Afgørelse

Forkert beregnet ydelse. Kompensation i form af rentenedsættelse.

I november 1985 ydede indklagedes Bellinge afdeling klagerne et boliglån på 150.000 kr., som skulle afvikles med en ydelse på 4.970 kr. i kvartalet, første gang 31. marts 1986. Lånets rente var p.t. 12% p.a., og i gældsbrevet var løbetiden angivet til 20 år, ligesom det fremgik, at indklagede forbeholdt sig ret til "ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen tilsvarende".

Indklagede har oplyst, at ved den fastsatte ydelse på 4.970 kr. og en uændret rente på 12% p.a., ville lånets løbetid udgøre knap 22 år; skulle lånet have været afviklet i løbet af 20 år, skulle ydelsen have været 5.066 kr.

I slutningen af 1988 blev lånets ydelse forhøjet til 5.285 kr.

I april 1992 blev lånet omlagt, således at restgælden inklusive renter til 15. april 1992, 145.533,78 kr., overflyttedes til et nyt lån, som skulle afvikles over 20 år. Af gældsbrevet fremgår, at lånets rente blev fastsat til p.t. 12% p.a. Ifølge indklagede var der tale om, at renten blev nedsat med 2% som kompensation for indklagedes fejl ved ydelsen af det oprindelige lån.

Klagerne indfriede lånet i januar 1994 i forbindelse med overførsel af engagementet til andet pengeinstitut.

Af årlige kontooversigter fremsendt til klagerne er om lånets afvikling fremgået:

31.12
Restgæld
Bet. Ydelser
 Bet.renter
Rentesats

1995
 1986
 1987
 1988
 1989
 1990
 1991

153.000,00
 150.726,28
 150.221,99
 150.012,11
 147.453,57
 146.546,96
 144.905,04

0
 19.880
 19.880
 19.880
 21.455
 21.140
 21.140

3.000
 17.606,26
 19.375,71
 19.670,12
 18.896,46
 20.233,39
 19.498,08

12%
 12%
 13%
 13-13,5%
 14,5%
 13,25-14,25%
 13,648-14,475%

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klagerne en kompensation på 40.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de flere gange under lånets afvikling anmodede afdelingen om at gennemgå lånet, da dette ikke blev afviklet, så det kunne være færdigbetalt på 20 år. De fik at vide, at alt var, som det skulle være. Ultimo 1988 blev ydelsen sat op med 315 kr., for at lånet kunne være afviklet inden for den aftalte løbetid. Som følge af indklagedes fejl ville lånet få en længere løbetid, og dette vil medføre et tab for dem.
Indklagede har anført, at det erkendes, at der ved lånets etablering blev begået en fejl med hensyn til beregningen af ydelsen. Herfor ydede indklagede en kompensation i form af rentenedsættelsen på 2% i 1992, og der er på dette tidspunkt indgået en bindende aftale om, hvordan fejlen skulle kompenseres. Klagerne bør derfor være afskåret fra nu at kræve yderligere kompensation. Ifølge lånedokumentet fra 1985 havde indklagede ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen tilsvarende. En forpligtelse for indklagede hertil foreligger ikke. Ydelsen blev i en årrække ikke ændret, og da renten samtidig steg, har klagerne ikke haft nogen berettiget forventning om, at løbetiden ville kunne blive overholdt. Man er ikke bekendt med, at klagerne frem til 1989 eller senere skulle have rettet henvendelse om lånets afvikling. Indklagede afviser det opgjorte erstatningskrav. Havde lånet været afviklet med en korrekt ydelse på 5.066 kr., ville restgælden med fast rente 12% i 1992 på omlægningstidspunktet have udgjort 135.641 kr. Den faktiske restgæld var 144.689 kr. En eventuel kompensation kan ikke overstige differencen mellem disse to beløb. Klagerne har ikke lidt noget økonomisk tab, som kan kræves erstattet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at rentenedsættelsen i forbindelse med låneomlægningen i april 1992 var begrundet i den fejl, indklagede havde begået ved fastsættelsen af lånets oprindelige ydelse, og at klagerne accepterede denne løsning. Herefter, og da den ydede kompensation stod i rimeligt forhold til betydningen af den begåede fejl, finder Ankenævnet, at klagerne er afskåret fra nu at forlange yderligere kompensation.
Som følge heraf



    
        Den indgivne klage tages ikke til følge.