret en kursgevinst på 1.092 kr. På aktierne i Lundbeck, Novo, Sydbank, Vestas Wind Systems og Euro909.com (EuroTrust) var der en samlet urealiseret kursgevinst på 42.632 kr. På de øvrige papirer var der et samlet urealiseret kurstab på 158.653 kr.

Senere i 2001 blev aktierne i Lundbeck og Sydbank solgt med en kursgevinst på i alt ca. 45.000 kr. og aktierne i Net Nanny blev solgt med et kurstab på ca. 50.000 kr.

Ifølge en beholdningsopgørelse pr. den 30. september 2002 var depotet suppleret med aktier i Carlsberg og D/S af 1912 (A. P. Møller Mærsk). Værdien af aktierne i Brandts, som i september 2000 var blevet købt for 170.850 kr., var nedskrevet til 0 kr. På aktierne i Carlsberg og Greentech Energy Systems var der en urealiseret kursgevinst på i alt 14.876 kr. På de øvrige papirer var der et urealiseret kurstab på 209.315 kr.

I 2003 blev aktieposten i Greentech Energy System solgt med en kursgevinst på 2.500 kr.

I 2004 blev der solgt nogle tegningsretter til Carlsberg og Vestas aktierne, hvorved der realiseredes en gevinst på 3.630 kr.

I 2005 blev aktierne i HM solgt med en kursgevinst på 19.800 kr., og aktierne i Carlsberg solgt med et kurstab på 6.100 kr.

Ved skrivelse af 3. maj 2005 rejste klageren krav om erstatning for den negative udvikling i investeringerne. Klageren fremhævede, at hun i 2000-2001 havde investeret for 1.549.588 kr., og at der i perioden 2000-2003 var blevet solgt for 612.883 kr. med en samlet nettofortjeneste på 4.628 kr., eller 0,75 %. Værdien af de resterende investerede midler på 936.705 kr. var pr. den 27. april 2005 faldet til 481.917 kr., svarende til et fald på 48,55 %. Det urealiserede tab var på 508.040 kr., og den urealiserede gevinst var på 53.253 kr.

Ved skrivelse af 15. juni 2005 afviste indklagede, at man var erstatningsansvarlig for klagerens tab. Indklagede fremhævede, at der var blevet investeret for 1.222.000 kr. af forsikringssummen, og at klageren efterfølgende havde hævet i alt ca. 350.000 kr. til andre formål end investering i værdipapirer. Den aktuelle værdi af depotet var på 510.000 kr., og det samlede tab kunne derfor opgøres til i alt 362.000 kr., hvoraf 143.000 kr. ikke var realiseret.

Klageren fastholdt sit krav, og det lykkedes ikke parterne at nå til enighed.

Den 3. november 2005 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet.

Indklagede har under sagen fremlagt en oversigt over klagerens depot pr. den 18. november 2005. Af oversigten fremgår bl.a.:

PAPIR

KØBSDATO

Urealiseret i DKK

Kursværdi

Brandts Ventures

07-09-2000

-170.000,00

0,00

A.P. Møller Mærsk

28-03-2001

44.900,00

117.400,00

TDC

31-01-2001

-7.524,00

41.952,00

Vestas

21-03-2001

-27.822,50

21.777,50

SI E-business

27-10-2000

-79.030,00

24.470,00

GN Store Nord

12-10-2000

-22.500,00

37.500,00

Novo Nordisk

30-01-2001

9.900,00

103.500,00

Nokia

21-10-2000

-29.094,00

21.996,00

Ericsson

26-01-2001

-43.929,60

45.988,50

EuroTrust

SNIT

-25.320,75

14.117,51

I alt

-350.420,85

428.701,81

Gevinst siden 2000

I alt

61.695,00

Aktieudbytte siden 2000

25.039,84

86.734,84

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning og håndtering af depotet bør betale en erstatning for hendes tab på investeringerne.

Henvendelsen til indklagede skete på anbefaling fra en veninde. Det er ukorrekt, når indklagede anfører, at hun efterspurgte det samme produkt som veninden, idet denne havde en portefølje, der var gearet med 200 % svarende til ca. 2 mio. kr. Hun gav kun udtryk for, at hun ønskede den samme investeringsrådgiver, som imidlertid flyttede kort tid efter, at hun blev kunde.

