Rådgivning om størrelse af indskud på rateopsparing med henblik på at undgå betaling af topskat.
| Sagsnummer: | 180/2008 |
| Dato: | 11-02-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Rådgivning - skatteforhold
Ratepension - skattemæssige forhold |
| Ledetekst: | Rådgivning om størrelse af indskud på rateopsparing med henblik på at undgå betaling af topskat. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med beregningen af klagerens indskud på en rateopsparing, så klageren ikke skulle betale topskat.
Sagens omstændigheder.
I december 2007 indskød klageren 31.000 kr. på en rateopsparing i Spar Nord Bank, hvor klageren er kunde.
Klageren har anført, at baggrunden for indskuddet var, at han i midten af december 2007 var i banken i andet ærinde. Hans rådgiver, A, forespurgte i denne forbindelse om hans deltagelse i et møde om pensionsforhold. Han svarede, at han først skulle have fundet ud af, hvor meget han skulle sætte ind på pensionen for at undgå at betale topskat. A oplyste, at Spar Nord Bank kunne hjælpe hermed. Han samlede de største tal sammen fra sine seneste lønsedler fra de arbejdsgivere, han havde haft i årets løb. Han afleverede materialet til A med besked om, at A måtte checke det. A bekræftede, at det ville ske og modtog hans udregning sammen med en mappe med alle lønsedler.
Af klagerens skattemæssige årsopgørelse for 2007 fremgår, at klagerens personlige indkomst var på 372.661 kr. efter indskuddet af 31.000 kr. på rateopsparingen hos Spar Nord Bank. Topskat udgjorde 17.646,90 kr., idet det topskattepligtige beløb var på 117.646 kr.
Den 29. april 2008 indgav klageren klage til Ankenævnet med krav om godtgørelse af beløbet på 17.646,90 kr.
Spar Nord Bank har oplyst, at klageren i 2007 maksimalt kunne indskyde 43.100 på en ratepension. Var dette sket, ville klagerens skat have været 157.654,93 kr. Klageren betalte i 2007 de facto 164.749,72 kr. i skat.
Under sagens forberedelse har Spar Nord Bank indsat 7.094,79 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 26. april 2008 på klagerens konto i banken. Beløbet udgør differencen mellem den betalte skat og den beregnede skat ved maksimalt indskud.
Klageren har fremlagt en række lønsedler vedrørende sin indkomst i 2008. Det samlede beløb er på i alt 290.738,95 kr. i A-indkomst efter fradrag af bruttoskat (AM-bidrag).
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank godtgør det fulde topskattebeløb på 17.646,90 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i 2007 arbejdede dobbelt så meget som normalt og derfor var opmærksom på, at han ville komme til at betale topskat. Han har aldrig før tjent så mange penge i et år.
Banken begik en fejl i forbindelse med beregningen af det beløb, som han skulle indsætte på en rateopsparing for at undgå topskatten.
Medarbejderen A oplyste, at det kunne være, at han havde tjent så mange penge, at han ikke kunne undgå at betale topskat, uden at det ville have følger for, hvad han skulle sætte ind på pension de næste 10 år.
Han forstår nu, at han kunne have indsat op til 43.100 kr. i 2007 på en rateopsparing, men A oplyste, at det var nok med 31.000 kr.
For 2008 forventer han at have en renteindkomst på ca. 70.000 kr. Han antager nu, at han formentlig også vil skulle betale topskat i indkomståret 2008.
Det havde også været muligt at lave to pensionsopsparinger, begge på omkring 43.000 kr. Den ene skulle så være som en del af lønnen fra arbejdsgiveren.
Spar Nord Bank har anført, at det erkendes, at banken burde have meddelt klageren, at der ikke var sket kontrol af det beløb, som klageren selv havde regnet sig frem til vedrørende sin indkomst. Dette kunne så have givet anledning til, at beløbet var blevet kontrolleret endnu en gang.
På denne baggrund har banken erkendt, at man skal erstatte klageren værdien af det fradrag, han kunne have opnået i topskatten, såfremt han havde indbetalt det fulde maksimale indskud på 43.100 kr. i 2007. På denne baggrund har man betalt klageren 7.094,79 kr. med tillæg af renter.
Skulle klageren have opnået yderligere fradrag i topskatten, ville dette have krævet en aftale om 10-årig indbetaling af et beløb herudover. Det er bankens opfattelse, at en sådan aftale ikke ville være indgået, da klageren næppe ville have været interesseret i at forpligte sig til indbetalinger i 10 år. Klageren havde selv tidligere oplyst, at han ikke havde planer om fremover at tjene så mange penge, at han kom til at betale topskat.
Det var ikke i december 2007 relevant at foreslå klageren at indgå en sådan 10-årig indbetalingsaftale, hvilket ville have været et krav, såfremt han skulle undgå at betale topskat.
Det var heller ikke relevant at anvende reglerne om en arbejdsgiveradministreret ordning. Klageren havde i december 2007 haft flere arbejdsgivere, så inden der kunne træffes beslutning om oprettelse af en pensionsordning, skulle det vurderes, hvilken arbejdsgiver der kunne eller ville forestå indbetaling af pensionsbeløb. Der skulle tages højde for, om de sidste lønudbetalinger i december 2007 overhovedet kunne rumme pensionsbeløbet, og det er bankens opfattelse, at klageren havde fuldt overblik over dette. Hertil kommer, at der inden årets udgang skulle oprettes en ratepensionskontrakt med underskrift af arbejdsgiver og indrapportering via arbejdsgivers lønsystem. Dette ville næppe kunne nås inden årets udgang.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som erkendt af Spar Nord Bank var det en fejl, at banken ikke ved drøftelserne i december 2007 om størrelsen af klagerens pensionsindskud på en rateopsparing foretog en mere omhyggelig beregning, som i givet fald ville have vist, at klageren i indkomståret 2007 ville komme til at betale topskat, og at klagerens indkomst var så stor, at han skulle indsætte 43.100 kr. på en rateopsparing i stedet for 31.000 kr. for i videst muligt omfang at undgå at betale topskat for dette indkomstår.
Det lægges til grund, at klageren ved drøftelserne med banken gav indtryk af, at indkomståret 2007 var et ekstraordinært år for ham forstået på den måde, at han i modsætning til tidligere og formentlig kun for 2007 havde en særlig stor indkomst, som ville resultere i betaling af topskat. Såfremt klageren på dette tidspunkt forventede også i 2008 at betale topskat, kunne det have været overvejet, at klageren indskød et højere beløb end 43.100 kr. med den skattemæssige virkning, at det overskydende beløb ville kunne fradrages i klagerens personlige indkomst for skatteåret 2008 og dermed reducere hans topskattebetaling i indkomståret 2008, ligesom en arbejdsgiveradministreret pensionsordning kunne være overvejet.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at det i december 2007 var på tale, at klagerens indkomst også i 2008 ville være af et omfang, som ville udløse topskattebetaling. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at banken - selvom man i december 2007 havde beregnet klagerens indkomstforhold for 2007 mere omhyggeligt - undlod at rådgive klageren om indbetaling af et større beløb end 43.100 kr. på en rateopsparing eller undlod at rådgive om en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Der er derfor ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge om fuld godtgørelse af den betalte topskat for indkomståret 2007.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.