Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21603036
Bidragsforhøjelse.
Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i marts 2009 et lånetilbud til klageren vedrørende et 30-årigt tilpasningslån F2 på 1.760.000 kr. med en årlig bidragssats på 0,5 pct. Det tilbudte lån blev udbetalt den 25. maj 2009. Af pantebrevet for lånet samt af instituttets Långuide fra november 2015 fremgik det, at der som en del af ydelserne skulle betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde blev fastsat og kunne ændres af instituttet. Den 1. januar 2015 refinansierede klageren lånet og ændrede samtidig lånet til et F4-lån med afdragsfrihed. Bidragssatsen blev i den forbindelse fastsat til 1,0244 pct. p.a. I februar varslede instituttet bidragsforhøjelser over for klageren, hvilket betød at den årlige bidragssats pr. 1. juli 2016 ville stige til 1,3966 pct. Klageren protesterede efterfølgende forgæves over forhøjelsen af bidragssatsen, som hun krævede nærmere dokumentation for.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle nedsætte bidragssatsen til niveauet før 1. juli 2016 eller derunder. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kræve, at instituttet ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne, herunder de øgede kapitalkrav til realkreditinstitutter samt de varslede yderligere kapitalkrav, førte et særligt bevis for grundlaget for disse. Der var den fornødne klare hjemmel i aftalegrundlaget til bidragsforhøjelser, og Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at forhøjelsen uanset den forholdsvis høje stigningstakt var åbenbart urimelig. Nævnet havde i den forbindelse tillagt det betydning, at bidragssatsen ikke var væsentligt forskellig fra det niveau, der var sædvanligt i branchen. Endelig fandt Nævnet, at bidragsforhøjelsen, som var foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kunne anses for vilkårlig. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.

K E N D E L S E

afsagt den 25. oktober 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-036-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 10. oktober 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Jakob Bjerre
Morten B. Pedersen
Jacob Elverum
Per Englyst




SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte den 30. marts 2009 et lånetilbud til klageren vedrørende et 30-årigt tilpasningslån F2 på 1.760.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal BoligXlån(x2) variabel rente
Løbetid i år¹ 30
Det lånte beløb i kr. 1.760.000
Obligationshovedstol i kr. 1.738.272
Renteprocent pr. år 3,1986
Udbetalingskurs (Fastkursaftale) 101,25
1. års ydelse pr. måned før skat 5.425
1. års ydelse pr. måned efter skat (32,75%) 3.648
1. års rente og bidrag i kr. 65.101
Bidragssats i procent pr. år 0,5000
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) før skat 3,9
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat 2,6
Afdragsform Annuitet med delvis afdragsfrihed
Antal terminer pr. år 4
Nutidsværdi i kr. efter skat ved en kalkulationsrente på 2,50% 1.758.054
¹ BoligXlån udløber altid til en kreditortermin. Det betyder, at den faktiske løbetid sjældent er et helt antal år. Løbetiden afhænger af og fastsættes på udbetalingstidspunktet.
…

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i prisbladet.”

Lånetilbuddet var vedlagt et pantebrev, hvoraf følgende fremgår af de særlige bestemmelser:

”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende pantebrev.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Efter det oplyste blev det tilbudte lån udbetalt den 25. maj 2009.

Indklagedes Långuide af 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede fremsendte den 4. september 2014 følgende refinansieringsaftale til klageren:

”Hovedstol: kr. 1.760.000

Undertegnede og …(indklagede)… har aftalt følgende om lånets refinansiering, afdragsprofil og løbetid jf. rentetilpasningstilbud af 4. september 2014. Aftalen supplerer låne- og pantsætningsaftalens bestemmelser om ”Refinansiering” og ”Betalinger på lånet” og erstatter eventuel tidligere indgået aftale.

Lånevilkår før rentetilpasning Lånevilkår efter rentetilpasning
Låntype Tilpasningslån(F2) variabel rente Tilpasningslån(F4) variabel rente
Restløbetid 24,00 24,00
Afdragsform Annuitet delvis afdragsfrihed Annuitet delvis afdragsfrihed
Antal terminer pr. år 4 4
Afdragsfriheden er gældende indtil 31. december 2018.

Er der uoverensstemmelse mellem denne aftale og låne- og pantsætningsaftalen/realkreditpantebrevets bestemmelser, gælder denne aftale.

Kontakt venligst …(banken)…, hvis der er spørgsmål til denne aftale.

Refinansiering og Rentetilpasning
Renten ændres ved rentetilpasning, der sker ved refinansiering af lånets obligationsrestgæld. Hele lånets kontantrestgæld skal rentetilpasses hvert 4. år med virkning fra en 1. januar. Tidspunktet for rentetilpasningen kan ændres jf. pantebrevets bestemmelser herom. Lånet rentetilpasses næste gang med virkning fra den 1. januar 2019.

Det fastsættes hvilke obligationer, der skal ligge til grund for rentetilpasningen.

Refinansieringen sker til gældende kurser og vil medføre en ændring af lånets rente og obligationsrestgæld og dermed ydelsen. …(Indklagede)… fremsender forud for hvert refinansieringstidspunkt en meddelelse til låntager.

…(Indklagede)… kan opkræve gebyr, kurtage og foretage kursfradrag som betaling for rentetilpasningen. Det henvises til …(indklagedes)… prisliste.”


Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelser over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Dit lån i …(indklagede)… har ikke fast rente i hele løbetiden og er uden afdrag. Hvis du vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder din bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

Se, hvad forhøjelsen koster dig
Låntype Tilpasningslån (F4) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.760.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,0244
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,3996
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.650,88
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer din rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer din samlede betaling sig også.

Læs bagsiden af brevet
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at ændre dit lån, finder du flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

Klageren fremsendte den 26. februar 2016 en e-mail til indklagede:

”Jeg har modtaget brev ang. forhøjelse af bidragssatsen pr. 1/7 2016. Forhøjelsen udgør stigning på 6600 kr. pr. år. Dette synes helt urimeligt uanset myndigheders påståede krav og forventninger, der retfærdiggør en så voldsom stigning.

Jeg vil gerne have tilsendt fyldestgørende dokumentation for ovenstående. Såfremt dette ikke er muligt, forventer jeg selvfølgelig at bidragssatsen bliver fastholdt på nuværende niveau.”

Indklagede besvarede samme dag klagerens henvendelse:

”Jeg kan sagtens forstå frustrationer over de hævede bidragssatser og at de kan virke høje.

Jeg skal forsøge at give dig en mere uddybende forklaring på myndighedernes krav, som dog er meget teknisk.

Der er de seneste år vedtaget en række lovkrav i EU til, hvor mange penge, …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… skal stille som sikkerhed bag et lån. Hovedparten af kravene er en del af det lovkompleks, der hedder CRR-CRD. Kravene er ved at blive implementeret nu og betyder, at …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… ved udgangen af 2018, som konsekvens af kravene, skal være 10 milliarder kroner større end i dag.

Hertil kommer, at man i EU og Basel-Komitéen lige nu arbejder på en række nye og skærpede krav. Det drejer sig blandt andet om en ny standardmetode for kreditrisiko, en revision af risikovægte for bolig, nye regler for nedskrivninger (IFRS9), krav til gældsbuffer (MREL/TLAC) og nye likviditetskrav (NSFR). Det er en meget teknisk lovgivning, men der er tale om omfattende forslag. Blot for at give et konkret eksempel: I Basel-Komitéen arbejder man lige nu på krav, der vil øge de såkaldte risikovægte på boligområdet. Det er allerede sket i Sverige. Hvis det samme indføres i Danmark, betyder det, at …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… skal øge sin egentlige kernekapital med yderligere 15 milliarder kroner. Det er penge, der kommer oven i de 10 milliarder kroner, …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… skal polstre sig med, på grund af de allerede vedtagne lovkrav. I december offentliggjorte Basel-komitéen en ny model for beregning af risikovægte. Det kan du evt. læse mere om her; …

Det tager tid at opbygge polstring og derfor er vi nødt til at handle med rettidig omhu. Derfor må …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… som ansvarligt finansielt institut allerede nu forholde sig til kommende kapitalkrav.”

Klageren fremsendte den 27. februar 2016 en ny e-mail til indklagede:

”En forhøjelse på 30% kan ikke virke høj, den er høj også for høj. Jeg henviser til artikel i Politiken d.d. hvor seniorrådgiver …(forsker fra Aalborg Universitet)… udtaler: ”Der er ikke noget regulatorisk, der kan forklare de seneste bidragsstigninger”. Udtalelse fra …(Erhvervs- og vækstministeren)… i efteråret 2015: …(Det koncernforbundne realkreditinstitut)… er allerede polstret til at imødegå de fuldt indfasede kapitalkrav i 2019.
Griskhed?”

Klageren indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at bidragssatsen skal nedsættes til niveauet før 1. juli 2016 eller derunder.

Indklagede påstår frifindelse.




KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at der er tale om en voldsom forhøjelse af bidragssatsen, idet den er steget fra 18.000 kr. til 24.000 kr. pr. 1. juli 2016.

Hun har klaget til indklagede, men fik bare at vide, at det var på grund af en EU forordning, og at stigningen kunne virke høj. Den kunne ikke bare virke høj, men er høj, når man som enlig pensionist har et begrænset budget. Stigningen er urimelig.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 25. maj 2009 på grundlag af lånetilbud af 30. marts 2009 fik udbetalt et 30-årigt F2 tilpasningslån på 1.760.000 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til 31. december 2018.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,5 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.200.000 kr.

I forbindelse med refinansieringen den 1. januar 2015 blev lånets profil ændret til F4 med afdragsfrihed frem til 31. december 2018. Bidraget blev fastsat til 1,0244 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct.

Bidraget blev med virkning pr. 1. juli 2016 forhøjet til 1,3996 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkredit-koncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkredit-koncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidrager til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af pantebrevet fra 2009. Dette suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel pantebrevet som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.





ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet finder ikke grundlag for at kræve, at indklagede ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne, herunder de øgede kapitalkrav til realkreditinstitutter samt de varslede yderligere kapitalkrav, fører et særligt bevis for grundlaget for disse.

Der er den fornødne klare hjemmel i aftalegrundlaget til bidragsforhøjelser, og Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at forhøjelsen uanset den forholdsvis høje stigningstakt er åbenbart urimelig. Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at bidragssatsen ikke er væsentligt forskellig fra det niveau, der er sædvanligt i branchen. Endelig finder Nævnet, at bidragsforhøjelsen, som er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlig.

Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen