Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for forskellige forhold vedrørende engagement overgivet til inkasso. Spørgsmål om tilbud af akkordordning.

Sagsnummer: 400/1996
Dato: 12-03-1997
Ankenævn: Peter Blok, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen
Klageemne: Akkord - indgåelse
Inkasso - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om erstatning for forskellige forhold vedrørende engagement overgivet til inkasso. Spørgsmål om tilbud af akkordordning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klagerne under denne sag har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbyde "en stor akkord" samt betale erstatning for "5 års psykisk terror".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har oplyst, at indklagedes Tranbjerg afdeling i oktober 1991, hvor afdelingen havde standset betaling af regninger fra deres budgetkonto, som betingelse for, at de kunne få 500 kr. udbetalt kontant, krævede, at de straks stillede deres andelsbolig til salg gennem et ejendomsfirma, som er beliggende umiddelbart overfor indklagedes afdeling. Afdelingens souschef fulgte dem til ejendomsfirmaet og orienterede om deres situation i forhold til indklagede. De godkendte aldrig en salgsaftale, men kunne få dage efter i ejendomsfirmaets udstillingsvindue se et billede af deres bolig.

I slutningen af oktober 1991 skiftede klagerne pengeinstitut.

Ved klagernes advokats skrivelse af 8. november 1991 til indklagede oplyste advokaten, at klagerne intet ejede udover "deres andelslejlighed, hvilken er sat til salg den 22. oktober d.å.".

Ved skrivelse af 9. september 1992 opsagde indklagedes afdeling engagementet med klagerne; engagementet var på ca. 439.000 kr. I oktober 1992 blev kravet overgivet til indklagedes advokat til inkasso.

Klagerne har oplyst, at de omkring januar 1993 blev opmærksom på, at deres to døtres millionærkonti hver med et indestående på 500 kr. var ophævet af indklagede, idet provenuet var overført til klagernes engagement. Klagernes advokat stillede i skrivelse af 12. januar 1993 krav om kontienes retablering. Ophævelsen af kontiene havde fundet sted den 16. oktober 1991. Ved skrivelse af 3. marts 1993 til klagernes daværende advokat refunderede indklagede beløbene vedrørende millionærkontiene. Ifølge indklagede skete dette på baggrund af, at indklagede ikke kunne dokumentere en mundtlig aftale med klagerne fra oktober 1991 om kontienes ophævelse.

I skrivelsen af 12. januar 1993 meddelte klagernes advokat endvidere, "at mine klienter ikke har arvet nogen ejendom på Djursland, som oplyst af [indklagede]."

Ved frivilligt forlig underskrevet af den ene af klagerne den 28. juni 1995 erkendte denne at skylde 720.935,94 kr. opgjort pr. 30. juni 1992. Gælden skulle ifølge forliget afvikles med 1.000 kr. månedligt første gang 1. januar 1996.

Ved skrivelse af 3. oktober 1995 anmodede indklagedes advokat klagerne om at oplyse nærmere om to biler, som de ifølge bilbogen var registreret som ejere af. Ifølge indklagede besvarede klagerne ikke henvendelsen, hvorefter klagerne under en fogedforretning den 23. november 1995 oplyste, at de ikke længere ejede de pågældende biler, men at de ved forskellige lejligheder havde kørt i biler tilhørende familie, nabo og genbo. Under samme fogedretsmøde blev der med forbehold foretaget udlæg i klagernes andelsbolig.

Den 20. juni 1996 indgav indklagede konkursbegæring mod den ene af klagerne. Indklagede har oplyst, at baggrunden herfor var, at det ikke havde været muligt at formå klagerne til at sælge andelsboligen ved frivilligt salg, hvorfor man gennem en konkursbehandling ønskede andelsboligen, der var vurderet til 150.000 kr., realiseret.

Indklagede meddelte i skrivelse af 21. august 1996 til klagerne, at man tilbagekaldte konkursbegæringen på betingelse af, at de satte andelsboligen til salg. Det var endvidere en forudsætning, at der søgtes indledt gældssaneringssag, eller at klagerne gav indklagede indsigt i deres indtægts- og formueforhold "med henblik på eventuel drøftelse af akkord." Indklagede godtgjorde i september 1996 klagerne deres udgifter til advokatbistand som følge af konkursbegæringen med 5.000 kr. + moms.

Den 5. september 1996 blev der indledt gældssaneringssag for klagerne.

Klagerne har anført, at indklagede i skrivelsen af 21. august 1996 tilbød en akkord. Indklagede har forfulgt dem og udvist psykisk terror over for dem. Indklagede har overvåget deres færden, idet indklagede krævede fogedforretning foretaget alene på grundlag af, at man havde set dem køre rundt i biler, hvis ejerforhold indklagede ikke var bekendt med. Indklagede mente endvidere at have fået oplyst, at de havde arvet et sommerhus fra deres forældre, men forældrene lever i bedste velgående. Indklagede stillede som krav for udbetaling af 500 kr. til køb af madvarer, at de fulgte en af indklagedes medarbejdere til et ejendomskontor for dér at overgive ejendommen til salg. Indklagede tømte endvidere ulovligt deres børns millionærkonti. De mener sammenfattende, at indklagede har behandlet dem ydmygende og på en ydmygende og arrogant måde, hvorfor indklagede bør betale erstatning.

Indklagede har anført, at man ikke har udvist ansvarspådragende forhold over for klagerne, som heller ikke har lidt noget tab. Det bestrides, at indklagede har givet tilsagn om en akkord. Håndteringen af inkassosagen er sket under iagttagelse af gældende regler. Det bestrides, at indklagede har deltaget i møde med en ejendomsmægler, hvor salgsaftale skulle være indgået. Der foreligger ikke nogen tvist vedrørende ophævelsen af børnenes millionærkonti, idet indklagede efterfølgende har betalt beløbet. Baggrunden for afholdelsen af fogedretsmøde den 23. november 1995 var, at man ved forespørgsel til bilbogen havde konstateret, at klagerne stod registeret som ejere af to biler. Indklagede havde forinden forgæves anmodet klagerne om en redegørelse for ejerforholdet til bilerne.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har ikke ved skrivelsen af 21. august 1996 forpligtet sig til at acceptere en akkordordning vedrørende klagernes gæld, og Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at indgå en sådan ordning.

Indklagede har tilbagebetalt de beløb, der var blevet hævet på klagernes døtres millionærkonti, ligesom indklagede har tilbagekaldt sin konkursbegæring mod klagerne og godtgjort dem deres advokatudgifter i forbindelse med begæringen. De forhold, som klagerne i øvrigt har henvist til, kan ikke begrunde, at det pålægges indklagede at betale erstatning eller anden form for økonomisk kompensation.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.