Hun informerede indklagede om, at formuen bestod af en forsikringssum, som hun var blevet tildelt på grund af store fysiske mén efter en bilulykke. Forsikringssummen skulle være medvirkende til at skabe tryghed i hendes økonomi, hvorfor der skulle investeres konservativt og efter nøje rådgivning. Hun indvilgede ikke på noget tidspunkt i at investere i højrisikoaktier og blev heller ikke rådgivet herom. Hun havde ikke forstand på investering. Det var vigtigt, at indklagede kontaktede hende, før der blev investeret, og at hun fik forklaret, hvad investeringerne indebar.

Hun blev imidlertid ikke altid informeret om investeringerne, før de var foretaget. Når hun efterfølgende gav udtryk for skepsis over for gennemførte investeringer, blev hun holdt hen med forklaringer om, at det hele nok skulle vende og så videre.

De investeringer, som indklagede rådgav hende til at foretage eller foretog uden forudgående godkendelse, var hovedsagelig inden for IT- og telesektoren, som må betragtes som højrisikoinvestering, hvilket var i strid med hendes investeringsprofil. Indklagede henholder sig nu til, at der var tale om en normal spredning af risikoen for en investering af en portefølje af den omhandlede størrelse, hvilket hun stiller sig tvivlende over for. Hun kunne heller ikke betragtes som en "normal" investor, idet der var tale om investering af et erstatningsbeløb, som hendes økonomi var afhængig af.

Som professionel rådgiver burde indklagede have udarbejdet en managementaftale eller en investeringsstrategi, som hun kunne forholde sig til.

Investeringerne i Danionics, Net Nanny, Greentech, Syd Invest E-business, Euro909.com/Eurotrust skete uden hendes forudgående godkendelse. Indklagede foretog til og med yderligere investeringer i Euro9o9.com/Eurotrust, efter at hun på et møde kraftigt havde protesteret over investeringen i netop disse papirer.

Det var kun investeringerne i HO og Nokia, der skete på hendes initiativ.

Investeringerne i Brandts og Net Nanny blev noteret som tabt henholdsvis den 31. januar 2001 og den 10. august 2000, og tabet herpå kan således ikke henføres til følgerne af begivenheden i New York den 11. september 2001. Hun henvendte sig gentagne gange til indklagede med bekymring over, at kursen på disse aktier blev ved med at falde. Hver gang bestod indklagedes rådgivning i, at hun skulle have "is i maven", og at markedet ville vende, hvorfor hun ikke skulle sælge.

Det bestrides, at der blev afholdt et møde i umiddelbar forlængelse af den 11. september 2001. Mødet blev på gentagne opfordringer fra hende afholdt 3-4 måneder efter. Hun blev rådet til at undlade at sælge, da markedet nu var så langt nede, som det kunne komme, hvilket viste sig at være forkert. Efter mødet hørte hun ikke fra indklagede i lang tid, hvorfor hun selv på ny rettede henvendelse til indklagede, der oplyste, at porteføljen var blevet flyttet fra investeringsafdelingen og nu var hendes eget ansvar, hvilket hun ikke havde modtaget nogen information om.

Det var indklagede, der rådede hende til at sælge Greentech-aktierne, straks de "gik i plus" med henblik på at "komme ud af dem" uden tab.

Det er sagen uvedkommende, at hun har anvendt en del af de oprindelige investerede midler til andre formål end investering, idet erstatningskravet alene er baseret på tabet på investeringerne i højrisikoaktier.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med overførslen specifikt anmodede indklagede om at investere de 1,2 mio. kr. i en aktieportefølje. Klageren oplyste, at midlerne stammede fra en erstatning, og at hun flyttede sit engagement til indklagede på anbefaling af en veninde, som havde tjent godt på en aktieportefølje, og at klageren efterspurgte samme produkt. Venindens portefølje var præget af højrisikoaktier og hyppige handler for at hente gevinster hjem, når der var mulighed herfor.

Disse momenter indgik i rådgivningen og en del af investeringerne blev således lagt i højrisikopapirer, men hovedvægten lå på aktier, som almindeligvis betegnes som lavrisikopapirer.

Klageren havde et vellønnet arbejde, hvorfor erstatningssummen alene på sigt skulle være medvirkende til at skabe tryghed i klagerens økonomi. Investeringshorisonten blev derfor anset for lang.

På ovennævnte baggrund blev der ikke lavet en managementaftale, der indeholder et estimat for afkast over en nærmere bestemt årrække, og som indebærer at indklagede forestår investeringerne på kundens vegne. Derimod blev der gjort et stort arbejde med at kontakte klageren forud for hver handel. Investeringerne blev således foretaget efter forudgående telefonisk kontakt til klageren, hvor hvert enkelt køb blev drøftet. Efter hver handel blev der sendt en nota til klageren, som straks skulle have reklameret, hvis notaens indhold ikke var i overensstemmelse med det aftalte.

Frem til den 29. juli 2004 blev der hver måned sendt en beholdningsopgørelse for depotet til klageren.

Der blev overvejende investeret i de mest handlede indenlandske og udenlandske aktier. En mindre del af porteføljen blev investeret i mindre aktier, hvor der på tidspunktet for købet var et stort vækstpotentiale.

Der var tale om en normal spredning af risikoen for investering af en portefølje af den omhandlede størrelse. De IT-aktier, der indgik i porteføljen, blev på daværende tidspunkt handlet meget, og der var i markedet gode forventninger til disse. Klagerens aktieposter i Danionics og Greentech blev solgt uden tab. Tabet på Net Nanny blev anvendt som skattemæssig modregning i provenu fra andre salg samme år.

Efter marts 2000, hvor klageren begyndte at investere, var aktiemarkedet ustabilt. I perioden fra marts 2000 til primo 2003 blev det danske KFX-indeks halveret.

Den 7. september 2001 blev der afholdt et møde med klageren og dennes veninde, der er medejer af et firma og uddannet revisor. Den daværende uro på aktiemarkedet blev drøftet, og klageren fik forklaret, at aktier historisk set havde givet et godt langsigtet afkast med store udsving, hvilket klageren imidlertid ikke var særlig lydhør over for.

I umiddelbar forlængelse af begivenheden i New York den 11. september 2001, der medførte kraftige fald på samtlige aktiemarkeder, blev der afholdt et møde med klageren, der besluttede ikke at sælge, så længe der var tab på værdipapirerne. Beslutningen om denne strategi var årsag til, at klageren ikke blev kontaktet så hyppigt som hidtil. Strategien medførte, at klageren gik glip af nogle gevinster. Klageren kunne f.eks. have opnået en gevinst på 300.000 kr. på Greentech aktierne, hvis salget var blevet udskudt til i dag, hvilket underbygger, at investering i aktier kræver en lang tidshorisont, jf. drøftelserne på mødet den 7. september 2001.

Pr. den 18. november 2005 er der på beholdningen et urealiseret tab på 350.420 kr. Efter fradrag af gevinster og aktieudbytter på i alt 86.734 kr. udgør tabet 263.686 kr. Tabet angår for ca. 170.000 kr. et enkelt værdipapir, hvor selskabet gik konkurs.

Klageren har ikke fået dårlig rådgivning, og indklagede er uden ansvar for den negative udvikling på klagerens investeringer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det findes ikke godtgjort, at indklagede begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin rådgivning af klageren om dennes investeringer i aktier i perioden fra 2000. Det må lægges til grund, at klageren på baggrund af indklagedes anbefalinger selv traf beslutning om de enkelte handler og efterfølgende modtog handelsnotaer og beholdningsopgørelser. Klageren måtte indse, at indklagedes anbefalinger var begrundet i forventninger, som kunne vise sig ikke at holde, og at hun selv måtte bære såvel den generelle risiko, der var forbundet med investering i aktier, som risikoen ved de enkelte aktieinvesteringer.

Bestemmelserne om et aftalemæssigt grundlag for værdipapirhandler, jf. nu bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finansielle virksomheder §§ 4 og 20-21, trådte i kraft henholdsvis den 1. oktober 2003 og den 1. april 2004 og finder derfor ikke anvendelse på klagerens investeringsaftale med indklagede.

Det bemærkes, at en ikke uvæsentlig del af klagerens tab er urealiseret.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.