Spørgsmål om ansvar for tab på optioner.
| Sagsnummer: | 262 /1997 |
| Dato: | 23-12-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for tab på optioner. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I marts 1995 indgik klageren en aftale med indklagedes regionscenter, København, om handel med optioner. Ved fremsendelsen af optionsaftalen anførte indklagede bl.a.:
"De vil fremover modtage ideer m.v. på optioner.
Vi vil ligeledes kontakte Dem, hvis vi mener, at det kan være fordelagtigt at lukke sin position."
Af optionsaftalen fremgår bl.a.:
"Indgåelse af forretninger
Optionsforretningerne inden for nærværende optionsaftale indgås efter forudgående mundtlig eller skriftlig instruks fra kunden.
.....
Risiko
Kundens opmærksomhed henledes på, at der i forbindelse med erhvervede optioner består risiko for tab af hele den indbetalte optionspræmie."
I februar 1997 købte klageren 3 optioner for et beløb på i alt 695.530,85 kr.
Ultimo februar 1997 meddelte klageren sin investeringsrådgiver hos indklagede, at han ville være bortrejst i perioden 5.-19. marts 1997. Klageren forsøgte forgæves at kontakte investeringsrådgiveren pr. telefon den 4. marts 1997. Den følgende dag ringede investeringsrådgiveren til klagerens arbejdsplads, hvor han talte med en medarbejder i klagerens virksomhed. Indklagede har under sagen fremlagt en fuldstændig afskrift af samtalen, som blev optaget på bånd. Af samtalen fremgår bl.a., at rådgiveren ikke umiddelbart havde mulighed for at træffe klageren, og at klagerens medarbejder noterede rådgiverens navn og telefonnummer.
Den 19. marts 1997, hvor klageren på ny rettede henvendelse til indklagede, blev det konstateret, at værdien af klagerens investering var faldet væsentligt. Indklagede har efterfølgende opgjort værdien pr. 19. marts 1997 til 379.053 kr.
En mindre del af optionerne blev afhændede den 19. marts 1997, medens den øvrige del blev afhændet den 8. og 9. april 1997. Handlerne indbragte i alt 135.994,02 kr.
Den 21. juli 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hans tab opgjort til 559.536,83 kr. (695.530,85 kr. ÷ 135.994,02 kr.) plus den gevinst, som han ville have opnået, såfremt kontrakterne var blevet afhændet den 14. marts 1997.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
Klageren har anført, at handlerne i februar 1997 blev indgået på indklagedes anbefaling. I ugen op til ferien drøftede han investeringen med rådgiveren, som samtidig blev orienteret om bortrejsen. Inden bortrejsen instruerede han sit personale om, hvor han opholdt sig, og hvorledes man til enhver tid kunne komme i forbindelse med ham. Værdien af optionerne steg støt frem til den 12. marts 1997, hvorefter kurserne begyndte at falde. Rådgiveren var bekendt med, at han blot ønskede at opnå en rimelig rente uden at være "grådig". Der var derfor indgået en mundtlig aftale om, at der skulle sælges, når der var opnået et afkast på 15-20%. Da kurserne begyndte at falde, burde rådgiveren have reageret enten ved at disponere på egen hånd eller ved at gøre energiske forsøg på at komme i forbindelse med ham. Rådgiveren kunne have fået forbindelse med ham, såfremt han ved henvendelsen den 5. marts 1997 havde givet udtryk for, at henvendelsen var vigtig, ligesom rådgiveren ved fornyet henvendelse, da kurserne faldt, kunne have sikret sig at han blev underrettet herom. Indklagede har ved at undlade at reagere på kursfaldet pådraget sig erstatningsansvar, hvorfor han er berettiget til positiv opfyldelsesinteresse, således at han stilles, som om handlerne var blevet afviklet pr. 14. marts 1997.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke var indgået aftale om pleje af klagerens investering, ligesom indklagede ikke havde fuldmagt til at disponere på klagerens vegne. Der forelå således hverken et mundtligt eller skriftligt aftalegrundlag, der indebar en handlepligt for indklagede. Det bestrides endvidere, at investeringen blev foretaget på indklagedes anbefaling. Klageren forestod selv investeringerne og var bekendt med den risiko, som var forbundet med optionsforretninger. Det er klagerens risiko, at man ikke fik meddelelse om, hvorledes klageren kunne træffes under bortrejsen. Klageren kunne endvidere inden afrejsen have givet indklagede fuldmagt til og ordre om at handle på et vist niveau. Rådgiverens forsøg på at kontakte klageren den 5. marts 1997 skete alene med henblik på en afklaring af, hvorledes man skulle forholde sig under klagerens ferie. Klageren kunne endvidere selv have rettet henvendelse under sin ferie. Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at klagerens tab højest kan opgøres til 316.477,85 kr. svarende til investeringen på 695.530,85 kr. med fradrag af investeringens værdi den 19. marts 1997 på 379.053 kr., idet den efterfølgende kursudvikling er klagerens egen risiko. Det bestrides, at klageren er berettiget til positiv opfyldelsesinteresse, idet indklagede ikke har misligholdt en kontraktretslig forpligtelse, og idet klageren ikke kan dokumentere, på hvilket niveau han ville have solgt.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad sikrede sig, at indklagede kunne opnå kontakt med ham under hans ferie.
Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at indklagede havde påtaget sig at overvåge klagerens investering, mens klageren var på bortrejst på ferie.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.