Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende indgåelse af lock-up aftale i forbindelse med restrukturering af selskab, hvori klageren var obligationsejer. Spørgsmål om erstatning.
| Sagsnummer: | 127 /2021 |
| Dato: | 18-01-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende indgåelse af lock-up aftale i forbindelse med restrukturering af selskab, hvori klageren var obligationsejer. Spørgsmål om erstatning. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende indgåelse af lock-up aftale i forbindelse med restrukturering af selskab, hvori klageren var obligationsejer. Spørgsmål om erstatning for tab som følge af manglende indgåelse af lock-up aftale.
Sagens omstændigheder
Klageren, H, og hendes mand, M, var kunder i Nykredit Bank, hvor H blandt andet havde en obligationsbeholdning på nominelt 625.000 EUR i det udenlandske selskab Europcar Mobility Group, E, i bankens samledepot -342, som banken havde hos sin udenlandske forretningsforbindelse, F. H og M var registreret som detailkunder i forbindelse med handel med værdipapirer. M har indgivet nærværende klage på vegne af H, ligesom M foretog al korrespondancen med banken på vegne af H.
Banken har fremlagt Vilkår for opbevaring af værdipapirer i depot gældende fra 13. december 2017, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
B. Regler for aktier/konvertible obligationer
B.1 Nytegning
Hvis der i henhold til gældende lovgivning indbydes til nytegning af aktier og/eller obligationer, herunder konvertible obligationer med fortegningsret for de hidtidige aktionærer og/eller obligationsejere, underretter banken dig ved almindeligt brev, hvis tegningsfristen gør underretning mulig.
…
Har banken ikke inden for den givne frist modtaget din instruktion, eller stiller du ikke midler til rådighed for tegning, er banken berettiget til at sælge tegningsretterne bedst muligt for din regning. Banken påtager sig dog intet ansvar for et eventuelt salgs gennemførelse.
…
B.3 Konvertible obligationer
På tidspunktet for konvertering af konvertible obligationer, som offentliggøres i henhold til gældende lovgivning, underretter banken dig ved almindeligt brev, hvis konverteringsfristen gør underretning mulig.
…
Har banken ikke inden for den angivne frist modtaget din instruktion, er banken berettiget til, men ikke forpligtet til, for din regning og risiko at vælge den af mulighederne, der efter bankens skøn er mest fordelagtig for dig.
…
E. Regler for udenlandske værdipapirer
E.1. Opbevaring og registrering af udenlandske værdipapirer
Udenlandske værdipapirer og danske værdipapirer, der kun omsættes på udenlandske børser, opbevares hos bankens udenlandske forretningsforbindelse.
I henhold til Lov om Kapitalmarkeder kan banken efter aftale med dig opbevare dine værdipapirer i et samledepot. Et samledepot er et depot, hvor flere deponenters værdipapirer er registreret i bankens navn, men adskilt fra bankens egne værdipapirer. I relation til udenlandske forretningsforbindelser anvender Nykredit Bank kun samledepoter.
Banken fører et særskilt register over udenlandske værdipapirer, som er opbevaret hos den udenlandske forretningsforbindelse. Dit ejerforhold til de registrerede værdipapirer fremgår klart af registeret.
Hvis vores udenlandske forretningsforbindelse kommer under betalingsstandsning, konkurs eller lignende, har vi krav på at udtage værdipapirerne af samledepotet. Det gør vi på vegne af de kunder, vi har registreret som ejere af værdipapirerne.
For værdipapirer i samledepot vil du ikke være dækket af reglerne om erstatning i Lov om Kapitalmarkeder, dog er banken ansvarlig for den udenlandske forretningsforbindelses erkendte eller pådømte fejl og dennes soliditet.
…
E.3 Nytegning, fondsaktier mv. vedrørende udenlandske værdipapirer
Såfremt banken modtager underretning om nytegning af aktier og/eller tegning af obligationer, herunder konvertible obligationer og warrants, samt udstedelse af fondsaktier, underretter banken dig ved almindeligt brev, hvis tegningsfristen gør underretning mulig. Der henvises til afsnit ”B. Regler for aktier/konvertible obligationer”.
…”
Indtil marts 2020 havde banken en anbefaling på E, der sagde køb. Den 24. marts 2020 ændrede banken anbefalingen fra køb til hold.
Den 7. september 2020 udsendte E en pressemeddelelse om, at selskabet planlagde at indlede drøftelser med sine kreditorer om restrukturering af selskabets gæld. Banken har oplyst, at baggrunden var, at gældsniveauet som følge af Covid-19 var vokset til et niveau, der var for højt i forhold til den indtjening, som E forventede at kunne generere fremadrettet.
Ved e-mail af 15. september 2020 skrev banken til M, at en investeringsbank, B, og et advokatfirma, A, var blevet ansat til at stå for restruktureringsforhandlingerne med E. Banken skrev endvidere:
”…
Vores jurister har derfor taget kontakt til [B], med henblik på at afdække hvordan vi kan pleje dine interesser bedst muligt i denne situation.
…”
M svarede banken samme dag, at den måtte give besked, hvis der skulle bruges fuldmagt med videre for, at B også kunne varetage hans og H’s interesser.
Den 5. oktober 2020 skrev banken blandt andet til M:
” …
Europcar har startet en dialog med sine kreditorer og ønsker nu også at gå i dialog med sine obligationsejere. Europcar beder nu obligationsejerne om accept af, at Europcar får mulighed for at antage en mægler, hvis nødvendigt og i en begrænset periode i restruktureringsprocessen, uden at det medfører misligholdelse over for obligationsejerne.
…
Vi er i forbindelse med den kommende restrukturering blevet en del af en investorgruppe, som repræsenterer over 50% af obligationsejerne. Via denne gruppe får vi mulighed for at give vores støtte til gruppens arbejde for at få det bedst mulige resultat for dig som ejer af Europcar obligationer, når denne restruktureringsproces er færdig. Vi handler ikke på fuldmagt fra dig som obligationsejer, og vi vil derfor skrive til dig og de øvrige obligationsejere, hvis der eventuelt bliver behov for din stillingtagen til et konkret spørgsmål i denne restruktureringsproces.
…”
Samme dag gav H og M samtykke til, at E kunne antage en mægler.
Den 26. november 2020 blev planen for restruktureringen af E offentliggjort. Selskabet, C, bistod ved kapitalforhøjelsen. Ved e-mail samme dag oplyste banken til M, at E havde meddelt, at kreditorerne havde godkendt et udkast til gældskonstruktion, hvorefter hele obligationsgælden skulle konverteres til aktier, forudsat obligationsejerne og aktionærerne kunne acceptere dette. Banken skrev endvidere, at bankens jurister var i færd med at læse dokumentet fra E, og at banken herefter ville komme med en officiel anbefaling.
M svarede banken samme dag, at han havde læst pressemeddelelsen, men at han ikke kunne finde det tillæg, der blev henvist til. M skrev endvidere:
”…
Jeg kunne godt tænke mig noget af det materiale der angiver konverteringsforhold mellem obligationer og aktier, tegningsvilkår for nye aktier, lock-up betingelser, tegningsbetingelser for ny gæld, både ”Fleet finansieringen” og afløsningen af Corona lånet, warrants betingelser etc. Uden dette, så kan man ikke rigtigt forholde sig til noget.
…”
Banken sendte samme dag det fulde dokument fra E, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
ACCESSION TO THE LOCK-UP AGREEMENT AND OPENING OF SUBSCRIPTION PERIOD FOR SUBSCRIPTION COMMITMENTS IN RESPECT OF THE NEW MONEY
Following the conclusion of the lock-up agreement entered into between the Company and the members of the Cross-Holders Coordinating Committee, any of the holders of 2024 Senior Notes and 2026 Senior Notes has the possibility to accede to the lock-up agreement by contacting Lucid Issuer Services Limited (Attention: [navn], [telefonnummer], [e-mail]).
…
Allocation of New Money to holders of 2024 Senior Notes and 2026 Senior Notes
Each holder of 2024 Senior Notes and 2026 Senior Notes has the right to commit to subscribe for its pro rata portion of the New Money during the Subscription Period. The Subscription Period will be open from November 26th, 2020 until 5 p.m. in London time December 10th, 2020 (the “Subscription Period”). Holders of 2024 Senior Notes and 2026 Senior Notes who do not commit to subscribe during the Subscription Period may not receive a further opportunity to subscribe for the New Money
…
Subscription Commitments
Copies of the relevant document that includes the lock-up agreement are available to holders of 2024 Senior Notes and 2026 Senior Notes via [hjemmeside].
Any beneficial holder of 2024 Senior Notes or 2026 Senior Notes who wishes to commit to subscribe for the New Money must complete all of the following actions before the end of the Subscription Period:
- Duly execute and return to [C] the accession letter to the lock-up agreement; and
- Provide satisfactory evidence to [C] and the Company of its holding of 2024 Senior Notes and/or 2026 Senior Notes on the date it accedes to the lock-up agreement.
For any questions in relation to the procedures set out above and all relevant documentation to be provided, holders of of 2024 Senior Notes and 2026 Senior Notes are encouraged to contact [C] (Attention: [navn], [telefonnummer], [e-mail]).
…”
Efter offentliggørelsen af restruktureringsplanen ændrede banken sin anbefaling af E fra hold til enten at acceptere aftalen om restrukturering og konvertering af obligationerne til aktier eller at sælge obligationerne.
Den 27. november 2020 skrev M blandt andet til banken:
”…
Har du nogen steder fundet nogle oplysninger om lock-up forpligtelser med konvertering til aktier og nytegningen til aktier? Er der nogen oplysning omkring vilkårene for den refinansiering af flådefinansieringen og RCF’en [Revolving Credit Facility] som man får mulighed for at deltage i?
…”
Til svar sendte banken ”Consent Solicitation”-dokumentet til M. Bankens medarbejder gjorde M opmærksom på, at han ikke selv havde læs dokumentet.
Den 29. november 2020 skrev M blandt andet til banken:
”…
Jeg har regnet lidt på vores egen investering i vedhæftede regneark.
Som jeg forstår det, så vil vi skulle investere ca. EUR 120.000 mere for at tage del i nytegningen af aktiekapital. Det er nogenlunde overskueligt, selv om vores samlede investering i ét selskab bliver meget stor.
…
Efter gennemlæsningen af alt materialet har jeg dog fortsat nogle spørgsmål, som du eventuelt kan drøfte med jeres analytiker:
…
- Det er mig temmelig uklart, hvad lock-up aftalen går ud på, selv om jeg har læst det ret komplicerede dokument flere gange. (i) Bliver der tale om en lock-up på obligationerne efter fristdagen for afstemning 7. december 2020? (ii) Bliver de aktier som obligationerne konverteres til omfattet af en lock-up? (iii) Bliver de aktier der nytegnes omfattet af en lock-up?
