Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantbeviser i Sparekassen Østjylland. Spørgsmål om ansvar som følge af mangelfulde oplysninger om sparekassens økonomiske forhold
| Sagsnummer: | 330/2012 |
| Dato: | 27-02-2014 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Christian Bremer, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Garantbeviser - rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantbeviser i Sparekassen Østjylland. Spørgsmål om ansvar som følge af mangelfulde oplysninger om sparekassens økonomiske forhold |
| Indklagede: | FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland pådrog sig et erstatningsansvar for klagernes tab ved ikke at have givet tilstrækkelige oplysninger om risikoen forbundet med indskud af garantkapital eller ved at give urigtige informationer om sparekassens økonomi m.v.
Sagens omstændigheder
Klagerne K og M, der er født i henholdsvis 1955 og 1952, var kunder i Sparekassen Østjylland.
Den 4. februar 2006 tegnede K for 20.000 kr. garantkapital i sparekassen til sin kapitalpension.
Den 20. juni 2009 tegnede K garantkapital i sparekassen for 6.000 kr. til sin kapitalpension og for 14.000 kr. til sin særlige pensionsopsparing. Samme dag tegnede M garantkapital i sparekassen for 46.000 kr. til sin ratepension og for 20.000 kr. til sin særlige pensionsopsparing. I forbindelse med tegningerne i 2006 og 2009 underskrev klagerne kvitteringer, hvoraf fremgår:
"…
Ovennævnte er indtrådt som garant i Sparekassen Østjylland i henhold til Sparekassen Østjyllands til enhver tid gældende vedtægter.
Garantikapitalen hæfter for Sparekassen Østjyllands forpligtelser og er derfor ikke omfattet af Finansrådets indskydergarantiordning.
…
Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Sparekassen Østjylland samtykker. …
…
Undertegnede bekræfter ved sin underskrift af kopi af nærværende kvittering, at have modtaget information om garantikapitalens forpligtelse.
…"
I februar 2010 anmodede sparekassen klagerne om at tage stilling til, hvad der skulle ske med deres særlige pensionsopsparing, der efter Folketingets beslutning ville ophøre pr. 30. april 2010.
Den 16. marts 2010 udarbejdede sparekassen en investeringsprofil for K for hendes kapitalpension vedrørende en investeringssum på 1.500 kr., der skulle placeres i Sparinvest – Value aktier. Samme dag udarbejdede sparekassen en investeringsprofil for M for hans rate- og kapitalpensioner vedrørende en investeringssum på 30.000 kr., der skulle placeres med 86 % i SEBinvest og med 14 % i Aktiv Formue Forvaltning Stratego. Af profilerne fremgik, at klagerne hver havde en nettoformue på 1.475.000 kr., og at klagernes tidshorisont var fem til 10 år.
Den 31. marts 2010 overførte K garantkapitalen på 14.000 kr. fra sin særlige pensionsopsparing til en nyoprettet ratepension i sparekassen. I april 2010 overførte M garantkapitalen på 20.000 kr. fra sin særlige pensionsopsparing til sin ratepension og tegnede yderligere garantkapital til ratepensionen, der herefter indeholdt garantkapital for i alt 88.000 kr. Den 13. oktober 2010 tegnede M garantkapital for 44.000 kr. til en anden pensionsordning i sparekassen (selvpension – opsparing i pensionsøjemed). I forbindelse med tegningen og overførslen af garantkapital i 2010 underskrev klagerne kvitteringer, hvoraf fremgår:
"…
Ovennævnte er indtrådt som garant i Sparekassen Østjylland med tegning af garantkapital på …
Tegningen sker i henhold til Sparekassen Østjyllands til enhver tid gældende vedtægter, som jeg har fået udleveret sammen med denne aftale.
Hæftelse
Garantkapital er ansvarlig kapital, som er efterstillet anden gæld i Sparekassen Østjylland. Kapitalen hæfter for Sparekassen Østjyllands forpligtelser. Tegnet kapital er risikovillig kapital og ikke dækket af nogen form for indskydergarantiordning.
…
Overdragelse
… Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantkapital indløse og ingen har krav herpå. …
Rådgivning
Jeg bekræfter, at jeg i forbindelse med tegningen af denne garantkapital har fået tilstrækkelig rådgivning, herunder om det hensigtsmæssige i at sprede mine risici.
