Afgørelse

Spørgsmål om salgsordre var afgivet.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav som følge, at værdipapirer i klagerens depot ikke blev solgt.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1942, er kunde i Nordea Bank Danmark, hvor klageren har en kapitalpensionskonto. Det fremgår af den grundaftale, som klageren har underskrevet den 14. februar 2005 bl.a.:

"Køb og salg af værdipapirer sker kun, hvis du har godkendt det forinden.

Banken gennemfører de aftalte køb og salg."

Klageren har anført, at han i forbindelse med tilrettelæggelsen af sin og sin ægtefælles pensionsudbetalinger konstaterede en fejl i Nordea Banks vejledning herom. Primo maj 2008 underrettede han banken herom. Efter at han ved brev af 14. maj 2008 havde angivet nogle detaljer om sine pensionsforhold, blev der aftalt et møde til den 3. juni 2008 i banken.

Klageren har anført, at på mødet den 3. juni 2008, hvor bankens formuerådgiver, men ikke hans sædvanlige bankrådgiver deltog, blev det fastlagt, at hans pensionsordning skulle udbetales i 2009, mens hans ægtefælles skulle være husstandens fortsættende pensionskonto.

Ved brev af 3. juni 2008 til klageren anførte Nordea Bank, at banken med hensyn til eventuelt indbetaling til kapitalpension var enig med klageren og hans beregninger.

Den 9. juni 2008 afholdtes møde med klageren og dennes sædvanlige bankrådgiver. Ved brev af 9. juni 2009 fremkom banken med et resume af mødet, hvoraf fremgår, at klageren forventede, at indbetale på sin pension i 2008 og 2009. Endvidere fremgår:

"Du overvejer at ophæve pensionskontiene i starten af 2009. Jeg får investeringsrådgiver … til at kontakte dig for salg af dine værdipapirer."

Nordea Bank har oplyst, at investeringsrådgiveren ikke som aftalt kontaktede klageren, hvilket beklages.

Ved brev af 18. februar 2009 rettede klageren henvendelse til Nordea Bank. Han anførte, at banken havde misligholdt aftalen fra mødet den 9. juni 2008 om salg af værdipapirer.

På baggrund af klagerens henvendelse blev der den 12. marts 2009 afholdt et møde med klageren i banken. På mødet blev der ikke opnået enighed mellem parterne.

Ved brev af 26. marts 2009 anførte Nordea Bank, at det var beklageligt, at banken ikke havde overholdt aftalen om at kontakte klageren, men det betød ikke, at der var indgået en aftale om salg af værdipapirerne. For at en aftale kunne anses for indgået, krævedes det, at aftalen havde en vist fasthed. Som minimum måtte det være aftalt, hvornår, hvordan og hvor meget der skulle sælges.

Parternes påstande.

Klageren har den 6. april 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal stille ham, som om hans værdipapirer var blevet solgt på det aftalte tidspunkt med tillæg af renter.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det på mødet den 9. juni 2008 blev aftalt, at der skulle ske salg af hans værdipapirer, hvilket fremgår af mødereferatet. På trods af den klare aftale og instruks foretog banken sig intet vedrørende salg af værdipapirerne.

Såfremt banken efter mødet havde behov for yderligere oplysninger for at effektuere aftalen, var det bankens ansvar at tilvejebringe sådanne yderligere oplysninger, men han hørte aldrig fra banken.

Han var flere gange efter mødet i kontakt med banken om bankens misligholdelse af aftalen om salg, men fik forskellige undvigende svar.

Nordea Bank Danmark har anført, at der på mødet den 9. juni 2008 ikke blev indgået en aftale om salg af værdipapirer fra klagerens pensionsdepot.

På baggrund af referatet fra mødet måtte det have stået klageren klart, at banken ikke på grundlag af drøftelserne ville iværksætte et salg. Dette måtte desuden også have været tydeligt for klageren, da han ifølge egne oplysninger rykkede rådgiveren for den lovede kontakt med en investeringsrådgiver.

Uanset klagerens overvejelser om salg af værdipapirer forelå der ikke en aftale af en sådan fasthed, herunder om tidspunkt, antal og identifikation, at der foreligger et ansvarsgrundlag for banken.

Det var klagerens eget ansvar, at en sådan aftale om salg af papirer blev indgået. Banken er således ikke erstatningsansvarlig for eventuelle tab, som klageren måtte have lidt som følge af, at værdipapirerne ikke blev solgt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har modtaget resumé af det, som blev aftalt på mødet den 9. juni 2008. Henset til indholdet af resumeet, som klageren ikke har fremsat indsigelse over for, kan det ikke anses for godtgjort, at der på mødet den 9. juni 2008 blev indgået aftale med klageren om salg af dennes værdipapirer i pensionsdepotet. Af referat fra mødet fremgår således, at klageren ville blive kontaktet af en medarbejder for salg af klagerens papirer, og klageren måtte derfor indse, at salg ikke fandt sted, eftersom pågældende medarbejder ikke kontaktede ham.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.