- Obligationsejerne får også mulighed for at deltage i ”Fleet Financing New Money” og ”RCF Financing”. Ved deltagelse i sidstnævnte vil man også få tildelt ”Penny Participation Warrants”. Jeg kan ingen steder finde nogen oplysninger omkring vilkårene for den nye finansiering og tildelingen af warrants.
…”
Den 1. december 2020 svarede banken blandt andet følgende til M:
”…
4.
- Lock-up er fra indgåelse af Accession Letter til 31 December 2020.
- Konverteringen sker først efter 31 december 2020, og aktierne vil derfor ikke være omfattet af lock-up.
- Nytegning sker først i praksis efter 31 december 2020, og nytegnede aktier vil derfor ikke være omfattet af lock-up.
…
For at kunne læse vilkårene for ny finansiering skal man indgå lock-up aftalen. Vi har derfor ikke indblik i materialet, da vi ikke har indgået lock-up aftalen endnu.
…”
Den 3. december 2020 sendte banken et brev til H i e-boks, hvori hun kunne give samtykke til restruktureringen af E. Ved e-mail af 5. december 2020 vedhæftede M underskrevet samtykke fra H og henviste til, at han tidligere havde givet samtykke pr. e-mail.
I slutningen af januar 2021 erfarede klageren, at E havde offentliggjort et prospekt for restruktureringstransaktionerne den 19. januar 2021. Klageren har oplyst, at prospektet definerede de tre typer af warrants således:
”…
- the admission for trading on Euronext Paris for a maximum number of 421,192,000 stock subscription warrants […] at the price of 0.01 euros (€0.01) per new share (without issue premium), awarded at no cost by the Company to the Guarantor Noteholders (as remuneration for their Backstop Commitments) (the “Penny Backstop Warrants”) and the admission to trading on Euronext Paris of a maximum number of 421,192,000 new shares that may be issued on the exercise of the Penny Backstop Warrants;
- the admission for trading on Euronext Paris of a maximum number of 78,974,000 stock subscription warrants at the price of 0.01 euros (€0.01) per new share (without issue premium), awarded at no cost by the Company to the RCF Lenders, Noteholders and Guarantor Noteholders who have effectively participated in the refinancing of the RCF (as remuneration for their effective participation in the New Senior Credit Facilities) (the "Penny Participation Warrants”) and the admission to trading on Euronext Paris of a maximum number of 78,974,000 new shares that may be issued on the exercise of the Penny Participation Warrants;
- the admission for trading on Euronext Paris for a maximum of 78,974,000 stock subscription warrants at the price of 0,01 euros (€0.01) per new share (without issue premium), awarded at no cost by the Company to the Members of the Coordinating Committee (as remuneration for the time devoted and their significant work in the negotiation and structuring of the Financial Restructuring (the “Penny Coordination Warrants”, together with the Backstop Warrants and the Penny Participation Warrants, the “Penny Warrants”) and the admission to trading on Euronext Paris of a maximum number of 78,974,000 new shares that may be issued on the exercise of the Penny Coordination Warrants, together with the preceding, the “New Shares”. “
…
They will be issued pursuant to the delegation of authority to the Management Board to issue and award, at no cost, Penny Warrants with waiver of shareholders’ preferential subscription rights, reserved for the Guarantor Noteholders (as compensation for their Backstop Commitments)
…”
M skrev derfor en e-mail til banken den 28. januar 2021, hvori han blandt andet skrev, at han ville være sikker på, at han og H ikke forpassede ”et eller andet” i relation til rekonstruktionen. M skitserede desuden de planlagte transaktioner og angav sine beregninger af, hvor mange aktier, han og H kunne tegne i forbindelse med restruktureringen og konverteringsbeløb samt det antal aktier, der kunne konverteres til. Han spurgte, om banken var enig i beregningerne og om bankens procedure for købet af aktierne – om banken ville stå for denne del, eller om han selv skulle gøre noget, og om han skulle gøre noget aktivt i forhold til konverteringen.
Banken svarede ved e-mail af 1. februar 2021, at den var enig i M’s beregninger, og:
”…
I forhold til hvordan du tegner aktier i aktieforhøjelsen (Reserved Capital Increase #1) har vi fået følgende svar fra [A]:
The share capital increase processes are directly handled by [C] and [X]. They should therefore be in touch with your client shortly as they were organizing themselves last week, it being reminded that closing is expected to happen in the last week of February.
I forhold til konverteringen (Reserved Capital Increase #2), så bør du ikke skulle foretage dig noget aktivt.
…”
M svarede banken den 2. februar 2021:
”…
Mon ikke [C] og [X] kontakter Nykredit vedrørende aktietegningen? De kender jo nok ikke mig. Jeg går ud fra at Nykredit har andre kunder med obligationerne også og disse har Nykredit vel i et samlet depot i en udenlandsk bank? Det er i hvert fald vigtigt, at vi ikke forpasser noget i relation til ”Reserved Capital Increase #1”, det er trods alt aktier med ca. 50% discount der kan tegnes.
…”
Banken svarede samme dag, at den også ville være opmærksom på denne del, og at M ville få besked. Parterne korresponderede videre samme dag, og banken sluttede af med at skrive, at de kunne aftale praktik, når de vidste, hvordan ”de vil gøre det”.