Jeg bekræfter endelig at være klar over og indforstået med, at tegning af garantkapital er risikovillig kapital og at jeg i særlige tilfælde vil kunne komme til at miste min tegnede kapital
…"
Den 19. juli 2011 udarbejdede sparekassen en ny investeringsprofil for M for hans rate- og kapitalpensioner vedrørende en investeringssum på 25.000 kr., der ligeledes skulle placeres med 86 % i SEBinvest og med 14 % i Aktiv Formue Forvaltning Stratego. Af profilen fremgik, at M’s nettoformue var 1,6 mio. kr., og at tidshorisonten var to til fem år.
I oversigter over pension og forsikring for 2009, 2010 og 2011 var klagernes garantbeviser anført som ”Garantbevis (ansv. indskudskapital)”. Af oversigterne for 2011 fremgår, at K’s kapitalpension havde en samlet værdi på 61.925,78 kr. pr. 31. december 2011, hvoraf garantbeviserne udgjorde 26.000 kr., mens K’s ratepension havde en samlet værdi på 15.663,63 kr. pr. 31. december 2011, hvoraf garantbeviserne udgjorde 14.000 kr. Endvidere fremgår, at M’s ratepension havde en samlet værdi på 463.646,68 kr. pr. 31. december 2011, hvoraf garantbeviserne udgjorde 88.000 kr., at M’s ”Selvpension – opsparing i pensionsøjemed” havde en samlet værdi på 47.621,36 kr. pr. 31. december 2011, hvoraf garantbeviserne udgjorde 44.000 kr., og at M havde en kapitalpension med en samlet værdi på 439.330,72 kr. pr. 31. december 2011.
Sparekassen Østjylland indgik med virkning fra den 21. april 2012 - på baggrund af et tilsynsbesøg og et solvenskrav fra Finanstilsynet - en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af sparekassens aktiver og passiver til et nystiftet selskab ved navn Sparebank Østjylland af 2012. Sparekassen blev erklæret konkurs den 23. april 2012.
Af sparekassens interne produktbeskrivelse vedrørende garantbeviser fremgår følgende:
”…
line-height:0px" id="mce_0_start" data-mce-type="bookmark">?| - | Aftale om tegning af garantkapital kan alene ske efter tilbud om forudgående rådgivning efter nedenstående fastsatte principper, og aftalen og den ydede rådgivning skal altid dokumenteres skriftligt. ... | |
| - | Enhver rådgivningssituation tager udgangspunkt i, at garantbeviser er ansvarlig kapital, hvilket skal præciseres over for kunden. Herudover rådgives i henhold til de generelle god skik regler. | |
| - | Der kan således ikke erhverves garantbeviser eksempelvis via netbank.” |
"… Ved tegning af garantbeviser for frie midler, pensionsmidler og børneopsparing opfordrer sparekassen generelt til at sikre risikospredning. …"
Af sparekassens interne forretningsorden fremgår:
”Ved køb af garantbeviser ... fra en pensionsordning skal du være opmærksom på 20 % reglen for investering af pensionsmidler. …
Kunden må altid have op til opfyldningsfradraget (46.000 kr. i 2011).
Eksempel:
En kunde har en ratepension med en samlet værdi på kr. 400.000 og en kapitalpension med en samlet værdi på kr. 100.000. Han ønsker nu at købe for 50.000 kr. … aktier for kapitalpensionen. … Efter de nye regler må han gerne købe for kr. 50.000, idet 20 % af kr. 500.000 er kr.100.000. …”
Følgende fremgår af sparekassens vedtægter:
”…
2.2 … Der kan maksimalt indskydes 150.000 kr. pr. garant. …
…
3.2 Ingen garant er forpligtet til at lade garantkapitalen indløse helt eller delvist, og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantkapital, såfremt antallet af garanter ikke dermed bringes under 1.000, og såfremt garantkapitalen ikke bliver mindre end 1. mio. kr., og såfremt sparekassens basiskapital ikke bliver mindre end kapitalkravet i henhold til lov om finansiel virksomhed.
…”
Parternes påstande
Den 11. september 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) skal tilbagebetale deres garantindskud.
FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at sparekassens rådgivning var mangelfuld og utilstrækkelig. Selvom de var ved at nå pensionsalderen, mente deres mangeårige rådgiver i sparekassen, R, at det var sikkert at investere 88.000 kr. i garantbeviser i juni 2009 og yderligere 72.000 kr. i 2010. R fremhævede renten på 4 % p.a. i forhold til kontantrenten på 0,4 %. R oplyste, at der ikke var større risiko. R opfordrede dem systematisk til at sætte alle deres frie midler i garantbeviser, såvel LD penge som den Særlige Pensionsopsparing i stedet for at foretage risikospredning. Risikospredning blev ikke drøftet. I stedet fik de altid oplyst, at alt var under kontrol, og at de fik ekstra høje renter.
Efter tidligere sparekassekrak talte de med R, som udtalte, at ”der er ikke noget at være bange for, alt kører som det skal.” De spurgte ind til risikoen efter Løkken Sparekasses krak i 2009 og fik at vide, at der ingen risiko var, da sparekassen ingen problemer havde.
De blev uopfordret ringet op af R, hvis sparekassen havde fået dårlig presseomtale, som for eksempel placeringen som nr. 88 på listen over danske pengeinstitutter. R oplyste, at ”har I læst dette skal I ikke tro på dette, banken er i god vækst og alt kører på skinner.”
Efterfølgende har Sparekassen Kronjylland udtalt, at man er dum, hvis man har garantbeviser for over 20.000 kr.
Det er normalt kun at have for ca. 20.000 kr. garantbeviser. Deres alder taget i betragtning, burde R have anbefalet dem at reducere beholdningen af garantbeviser. I stedet blev R ved med at prakke dem flere garantbeviser på.
FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har anført, at klagerne blev oplyst om de med investeringerne forbundne risici i forbindelse med den individuelle og personlige rådgivning forud for tegningen af garantkapital, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte kvitteringer.
Klagerne har endvidere tilkendegivet, at de i forbindelse med et tidligere krak i en anden sparekasse har talt med R, hvilket understøtter, at de var bekendt med risikoen.
Det af klagerne anførte vedrørende Sparekassen Kronjylland kan ikke føre til et andet resultat. Sparekassen Kronjylland har indført et loft på 20.000 kr., men det er ikke usædvanligt med et højere loft, eller at der intet loft er for garantindskud i sparekasser. Sparekassen Østjylland havde et loft på 150.000 kr. Det var således ikke i sig selv ansvarspådragende, at sparekassen tillod klagerne at tegne garantikapital i et omfang som sket.
Klagerne blev i forbindelse med tegningerne rådet om det hensigtsmæssige i at sprede risiciene, jf. kvitteringerne. R har oplyst, at sparekassen altid anbefalede risikospredning, og at sparekassen rådgav klagerne om puljebekendtgørelsens § 12 stk. 14. R’s udtalelser understøttes af den fremlagte oversigt over garantifordele, af sparekassens forretningsorden og af brochuren om garantifordele. Såvel sparekassens interne retningslinjer som markedsføringsmaterialet understøtter således R’s udtalelser om, at klagerne fik rådgivning om risikospredning og om 20 %-reglen i puljebekendtgørelsen. Klagernes investering i garantkapital var i overensstemmelse med puljebekendtgørelsen. M’s garantkapital udgjorde således mindre end 20 % af hans samlede pensionsopsparing, mens K’s garantkapital var mindre end 46.000 kr. Det fremgår af oversigterne over klagernes pensionsbeholdninger, at klagerne ikke placerede alle frie midler, LD og særlig pensionsopsparing i garantkapital i sparekassen.
De foreliggende investeringsprofiler blev ikke udarbejdet til brug for og omfattede ikke klagernes investeringer i garantkapital. Sparekassen havde ikke pligt til at udarbejde investeringsprofiler ved klagernes tegning af garantkapital, da garantbeviser ikke er omfattet af bekendtgørelse om investorbeskyttelse. Sparekassen har opfyldt sine forpligtelser efter god skik bekendtgørelsen. M oplyste, at de investerede midler formentlig skulle bruges, når han fyldte 60 år. Spørgsmålet om tidshorisont var af mindre betydning, da garanterne til enhver tid kunne anmode om udbetaling, og da garantbeviser er karakteriseret ved, at deres værdi ikke ændrer sig over tid.
