Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om forældelse af en gæld, der i 1988 overgik til inkasso

Sagsnummer: 144/2017
Dato: 24-05-2018
Ankenævn: Eva Hammerum, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne: Forældelse - udlån
Inkasso - forældelse
Ledetekst: Spørgsmål om forældelse af en gæld, der i 1988 overgik til inkasso
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om forældelse af en gæld, der i 1988 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

Ved låneaftale af 10. januar 1986 optog M i Jyske Banks Hadsund afdeling et lån nr. -504 på 160.000 kr., som skulle afvikles med 2.500 kr. om måneden. H underskrev låneaftalen som selvskyldnerkautionist.

Ved brev af 14. januar 1988 til M opsagde banken lånet til indfrielse på grund af misligholdelse. Restgælden udgjorde 147.743,99 kr. med tillæg af renter fra den 1. januar 1988.

Den 12. februar 1988 overgik lånet til inkasso. Banken har fremlagt to breve af henholdsvis 21. marts 1988 og 12. januar 1989 (fejldateret 1988) fra sin advokat vedrørende inkassosagen. Heraf fremgik blandt andet, at klagerne ikke kunne tilbyde en afdragsordning, at deres faste ejendom skulle sælges på tvangsauktion, at to udlagte biler var uden friværdi, og at et udlæg i et farvefjernsyn og en videobåndoptager havde indbragt 1.252,50 kr. Banken har anført, at beløbet på 1.252,50 kr. blev afskrevet på renterne af gælden.

Ved brev af 8. februar 1989 til klagerne oplyste banken, at den i forbindelse med tvangsauktionen over klagernes ejendom ikke havde fået dækning for sit tilgodehavende i henhold til lånet.

Under sagen er der fremlagt i alt 28 breve om gælden, som banken har anført, at den har sendt.

15 stk. af de i alt 28 stk. breve blev sendt til M i perioden 29. november 1991 - 1. oktober 2012. To af de 15 stk. breve til M var dateret henholdsvis den 26. juli 2005 og den 17. december 2007.

Ni stk. af de i alt 28 stk. breve blev sendt til H i perioden 21. juli 2001 - 1. oktober 2012. To af de ni stk. breve til H var dateret henholdsvis den 26. juli 2005 og den 17. december 2007

Fire stk. af de i alt 28 stk. var fællesbreve til M og H, som blev sendt i perioden 8. februar 1989 - 10. oktober 1997.

Brevene af 26. juli 2005 til henholdsvis M og H var opfordringer til at indgå betalingsaftale vedrørende ”Gæld ifølge lån [-504] i Hadsund afdeling”. I brevene af 17. december 2007 til henholdsvis M og H anførte banken:

”Uafklaret mellemværende

Du har stadig en gæld til Jyske Bank, der ikke er fundet en løsning på.

Du bedes derfor kontakte banken, så vi kan finde en aftale.

Venlig hilsen

Jyske Bank”

Banken har fremlagt oplysninger fra CPR-registret, der viser, at brevene blev sendt til klagernes folkeregisteradresse.

Banken har oplyst, at der endvidere årligt blev sendt årsopgørelser til klagerne, hvoraf gælden fremgik.

Ved stævning af 19. december 2016 anlagde banken retssag mod klagerne med påstand om, at de solidarisk, subsidiært hver for sig, skulle betale 153.487,20 kr. med tillæg af rente 19 % p.a. tilskrevet kvartalsvist fra tre år forud for sagens anlæg.

Den 10. februar 2017 blev sagen af retten henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Den 8. marts 2017 indgav klagerne en klage over Jyske Bank til Ankenævnet.

Jyske Bank har under sagen fremlagt en redegørelse for bankens forretningsgang ”for postgang og elektronisk arkiverede breve i forbindelse med forældelse af fordringer”. Heraf fremgår blandt andet:

”…

Jyske Bank A/S modtager breve, som ikke kan leveres til modtager, retur fra Post Danmark med bemærkning om årsag til, at levering ikke har kunnet finde sted. F.eks. ”ubekendt på adressen”, ”flyttet, hvorhen vides ikke”, ”postkassen fyldt” eller ”intet navn på/ingen postkasse”.

Når disse breve modtages retur, tjekkes op, hvorvidt banken har aftale om automatisk meddelelse fra CPR-registret ved adresseændringer på vore kunder.

Ved modtagelse af returbreve, noteres dette med årsag ind i sagsforløb i bankens inkassosystem som dokumentation i det videre forløb. Det fysiske brev lægges i sagen.

Konklusionen er, at er der ikke foretaget notat om returbrev i inkassosystemet og der ikke findes fysisk returbrev i sagsmappen, må det antages, at brevet er kommet frem til skyldner.

I en periode fra 1995 til 2007 havde banken et inkassosystem, hvor kontakten til skyldner skete dels ved udsendelse af bestilte breve, som blev arkiveret elektronisk på sagen. Brevet blev udskrevet og sendt til skyldner og på sagen blev logget, hvilket brev, skyldner havde fået. Det kunne f.eks. være ”brev 14”, ”brev 15”, brev 16” og ”brev 22” som de typisk anvendte. Disse breve kan rekonstrueres i en brevskabelon og udskrives som dokumentation om nødvendigt.

