Afgørelse

Spørgsmål om rettidig meddelelse ved bortkomst af dankort.

Indledning.

Denne klage vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for et misbrug i forbindelse med tyveri af sit dankort.

Sagens omstændigheder.

Søndag den 1. juni 2003, kl. 19.33 blev klagerens dankort spærret af PBS ved en såkaldt hurtigløberspærring.

Det viste sig efterfølgende, at klagerens kort var misbrugt ved 13 hæve- og betalingstransaktioner til et samlet beløb af 36.099 kr. i tidsrummet 29. maj 2003, kl. 21.47 (Kristi Himmelfartsdag) til 1. juni 2003, kl. 18.58. Misbrugene den 29. og 30. maj 2003 udgjorde i alt 14.000 kr. Alle transaktioner skete ved brug af korrekt pinkode.

Af en erklæring udfærdiget af klageren den 4. juni 2003 fremgår:

"Torsdag d. 29/5

Sidst jeg brugte kortet var i Vester Skerninge brugs, der hævede jeg 230 kr.

Derefter var jeg i Svendborg, der brugte jeg ikke kortet.

Hele dagen efter var jeg i sommerhus ned ved Ballen Strand, og der var jeg hjemme kl. 00.45-01.00.

Fredag 30/5

Der var jeg i Svendborg og skulle købe ind, der opdagede jeg, jeg ikke havde kortet, jeg troede jeg havde glemt det derhjemme, så jeg gik ind i banken og hævede 300 kr.

Da jeg kom hjem begyndte jeg at lede efter det, da jeg ikke kunne finde det, troede jeg, jeg havde glemt det i en af mine venners biler, eller om de havde fundet det nede ved stranden.

Derefter var jeg på arb.

Lørdag 31/5

Der var jeg på arbejde til kl. 7.00-16.30 og var hjemme igen kl. 17.00-17.30. Derefter lavede jeg ikke noget for jeg skulle tidligt op på arbejde næste dag.

Søndag 1/6

Var på arbejde 7.00-16.00 derefter var jeg i Sommerhus og da der ikke var nogle af mine venner der havde givet besked eller fundet det, fik jeg spærret det da jeg kom hjem. Der var klokken 22-23 og det var der jeg så de 5000 kr. der var hævet på nettet.

Pinkoden var ikke opbevaret ved dankortet, og der var ikke nogle der kendte den."

Ved skrivelse af 12. juni 2003 meddelte indklagede klageren, at man havde indsat 28.099 kr. på hans konto, således at han hæftede for 8.000 kr. af misbruget. Indklagede henviste til, at klageren havde undladt at spærre kortet snarest muligt efter, at han opdagede, at kortet var væk.

Ved skrivelse af 27. juli 2003 rettede klagerens mor på vegne klageren henvendelse til indklagede og anførte, at dankortet var blevet spærret søndag den 1. juni 2003 straks efter, at klageren var blevet klart over, at kortet var stjålet. Indtil det tidspunkt havde han været i den tro, at kortet befandt sig i et par bukser, som han den 29. maj havde efterladt i et sommerhus hos en kammerat. Da han de følgende tre dage skulle på længere vagter på sit job som tjener, havde han ikke mulighed for at hente bukserne.

Indklagede fastholdt klagerens hæftelse for 8.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 9. september 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.800 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i januar 2003 fik bevilget en trækningsret på 10.000 kr. til sin konto. I den forbindelse undlod indklagede at gøre opmærksom på, at selvom maksimum var 10.000 kr., kunne et misbrug af dankortet resultere i et større overtræk. Indklagede burde i stedet have tilbudt Visa Electron-kortet, der begrænser hævemulighederne.

Indklagede bør endvidere foretage regres over for de dagligvarebutikker, hvor dankortet har været anvendt som følge af butikkernes manglende sikkerhedskontrol.

Da han den 30. maj hævede 300 kr. hos indklagede, havde han ikke mistanke om, at kortet var stjålet.

Før den 1. juni 2003 om aftenen havde han ikke vished for, at kortet var bortkommet. Han spærrede straks herefter kortet og bør derfor ikke hæfte for misbrug foretaget forinden, bortset fra selvrisikoen på 1.200 kr.

Han havde ikke forinden mistanke om tyveri og har således ikke muliggjort misbruget ved manglende spærring af kortet.

Han har ikke som af indklagede anført haft utallige lejligheder til at foranledige kortet spærret, idet han som ansat inden for restaurationsbranchen har haft lange dagvagter. Fritiden bruges som regel til at rekreere sig til næste vagt.

Hvis han på et tidligere tidspunkt havde haft mistanke om misbruget, ville kortet naturligvis være blevet spærret straks.

Indklagede har anført, at klageren allerede den 30. maj 2003 konstaterede, at han ikke havde kortet i sin besiddelse. Ved ikke at foranledige kortet spærret hurtigst muligt herefter har klageren muliggjort misbruget.

Klageren havde utallige lejligheder til at foranledige kortet spærret, således da han den 30. maj 2003 var hos indklagede for at hæve penge. Det havde været oplagt at anmode omspærring af kortet, indtil han kunne konstatere, om det var glemt eller mistet. Senere samme dag konstaterede klageren, at han ikke kunne finde kortet hjemme, men spærrede fortsat ikke kortet.

Efter § 11 i lov om visse betalingsmidler hæfter klageren herefter for 8.000 kr. som følge af passivitet ved manglende spærring.

Det er uden betydning, om der er knyttet et kreditmaksimum til klagerens konto eller ej, idet hæftelse for misbrug er reguleret af § 11 i lov om visse betalingsmidler.

Med hensyn til rådgivning om betalingskortet Visa Electron bemærkes, at dette kort først blev markedsført omkring årsskiftet 2002/2003. Der er i øvrigt ikke tale om alternative kort, da et VisaDankort - som klagerens - har langt større anvendelsesmuligheder.

Man har undersøgt, om nogle af betalingstransaktionerne kunne returneres til betalingsmodtagere som følge af falsk underskrift, men dette har ikke været muligt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1, således som denne bestemmelse er fortolket i Ankenævnets praksis, jf. Ankenævnets kendelse af 3. juli 2001 i sag 51/2001, påhviler det indehaveren af et betalingskort at spærre kortet snarest muligt efter, at den pågældende har fået kendskab til, at kortet er bortkommet.

Klageren har forklaret, at han den 30. maj 2003, da han var på indkøb i Svendborg, opdagede, at han ikke havde dankortet. Efter at være kommet hjem til sin bopæl ledte han efter kortet, og da han ikke kunne finde det, antog han, at han havde glemt det i en af sine venners biler, eller at det lå i et par bukser, som han havde efterladt i et sommerhus hos en kammerat. Ankenævnet finder, at klageren vel kunne afvente en undersøgelse af, om dette var tilfældet, hvis en sådan undersøgelse kunne foretages inden for kort tid, men at han i modsat fald og i hvert fald i løbet af samme dag burde have spærret kortet ved henvendelse til indklagede eller PBS. Da klageren undlod dette, og da dankortet efter den 30. maj 2003 blev misbrugt for mere end 8.000 kr., hæfter klageren i medfør af den nævnte bestemmelse for 8.000 kr. af det samlede tab ved misbruget. Det af klageren anførte om, at indklagede burde have oplyst ham om, at misbrug kunne føre til træk ud over kredittens maksimum, og det af klageren i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.