Kaution, omfang, stiftelse.
| Sagsnummer: | 344 /1989 |
| Dato: | 20-12-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
Kaution - stiftelse |
| Ledetekst: | Kaution, omfang, stiftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. oktober 1987 underskrev en bekendt af klageren et lånedokument vedrørende et lån på 35.000 kr., ydet af indklagedes Aabenraa afdeling. Det var på dokumentets forside anført, at 20.619,06 kr. af beløbet var en forhøjelse. Klageren påtog sig ved underskrift på dokumentet samme dag selvskyldnerkaution for "hovedstol, renter, provision m.m." Provenuet af forhøjelsen skulle anvendes til betaling af refusion m.v. i forbindelse med debitors køb af en ejendom.
Den 1. september 1989 opsagde indklagede restgælden 31.500 kr. til fuld indfrielse overfor klageren.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at kautionsforpligtelsen nedsættes til 13.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at afdelingen havde rådgivet debitor i forbindelse med køb af ejendommen. Da debitor blev opmærksom på, at handlen ikke var afsluttet, idet det ikke var muligt for ham at afholde refusion, henvendte debitor og klageren sig i afdelingen, hvor alle dokumenter vedrørende handlen befandt sig. Der konstateredes det, at debitor havde behov for at låne 13.000 kr., hvilket afdelingen var villig til såfremt klageren kautionerede. Først senere blev klageren klar over, at hun havde kautioneret for et større beløb.
I april 1988 afhændede debitor sin ejendom, og efter at debitor havde skiftet pengeinstitut, misligholdt han lånet, hvorefter kautionsforpligtelsen blev gjort gældende overfor klageren. Klageren har i denne forbindelse anført, at afdelingen burde have tilbageholdt et til debitor udstedt sælgerpantebrev, som lå i åbent depot i afdelingen, da debitor overførte sit engagement til et andet pengeinstitut uden at indfri kautionslånet.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at afdelingen ikke stod som debitors rådgiver i forbindelse med køb af ejendommen. Afdelingen blev først involveret, da debitor og klageren ønskede finansiering af refusionssaldoen, således at ejendomshandlen kunne afsluttes. Debitors lånebehov beløb sig til ca. 20.000 kr., hvilket afdelingen ikke ønskede at yde, medmindre der blev stillet sikkerhed. Klageren tilbød at kautionere, og for ikke at belaste debitors økonomi med yderligere afdrag accepterede afdelingen, at et allerede eksisterende lån blev forhøjet mod, at klageren kautionerede for hele beløbet. Afdelingen pointerede kraftigt overfor klageren, at hun på denne måde tillige blev kautionist for et beløb debitor tidligere havde modtaget.
For så vidt angår det af klageren omtalte sælgerpantebrev må det bemærkes, at indklagede aldrig har haft sikkerhed i ejendommen, men at sælgerpantebrevet lå i åbent depot i afdelingen, da debitor ønskede at anvende det til en eventuel udbetaling på en ejerlejlighed.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af det lånedokument, klageren underskrev som kautionist, findes klageren ikke med føje at have kunnet få den opfattelse, at hun alene kautionerede for et lån på 13.000 kr. Der findes efter det oplyste heller ikke at foreligge andre forhold, som kan føre til nedsættelse af kautionsforpligtelsen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.