Indsigelse mod fordring i henhold til dom samt to pantebreve med pant i ejendom, der blev solgt på tvangsauktion.
| Sagsnummer: | 163/2005 |
| Dato: | 02-11-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Inkasso - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod fordring i henhold til dom samt to pantebreve med pant i ejendom, der blev solgt på tvangsauktion. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes fordringer i henhold til en dom samt to pantebreve med pant i klagerens faste ejendom, som blev solgt på tvangsauktion.
Sagens omstændigheder.
I 1986 underskrev klageren to pantebreve for lån på henholdsvis 135.200 kr. og 50.000 kr. i en sparekasse, der efterfølgende er fusioneret med indklagede. Renten var henholdsvis 14 % og 13 % p.a. Pantebrevene blev tinglyst på klagerens ejendom.
Ved udeblivelsesdom af 15. december 1988 blev klageren dømt til at betale 41.071 kr. med tillæg af renter 18,50 % p.a. fra den 9. september 1988 samt sagens omkostninger på 2.300 kr. Gælden vedrørte to konti i sparekassen, som var misligholdt af klageren.
Den 29. august 1990 blev klagerens ejendom på begæring af et realkreditinstitut solgt på tvangsauktion. Ifølge salgsopstillingen for tvangsauktionen havde pantebrevene prioritet som nr. 12 og 13. Den foranstående gæld var på i alt 454.687,21 kr.
Pantebrevet på 135.200 kr. var pr. auktionsdagen opgjort til 142.666,12 kr., hvoraf 117.876,57 kr. var restgælden og 24.789,55 kr. restancer. Pantebrevet på 50.000 kr. var pr. auktionsdagen opgjort til 52.620,19 kr., hvoraf 44.425,55 kr. var restgæld og 8.194,64 kr. restancer.
Ved skrivelse af 3. september 1990 meddelte indklagedes advokat indklagede, at ejendommen var blevet solgt til selskabet S for et bud på 365.000 kr. uden dækning til indklagedes pantebreve.
Fordringen i henhold til dommen blev forgæves søgt inddrevet via fogedretten senest den 14. februar 1991.
Tabet på engagementet blev den 29. april 1991 internt hos indklagede opgjort til 271.955,17 kr., hvoraf 21.955,17 kr. blev afskrevet og 250.000 kr. blev hensat.
I 2002, 2003 og 2004 fremsendte indklagede pr. den 31. december kontooversigter til klageren, der viste en fordringskonto med en gæld på 255.146,32 kr. ekskl. renter.
Ved skrivelse af 14. januar 2005 anmodede klageren om eftergivelse af gælden. Det var klagerens opfattelse, at gælden i ejendommen havde været begrænset, og at hun derfor kun selv havde lidt tab ved salget af denne på tvangsauktionen. Klageren oplyste, at hun havde været førtidspensionist i 10 år, og at hun alene havde udsigt til folkepension.
Ved skrivelse af 17. januar 2005 meddelte indklagede, at man ikke ønskede at eftergive gælden.
Indklagede har under sagen opgjort sin fordring til i alt 316.063,28 kr. svarende til en hovedstol på i alt 226.271 kr. (41.071 kr. + 135.200 kr. + 50.000 kr.) med tillæg af fem års renter i alt 89.792,28 kr. Ved beregningen af renterne er der taget udgangspunkt i en hovedstol på henholdsvis 41.071 kr., 142.666,12 kr. og 52.620,19 kr. For de 41.071 kr. er der anvendt en rentesats på 18,50 %. For pantebrevsfordringerne er der anvendt en rentesats på 3,25 %.
Parternes påstande.
Den 19. juli 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal dokumentere fordringen.
Indklagede, der under sagen har fremlagt de dokumenter, der danner grundlag for sagsfremstillingen, har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i forbindelse med tvangsauktionen blev nægtet at se dokumenter vedrørende salget.
Flere år efter tvangsauktionen fik hun pludselig en kontoudskrift fra indklagede, der viste en gæld på ca. 250.000 kr. Hun har gentagne gange forgæves anmodet indklagede om dokumentation for beløbet.
Efter hendes opfattelse var der en gæld på ca. 300.000 kr. i ejendommen, og hun er derfor uforstående over for, at hun efter tvangsauktionen tilsyneladende skulle have en gæld til indklagede. Hun har ikke vedkendt sig gældforholdet.
De nu fremlagte papirer om gældsforholdet har hun ikke modtaget tidligere.
Indklagede har afskrevet sagen i 1991.
Som førtidspensionist har hun ikke mulighed for at betale, hvad hun eventuelt måtte skylde.
Indklagede har anført, at klageren tilsyneladende ikke bestrider at skylde det pågældende beløb, men blot ønsker at se dokumentation herfor.
Klageren har tidligere fået dokumentation i forbindelse med gældens opståen, herunder dommen af 15. december 1988 og indkaldelser til fogedretten og tvangsauktion mv. Klageren har også hvert år modtaget årsopgørelser.
Med det fremlagte har klageren på ny modtaget den ønskede dokumentation. Klageren har ikke betalt det skyldige beløb og skylder derfor fortsat dette til indklagede.
Man er ikke forpligtet til at efterkomme klagerens ønske om gældseftergivelse.
Gælden vedrører kun delvist det tilgodehavende, der var sikret ved pant i klagerens ejendom. Ejendommen blev overtaget af tredjemand uden dækning til indklagede.
Afskrivningen i 1991 blev fortaget af regnskabsmæssige grunde og er uden betydning for klagerens hæftelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at gælden, der blev fastslået ved dommen af 15. december 1988, forgæves blev forsøgt inddrevet via fogedretten indtil februar 1991.
Det må også lægges til grund, at indklagede i forbindelse med tvangsauktionen den 29. august 1990, ikke opnåede dækning for gælden i henhold til pantebrevene på henholdsvis 135.200 kr. og 50.000 kr.
Der er ikke noget, der tyder på, at gælden efterfølgende skulle være blevet indfriet, hverken helt eller delvist.
Det må derfor lægges til grund, at indklagedes fordringer i henhold til dommen og de to pantebreve fortsat består.
Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en akkord eller en bestemt afviklingsordning.
Ankenævnet har ikke taget stilling til indklagedes opgørelse af fordringerne.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.