Den 4. februar 2021 udsendte E en pressemeddelelse, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
The Safeguard Plan also provides for the issuance of new shares:
- (A) in the context of (i) the capital increase with waiver of the shareholders’ preferential subscription rights in favor the noteholders that have committed to subscribe during the open period in accordance with the Lock-Up Agreement (or any assignee of such subscription rights) and the Backstopping Noteholders, to a maximum gross amount, including issue premium, of EUR 199,999,999.82, at the unit price of EUR 0.19 per share, to be subscribed for in cash through a cash payment (the “Reserved Capital Increase #1”)
…
- and (B) upon exercise of (i) the warrants granted for free to the Backstopping Noteholders (as remuneration for their Backstop Commitments) (the “Backstop Warrants”)
…”
Den 12. februar 2021 modtog H et brev i e-boks fra banken, hvori hun i forbindelse med endeligt skridt i E’s restruktureringsplan blev opfordret til at vælge mellem 1) konvertering og tegning af de nye aktier og warrants eller 2) konvertering til nye aktier. Banken skrev endvidere:
”…
Valg af option 1 for at tegne nye aktier samtidig med konvertering af dine obligationer til aktier kræver, at du indgik Lock-up Agreement tilbage i december, hvilket alene få kunder hos os gjorde.
…”
H udfyldte svarblanketten med valgmulighed nummer 1, og M sendte denne til banken den 14. februar 2021. Den 15. februar 2021 kvitterede banken for modtagelsen af svarblanketten og anførte, at H’s ønske var registreret. Senere samme dag skrev banken igen til M og spurgte om følgende:
”…
Har du korresponderet direkte med Europcar, for at få adgang til option om udnyttelse af warrants?
Blot for at være sikker på processen.
…”
M svarede, at han og H kun havde modtaget skrivelser fra banken, hvortil banken spurgte, om ikke de havde fundet dokumenterne ved at indgå en lock-up aftale. M svarede, at han kun havde kommunikeret med banken. Banken skrev derefter:
”…
Udfordringen er at du selv skal acceptere lock up uden om Nykredit. Den har vi ikke kunne acceptere på dine vegne.
Jeg vender retur til dig. Du skal ikke gøre noget før du hører fra mig.
…”
I e-mail af 16. februar 2021 til M skitserede banken H’s muligheder 1) at hun kunne købe tegningsrettighederne, som var udstedt til aktionærerne i markedet og herefter udnytte dem til kurs 0,19 EUR eller 2) hun kunne afvente rekonstruktionen og tildeling af det endelige antal aktier og herefter købe op i markedet.
Samme dag skrev M til banken og gjorde indsigelse mod bankens manglende instruktion om, at han og H selvstændigt skulle have foretaget sig noget i processen. Banken afviste at have handlet ansvarspådragende. Parterne havde derefter en telefonsamtale omkring situationen og H’s muligheder.
Den 17. februar 2021 købte H 387.000 tegningsrettigheder i markedet til 0,087559 EUR pr. styk, i alt 33.885,33 EUR. Hver tegningsrettighed gav mulighed for at erhverve 1,7 nye aktier til 0,19 EUR. Købet fremgår af fondsnota af 19. februar 2021.
Den 24. februar 2021 udsendte E en pressemeddelelse, hvoraf det endelige antal aktier, der kunne tegnes af obligationsejerne og det antal warrants, de ville modtage, fremgik.
Den 9. marts 2021 indbragte M sagen for Ankenævnet på vegne af H.
Efter sagens indbringelse for Ankenævnet kontaktede banken C angående obligationsejernes berettigelse til warrants. Ved e-mail af 22. marts 2021 skrev C blandt andet:
”…
Warrants were not linked to the accession to the lock up but to the subscription to the backstop of the New Money and the participation in the Senior Secured Facilities. Please read the lock up agreement where all the terms are laid out.
…”
Banken kontaktede også A angående samme spørgsmål. Ved e-mail af 22. juni 2021 svarede A blandt andet:
”…
Signing the lock-up agreement per se would not have grant any of your clients warrants.
They were three type of warrants (having all the same terms and conditions):
1. Coordination warrants which were granted to the Cocom members
2. Backstop warrants which were granted to any bondholders that (i) commit to backstop pro rata its bondholdings on 25th November all instruments (equity, fleet financing and TLB/RCF), (ii) were holding bonds on 25th November and (iii) sign the lock up agreement and the backstop commitment form attached to it by December 18th;
3. Participating warrants linked to the refinancing of the €670m RCF (which worked like an issuance premium) which were granted to any bondholders that (i) commit to subscribe to the TLB/RCF facility refinancing the existing RCF, (ii) were holding bonds at the date at which they sign the lock up agreement (iii) sign the lockup agreement and the subscription commitment form attached to it by December 11th. The subscription of the full amount (670m€) gave right to participating warrants representing 1.5% of the share capital fully diluted. Warrants were allocated pro rate the effective final subscription. Note that there were both a priority subscription right for the existing RCF lenders and an ability for each RCF lenders or bondholders to subscribe more than its pro rate. There was as a consequence an allocation mechanism in case subscriptions received would exceed €670m.
As a consequence to benefit from Participation warrants your client would have had to provide new money to fund the refinancing of the RCF and commit to subscribe it by December 11th, 2020. Signing the lock-up agreement would have not been sufficient.
…”
Parternes påstande
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale 137.502,37 EUR til hende.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har handlet mangelfuldt, passivt og misvisende i forhold til restruktureringstransaktionerne, der blev gennemført af E i perioden november 2020 – februar 2021. Dette både ved bankens håndtering som depotbank for obligationerne i E og ved bankens rådgivning og videregivelse af information som værdipapirrådgiver. Banken handlede ansvarspådragende og er erstatningspligtig for det tab, hun led ved den manglende indgåelse af lock-up aftale.
Banken oplyste, at den ville varetage hendes interesser og sikre kommunikation ved behov for stillingtagen. Tidligt i forløbet involverede banken jurister til at opfylde disse løfter. Bankens e-mail af 5. oktober 2020 må forstås sådan, at den forsøgte at opnå de bedst mulige resultater på vegne af en række af sine kunder, og at den ville kommunikere, hvis der opstod behov for stillingtagen til konkrete spørgsmål. Hun kunne altså med rette afvente banken, da hun ville blive kontaktet ved behov for konkrete valg og stillingtagen.
Lock-up aftalen blev første gang omtalt i E’s meddelelse af 26. november 2020. Ved e-mail af 1. december 2020 gav banken hende det klare indtryk, at den ville indgå lock-up aftalen. Banken oplyste hverken, at den ikke ville indgå en lock-up aftale, at hun selv skulle indgå en sådan eller om fristen derfor. Banken kendte fra første færd hendes og M’s ønske og forudsætning om at ville deltage i fortegningsretstegningen af aktier til favørkurs, ligesom banken kendte til deres spørgsmål om lock-up aftalen. Hun har lidt et tab ved, at hverken hun eller banken indgik lock-up aftalen.
Af Vilkår for opbevaring af værdipapirer i depot, punkt E fremgår, at 1) det er banken, der er registreret som den juridiske ejer af de udenlandske værdipapirer hos den udenlandske depotbank, 2) at banken har to depoter hos den udenlandske depotbank, ét indeholdende kundernes værdipapirer og ét indeholdende bankens egne værdipapirer og 3) at i tilfælde af den udenlandske depotbanks konkurs har bankens kunder en separatiststilling, og banken kan udtage disse værdipapirer af boet.
Det betyder at F og E 1) kun kendte banken som ejer af obligationerne, 2) kun kommunikerede med banken og 3) ikke kendte hende eller andre af bankens kunder. Hun var derfor ikke i stand til at indgå lock-up aftale uden bankens bistand, da obligationerne var deponerede i F i bankens navn og med banken som juridisk ejer af obligationerne. Alle juridiske rettigheder overfor udsteder tilhørte derfor i første række banken. Dette støttes også af, at konverteringen til aktier blev indgået af banken på vegne af hende samt af bankens brev af 12. februar 2021, hvori hun skulle vælge mellem konvertering og tegning eller konvertering. Hvis nytegningen af aktier og indgåelse af lock-up aftale skulle foregå helt uden om banken, så var der ikke grund til, at banken havde denne mulighed i brevet af 12. februar 2021.
Det var kun banken, der modtog information fra E og kunne kommunikere med E og andre involveret i restruktureringstransaktionerne. Hun var afhængig af, at banken videregav alle informationer vedrørende de deponerede værdipapirer, som satte hende og M i stand til at tage stilling til de rettigheder, der løbende kunne udøves som investorer og instruere banken om at udøve disse. Af bankens vilkår, punkt E.3, jævnfør punkt B, fremgår i øvrigt, at bankens forpligtelser som depotbank ikke udelukkende er begrænset til at sende informationer videre.
Hun modtog tre formelle skrivelser fra banken som depotbank, nemlig brevet af 5. oktober 2020, brevet af 3. december 2020 og brevet af 12. februar 2021. Rekonstruktionen af E indeholdt imidlertid flere valgmuligheder for obligationsejerne: 1) konvertering af obligationer til nye aktier, 2) fortegningsret til nye aktier til favørkurs, 3) fortegningsret til at deltage i ny revolverende flådefinansiering og 4) fortegningsret til at deltage i refinansiering af eksisterende revolverende flådefinansiering.
Hvis en obligationsejer gav tilsagn om at deltage i én eller flere af transaktionerne 2-4, ville der ikke blive betalt et kontant vederlag for et sådant tilsagn, men obligationsejeren ville modtage et antal warrants vederlagsfrit, der gav ret til at tegne nye aktier til 0,01 EUR pr. aktie. Der skulle samtidig indgås en lock-up aftale for obligationsbeholdningen. Tidsfristen for transaktionerne 2-4 var 10. december 2020.
I brev af 3. december 2020 gav banken kun mulighed for at afgive samtykke til restruktureringen. Brevet burde detaljeret have indeholdt alle de rettigheder, obligationsejerne blev tildelt, og have angivet valgmulighederne detaljeret. Det burde også have været angivet, at obligationsejerne samtidig med et ønske om at deltage i en eller flere af transaktionerne 2-4 skulle indgå en lock-up aftale. Bankens brev var derfor utilstrækkeligt og upræcist, og banken tilsidesatte groft de vilkår, den selv havde angivet i sine vilkår, punkt B.1. De modtog i øvrigt først brevet i e-boks den 4. december 2020 med svarfrist samme dag, hvilket var en urimelig kort svarfrist.
Da banken ikke angav valgmuligheder i brevet af 3. december 2021, opfattede hun det som en fuldmagt til at gennemføre de transaktioner, der var tilknyttet hendes obligationer, herunder indgåelse af en lock-up aftale. Hun og M havde tidligere tilkendegivet, blandt andet ved e-mail af 29. november 2020, at de ville investere 120.000 EUR i fortegningsemissionen af aktier til favørkurs. Dette fremgår også tydeligt af den videre korrespondance fra 1. december 2020, hvor banken skrev, at den endnu ikke havde indgået lock-up aftalen og dermed skabte en forventning om, at den ville indgå den nødvendige lock-up aftale. Ved samtykket til ”restruktureringen” den 5. december 2020 forventede hun derfor, at samtykket indeholdt de ønsker, der fremgik af korrespondancen og beregningerne, som var blevet udvekslet med banken få dage forinden. Var banken det mindste i tvivl, burde den have fået præciseret eventuelle uklarheder. Det skal ikke komme hende til last, at banken groft tilsidesatte de forpligtelser, der fremgår af bankens vilkår, ligesom det ikke skal komme hende til last, at brevet af 3. december 2020 var mangelfuldt og misvisende.
Tildelingen af warrants fandt ikke sted blot ved at indgå lock-up aftalen. Betingelsen for at modtage warrants var, at obligationsejeren på forhånd forpligtede sig til at indskyde ny kapital, eksempelvis ved at forpligte sig til at tegne nye aktier. Det er netop det, der fremgår af C’s e-mail af 22. marts 2021. New Money dækker over flere transaktioner, og der udstedes forskellige former for warrants afhængigt af, hvilken type transaktion investor ønsker at deltage i. Det fremgår flere steder i det offentliggjorte materiale fra E, at et tilsagn om at ville deltage i fortegningsretsemissionen til nye aktier ville udløse warrants (”Penny Backstop Warrants”) som betaling for denne forpligtelse.
Det fremgår endvidere af pressemeddelelsen af 4. februar 2021, at 1) der gennemføres en fortegningsretsemission til fordel for de obligationsejere, der har indgået lock-up aftalen og forpligtet sig til at tegne de nye aktier (”Backstopping Noteholders”) og 2) der udstedes warrants vederlagsfrit til disse investorer (”Backstopping Warrants”). Af pressemeddelelse af 24. februar 2021 fremgik det endelige antal aktier, der kunne tegnes af obligationsejerne, og det antal warrants de ville modtage.
Havde banken registreret hendes ønske om at ville deltage i fortegningsemissionen, da havde hun været berettiget til at modtage warrants vederlagsfrit. Hendes hensigt om at ville tegne nye aktier i fortegningsemissionen, forpligte sig hertil og at indgå lock-up aftalen var siden offentliggørelsen af rekonstruktionen af E kendt for banken. Dette dokumenteres også ved, at hun øjeblikkeligt købte det nødvendige antal tegningsretter i markedet for at opnå den ønskede investering, da det den 17. februar 2021 stod klart, at banken ikke havde foretaget sig de nødvendige skidt. Dette skete som en tabsbegrænsende foranstaltning, og var årsagen til, at den første del af hendes krav er begrænset til udgifter hertil på 38.885,33 EUR.
Banken henviser til A’s e-mail af 22. juni 2021. Udtalelsen fra A er ikke i overensstemmelse med ordlyden i prospekter for rekonstruktionstransaktionerne, som udgjorde det juridisk gyldige dokument for disse anliggender. I henhold til prospektet var der ingen indbyrdes afhængighed i tildelingen af warrants, og det var derfor ikke en betingelse, at obligationsejerne skulle give tilsagn om at deltage i nye senior-kreditter for at oppebære retten til ”Penny Backstop Warrants”. Disse blev alene tildelt som følge af forhåndstilsagn om at ville deltage i fortegningsemissionen af nye aktier (og selvfølgelig at obligationsejeren indgik lock-up aftalen og ejede obligationerne). Hun og M gav aldrig udtryk for at ville indskyde yderligere seniorkapital. M gav derimod tydeligt udtryk for, at de gerne ville deltage i fortegningsretsemissionen af nye aktier til favørkurs.
Bankens brev af 12. februar 2021 viser, at banken havde samme opfattelse. De eneste betingelser for at modtage warrants var, at der var indgået en lock-up aftale i december 2020, og at obligationsejerne havde givet tilsagn om, at de ville tegne nye aktier. Der blev ikke angivet andre betingelser for, at obligationsejerne også skulle have givet tilsagn om at deltage i øvrige kapitaltilføjelsestransaktioner.
Efter samtykket i december 2020 var hun og M ikke i videre dialog med banken omkring restruktureringstransaktionen. Hun modtog ingen oplysninger omkring investorgruppens anbefalinger, og banken fremsendte ikke fyldestgørende informationer, der krævede hendes stillingtagen, selv om der var rigeligt, der skulle tages stilling til.
Det fremgår af bankens e-mail af 2. februar 2021, at den daglige rådgiver også var af den opfattelse, at hun havde indgået de nødvendige aftaler (lock-up) for at kunne tegne aktierne til favørkurs. Det fremgår af korrespondancen med medarbejderen i banken, at han var lige så overrasket som dem, da han den 15. februar 2021 erfarede, at muligheden for at deltage i lock-up aftalen var forpasset. Noget må være gået galt i bankens administrative funktioner og/eller hos de tilknyttede jurister.
Da hun var registreret som detailkunde, gælder særlige regler omkring investorbeskyttelse, som bør komme hende til gode. Reglerne forpligter banker til at være særligt omhyggelige med at informere om alle forhold. Desuden gælder tommelfingerreglen, at jo mere kompleks et investeringsprodukt er, jo større er forpligtelsen til at sikre, at kunden modtager alle relevante informationer, og at alle valg træffes på et fuldt oplyst grundlag. Banken opfyldte ikke disse forpligtelser, hvorved hun fik et tab.