Klagerne har anført, at R på et ikke nærmere angivet tidspunkt fremkom med positive ytringer om sparekassens økonomi. Indklagede formoder, at dette fandt sted før indførelse af garantbørsen den 27. december 2011. Det var klagernes egen beslutning ikke at anmode om udbetaling af garantkapitalen. Selv hvis R måtte have fremkommet med oplysninger, som kan have ansporet klagerne til ikke at indløse deres garantkapital, kan Sparebank Østjylland ikke af denne årsag anses for erstatningsansvarlig for klagernes tab, idet R ikke vidste eller burde vide, at ledelsen pr. 27. december 2011 ville indføre en garantbørs, og at sparekassen i april 2012 ville gå konkurs som følge af manglende opfyldelse af solvenskravene. Endvidere var klagerne ikke berettiget til at opfatte R’s eventuelle ytringer som en garanti for, at konkurs ikke kunne indtræde, jf. Ankenævnets praksis, blandt andet frifindelsen af Sparekassen Østjylland i sag nr. 458/2012, der vedrørte, om sparekassen havde handlet ansvarspådragende som følge af, at en medarbejder i efteråret 2011 havde udtalt sig positivt om sparekassens økonomi samt frarådet indløsning. I nærværende sag har klagerne ikke dokumenteret at have udtrykt ønske om at indløse deres garantkapital, eller at R direkte skulle have frarådet indløsning.
Klagerne har endvidere ikke dokumenteret, at de ville have anmodet om at få indfriet garantbeviserne, hvis R ikke var fremkommet med de påståede ytringer. Klagerne har således ikke dokumenteret årsagssammenhæng mellem de påståede ytringer og klagernes tab.
Ankenævnets bemærkninger
Indklagede har fremlagt Sparekassen Østjyllands interne produktbeskrivelse, hvoraf fremgår, at tegning af garantkapital alene kunne ske efter tilbud om forudgående rådgivning, der skulle tage udgangspunkt i, at investeringen havde karakter af ansvarlig indskudskapital.
I forbindelse med tegningerne af garantkapital underskrev klagerne kvitteringer, hvor det fremgår, at garantkapital hæfter for sparekassens forpligtelser, og at garantkapital ikke kan kræves indløst, men alene udbetales efter anmodning, hvis Sparekassen Østjylland samtykker. Dette svarer indholdsmæssigt til vedtægternes pkt. 3.2. I kvitteringerne vedrørende tegningerne i 2010 er endvidere anført, at klagerne blev rådgivet om risikospredning.
I oversigterne over pension og forsikring for 2009, 2010 og 2011 var klagernes garantbeviser anført som ”Garantbevis (ansv. indskudskapital)”.
På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at klagerne vidste eller burde have vidst, at indeståendet på garantkontiene var ansvarlig kapital, som de risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Klagerne havde ikke grundlag for at tro, at de i en sådan situation ville få mulighed for at indløse deres garantindskud.
Indklagede har anført, at R har oplyst, at sparekassen altid anbefalede risikospredning, og at sparekassen rådgav klagerne om puljebekendtgørelsen. Ankenævnet finder, at dette bestyrkes af den interne oversigt over garantfordele, af sparekassens interne forretningsorden samt af brochuren over garantifordele. Ankenævnet bemærker endvidere, at klagernes investering i garantkapital var i overensstemmelse med reglerne om placering i puljebekendtgørelsen.
Ankenævnet finder herefter ikke, at sparekassen har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagernes tegning af garantkapital.
Klagerne har anført, at sparekassen i forbindelse med Løkken Sparekasses krak i 2009 meddelte, at Sparekassen Østjylland ingen økonomiske problemer havde. Klagerne har endvidere anført, at de uopfordret blev kontaktet af R, som oplyste, at de ikke skulle tro på den dårlige presseomtale af Sparekassen. Ankenævnet finder ikke, at klagerne berettiget kunne opfatte sparekassens medarbejders eventuelle opfattelse af sparekassens fremtid som en garanti for, at en eventuel konkurs ikke kunne indtræde.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.