I samme periode kan der også være skrevet manuelle breve til skyldner. Kopi findes på sagen.

…”

Banken har endvidere under sagen udarbejdet en rekonstrueret betalingsplan, der viser, at restgælden på lånet pr. den 1. januar 1988 ville have udgjort 138.842,42 kr., hvis alle ydelser på lånet var blevet betalt rettidigt, og banken har nedsat sit krav mod klagerne til dette beløb med tillæg af procesrenter i tre år, 20.826,36 kr., i alt 159.668,78 kr.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal frafalde sit krav mod dem.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at bankens krav er udokumenteret og i øvrigt bortfaldet som følge af passivitet og forældelse.

Banken har ikke fremlagt dokumentation for gælden. De af banken rekonstruerede dokumenter er utilstrækkelige.

De har ikke modtaget de breve, som banken har fremlagt under sagen, eller andre breve fra banken. Banken har ikke dokumenteret, at brevene er kommet frem. Banken har navnlig ikke dokumenteret, at brevene af 17. december 2007, som var de eneste der ville kunne have afbrudt forældelsen før indleveringen af stævningen i december 2016, er kommet frem.

Det er mere end 30 år siden, at lånet overgik til inkasso, hvilket langt overstiger både den tidligere og den nugældende forældelsesfrist.

Jyske Bank har anført, at kravet ikke er forældet eller bortfaldet på andet grundlag.

Både bankens krav i henhold til låneaftalen og kautionserklæringen var omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4. Forældelsen blev afbrudt ved løbende påmindelser om gælden. Ved påmindelse løb der en ny forældelsesfrist på 20 år.

Det følger af den juridiske litteratur og retspraksis, at det er en betingelse for, at en påmindelse afbryder forældelsen, at skylden er identificeret på en sådan måde, at skyldneren uden videre kan se, hvilket krav det drejer sig om, men det er ikke nogen betingelse, at kravets størrelse er angivet.

I påmindelsesbrevene af 26. juli 2005 er anført, at der er tale om ”Gæld ifølge lån [-504] i Hadsund afdeling”. I påmindelsesbrevene af 17. december 2007 henvises der til tidligere breve med det anførte om, at ”Du har stadig en gæld til Jyske Bank, der ikke er fundet en løsning på”.

Ud fra de i sagen fremsendte påmindelsesbreve, hvori skylden var klart beskrevet, herunder den indbyrdes henvisning i påmindelsesbrevene til tidligere fremsendte påmindelsesbreve, kunne klagerne uden videre klart se, hvilket krav det drejede sig om.

Ud over brevene blev der ligeledes årligt sendt årsopgørelser til klagerne, hvoraf gælden til banken fremgik.

Brevene blev sendt til klagernes folkeregisteradresse, og der er ikke noteret noget i bankens inkassosystem om, at brevene er kommet retur.

Forældelsen efter DL 5-14-4 blev senest afbrudt ved brevene af 17. december 2007. Afbrydelsen havde også virkning efter den nye forældelseslov, hvorefter forældelsesfristen var ti år. Fordringen mod klagerne blev således tidligst forældet i slutningen af december 2017 og var derfor ikke forældet i december 2016, hvor fristen på ny blev afbrudt ved, at banken indgav stævning til retten.

Bankens krav er ikke bortfaldet som følge af passivitet, idet banken ikke har bibragt klagerne en forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne M og H var henholdsvis debitor og kautionist på et lån i Jyske Bank, som i 1988 overgik til inkasso.

Gælden i henhold til lånet og kautionen var omfattet af den dagældende 20-årige forældelse i medfør af Danske Lov 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse, og er nu omfattet af den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. § 11. Renter af gælden var omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908, nu den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3.

Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Banken anlagde retssag vedrørende kravet den 19. december 2016, og det er herefter spørgsmålet, om forældelsesfristen blev afbrudt ved påmindelse til klagerne senest ti år før sagsanlægget.

Ankenævnet finder det godtgjort, at banken sendte brevene af 17. december 2007 til klagerne, og at disse er kommet frem til dem. Ankenævnet finder endvidere, at brevene var påmindelser, der afbrød den 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lov 5-14-4.

Ankenævnet finder derfor, at bankens krav ikke var forældet den 19. december 2016, hvor banken anlagde retssag mod klagerne.

Banken har under klagesagen nedsat sit krav mod klagerne til en hovedstol på 138.842,42 kr. svarende til, at alle ydelser på lånet var blevet betalt rettidigt indtil lånet overgik til inkasso, ligesom banken har nedsat sit rentekrav til procesrenter af hovedstolen i tre år, 20.826,36 kr., i alt 159.668,78 kr.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at nedsætte sit krav yderligere.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen

Klagerne får klagegebyret tilbage.