Det er en skærpende omstændighed, at obligationerne helt frem til offentliggørelsen af rekonstruktionen indgik i bankens købsanbefalinger.
Banken skal erstatte hendes direkte tab til udgiften ved at erhverve tegningsretter, som hun var berettiget til at modtage vederlagsfrit. Dette direkte tab udgør 38.885,33 EUR, jævnfør fondsnota af 19. februar 2021.
Banken skal yderligere kompensere hende for manglende tildeling af 238.840 warrants (”Penny backstop Warrants”, ikke ”Participation Warrants”), der giver ret til at tegne et tilsvarende antal aktier i E til 0,01 EUR pr. aktie. Tabet relaterer sig til den aktuelle dagskurs på den børsnoterede aktie. Denne udgør aktuelt 0,4229 EUR. Hendes tab udgør således (0,4229-0,01) EUR x 238.840 = 98.617,04 EUR.
Af E’s pressemeddelelse af 24. februar 2021 fremgår, at hver warrant gav ret til at tegne én ny aktie til 0,01 EUR pr. stk.
Hendes samlede tab udgår 137.502,37 EUR.
Sagen bør ikke afvises. Ankenævnet er fuldtud kompetent til at bedømme klagen.
Nykredit Bank har til støtte for den principale påstand anført, at for at belyse forløbet og de drøftelser, der fandt sted mellem parterne, bør de involverede personer afgive forklaring, da der er tale om komplekse, finansielle forhold. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men alene under en retssag ved domstolene, bør klagen afvises, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse har banken blandt andet anført, at den som depotbank udelukkende var forpligtet til at videresende de informationer fra E, som den modtog fra F, til obligationsejerne. Da den videreformidlede disse informationer, har den ikke handlet ansvarspådragende.
Banken gik med i investorgruppen, da den vurderede, at det ville være positivt for kunder med obligationer i E. Banken udgjorde kun en mindre del af investorgruppen, men sammen med de øvrige deltagere gav det mulighed for at lægge pres på E i forhandlingerne. Deltagelsen i investorgruppen gav et resultat, hvor dens kunders obligationer kunne konverteres til aktier til en bedre kurs end forventet. Det blev også muligt at deltage i en nytegning, betinget af, at den enkelte obligationsejer indgik en lock-up aftale via udfyldelse af Form of Accession Letter for at få adgang til vilkårene for nytegning i selve lock-up aftalen. Indgåelsen af lock-up aftalen betød, at obligationerne ikke kunne sælges før konvertering til aktier i markedet, men at obligationerne kun kunne sælges til andre obligationsejere, der havde indgået lock-up aftale.
H og M læste selv materialet fra E, herunder også nyheden om E’s kommende restruktureringsplan, da banken videresendte pressemeddelelsen af 26. november 2020. Heraf fremgik processen for subscription, og at obligationsejerne selv skulle indgå lock-up aftalen for at kunne læse vilkårene for nytegning. Der var en klar proces for, hvornår lock-up aftale skulle indgås for, at det var muligt. Banken videresendte pressemeddelelsen til M, da han viste interesse for nytegningen, der ikke var en del af meddelelserne fra E.
Formuleringen i bankens e-mail af 1. december 2020 gik på, at banken afventede C’s godkendelse af, at den som depotbank kunne få adgang til materialet, uden at det begrænsede obligationsejernes salg af obligationerne i markedet. Det var vigtigt for banken ikke at begrænse de obligationsejere, der solgte i perioden op til konvertering af obligationer til aktier. E-mailen kunne ikke fortolkes sådan, at den ville indgå lock-up aftale på kundernes vegne. Banken indgår aldrig selv lock-up aftale.
Samtykke til restruktureringen af 3. december 2020 havde to muligheder. Én for accept af ren konvertering af obligationer til aktier, og én hvor man kunne deltage i nytegningen. Sidstnævnte krævede, at klageren indgik lock-up aftalen senest 10. december 2020, hvilket ikke skete. Derfor var der kun mulighed for konvertering til aktier. Samtykke til restrukturering er alene sidste formalitet. Det var fristen den 10. december 2020 for indgåelse af lock-up aftalen, der var afgørende. Klageren gav aldrig fuldmagt til banken med udtrykkeligt ønske om, at hun ønskede at indgå lock-up aftale, herunder med de påkrævede beløbsangivelser. Klageren gav heller ikke udtryk for, at hun manglede en bekræftelse på indgåelsen af lock-up aftale. Da bankens rolle i hele processen alene var at videreformidle E’s meddelelser og de holdninger, der blev kommunikeret til banken som deltager i investorgruppen, var den ikke forpligtet til at rådgive om selve lock-up aftalen.
Banken modtog kun de tre meddelelser af 5. oktober 2020, 3. december 2020 og 12. februar 2021 fra E, som vedrørte obligationerne i samledepotet og ikke nytegningen.
Meddelelserne fra E havde generelt kort svarfrist over for F, og da banken skulle sende svar retur for hver enkelt beneficial owner til F, blev fristen over for obligationsejerne endnu kortere. Banken tog derfor også fat i E og sagde, at svarfristerne var for korte. Meddelelsen med frist 4. december 2020 betød alene, at obligationsejerne skulle godkende restruktureringen. Godkendelse af restruktureringen vedrørte ikke nytegningen, hvilket burde stå klart for klageren, da der ikke var de valgmuligheder i meddelelsen i forhold til nytegningen, som hun efterspørger.
Obligationerne opbevares i bankens samledepot hos F. Her er det banken, der er registreret som ejer af obligationerne, og F kender kun banken som ejer. Det ændrer dog ikke ved, at det er den enkelte obligationsejer, der er beneficial owner af værdipapirerne via ejerregistret, der er kendt af banken. Det er normal procedure, at bankens depotafdeling bliver instrueret af F om, at tilbagemelding skal ske pr. beneficial owner. E formidler ikke information direkte til obligationsejeren, men via banken. I henhold til bankens Vilkår for opbevaring af værdipapirer i depot er banken udelukkende forpligtet til at videresende informationer.
Som ekstra service orienterede banken løbende om investorgruppens anbefalinger i forbindelse med, at der blev sendt informationer fra E via F, som krævede obligationsejernes stillingtagen. Da banken skrev, at den anbefalede, at der blev antaget en mægler i restruktureringsprocessen, og at den anbefalede samtykke til restruktureringen, så var det anbefalinger fra investorgruppen. Denne service var kun en hjælp til kunderne, hvorfor disse heller ikke blev bedt om fuldmagter, jævnfør bankens e-mail af 5. oktober 2020. Hver gang der kom informationer fra E, krævede det derfor obligationsejernes stillingtagen, før banken kunne sende svar til E via F. Det fremgår også af bankens Vilkår for opbevaring af værdipapirer i depot, at banken udelukkende handler på baggrund af instruktion fra kunderne.
Klageren bad aldrig banken udtrykkeligt om at indgå lock-up aftale med angivelse af, at hun ville indskyde yderligere seniorkapital, der kunne berettige hende til at modtage ”Participations Warrents”. Klageren kan derfor ikke kræve, at banken dækker hendes påståede tab ved ikke at have fået tildelt ”Participation Warrants”, da hun aldrig var berettiget til at modtage dem fra E. M besidder en betydelig erfaring fra kapitalmarkedsområdet og burde vide, at banken ikke kunne indgå lock-up aftale uden fuldmagt og på det grundlag, han og H baserer klagen.
Tildelingen af warrants fremgik af E’s pressemeddelelse af 26. november 2020. For at få ret til ”Participation Warrants” skulle obligationsejerne angive det beløb, de ville tegne for (maksimalt) af henholdsvis seniorkapital og aktiekapital. Dette beløb gav hverken klageren eller M banken instruks om.
Banken er ikke enig i forståelsen af, at klageren ved nytegning kunne have været berettiget til warrants. Det ville have krævet en forpligtelse for klageren til at indskyde seniorkapital, som også betyder, at man backstopper. Dette fremgår også af C’s e-mail af 22. marts 2021 og af A’s e-mail af 22. juni 2021.
Det er ikke korrekt, at banken har haft samme opfattelse som klageren i relation til, at hun var berettiget til warrants i forhold til brevet af 12. februar 2021. Tværtimod havde banken en forventning om, at alle dens investorer ville vælge valgmulighed nummer to, da den ikke havde kendskab til, at nogen selv havde indgået lock-up aftale. De to valgmuligheder i brevet af 12. februar 2021 blev sendt fra E via F, og bankens depotafdeling sendte det videre til bankens investorer. Da E’s restrukturering blev gennemført, så var det investorer uden for bankens investorkreds, som indgik lock-up aftale med ønske om at yde seniorkapital til E, og disse investorer har dermed været berettiget til warrants.
Banken havde ikke E på anbefalingen køb frem til restruktureringen. Den 23. marts 2020 ændrede den anbefalingen af obligationen fra køb til hold på grund af den stærkt faldende aktivitet grundet Covid-19. Da restruktureringsplanen blev offentliggjort, ændrede den anbefalingen fra hold til at acceptere aftalen om restrukturering og konvertering af obligationerne til aktier eller at sælge obligationerne i markedet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, H, og hendes mand, M, var kunder i Nykredit Bank, hvor H blandt andet havde en obligationsbeholdning på nominelt 625.000 EUR i det udenlandske selskab, Europcar Mobility Group, E, i bankens samledepot hos bankens udenlandske forretningsforbindelse, F. M har indgivet klagen på vegne af H.
Ved pressemeddelelse af 7. september 2020 offentliggjorde E, at selskabet planlagde at indlede drøftelser med sine kreditorer om restrukturering af selskabets gæld.
Den 5. oktober 2020 oplyste banken til M, at E anmodede obligationsejerne om accept til at antage en mægler i forbindelse med restruktureringsprocessen. Banken oplyste desuden, at den var blevet en del af en investorgruppe, men at banken ikke handlede på fuldmagt fra obligationsejerne og derfor ville skrive til obligationsejerne, såfremt der blev behov for stillingtagen til et konkret spørgsmål i processen. H og M gav samtykke til antagelse af en mægler.
Den 26. november 2020 blev planen for restruktureringen af E offentliggjort. Banken videresendte materialet til klageren og M.
Den 3. december 2020 sendte banken et brev til H, hvori hun kunne give samtykke til restruktureringen af E.
Den 12. februar 2021 sendte banken et brev til H, hvori hun i forbindelse med endeligt skridt i restruktureringen blev opfordret til at vælge mellem konvertering og tegning af nye aktier og warrants eller konvertering til nye aktier. H udfyldte svarblanketten med valgmulighed nummer et. Banken oplyste herefter til H og M, at H ikke kunne konvertere og tegne nye aktier og warrants, da hun ikke havde indgået en såkaldt lock-up aftale.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen, herunder om banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med dens rolle i restruktureringen af E, og til belysning af kommunikationen mellem klageren og banken, forudsætter en yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.