Størrelsen af lånetilsagn.
| Sagsnummer: | 84/1988 |
| Dato: | 22-12-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Per Overbeck, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Størrelsen af lånetilsagn. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I april 1987 henvendte klageren sig hos indklagedes Nærum Vænge Torv afdeling, idet han ønskede at få finansieret erhvervelsen af en dyrehandel.
Klageren forelagde afdelingen købekontrakten for forretning og inventar, oversigt over omsætning for perioden 1. januar 198631. marts 1987 og budget for 1. driftsår, udfærdiget af sælgers ejendomshandler.
Salgsprisen var efter forhandling med sælger fastsat til 95.000 kr. med udbetaling 22.500 kr. for forretningen og til 25.000 kr. med udbetaling 7.500 kr. for inventaret.
Derudover skulle varelageret overtages efter nærmere aftale til indkøbspris ekskl. moms. Betalingen herfor skulle erlægges ved overtagelsen.
Afdelingen gav klageren tilsagn om at yde et etableringslån og en driftskredit med sikkerhed i et løsøreejerpantebrev i goodwill i virksomhedens driftsmateriel og driftsinventar.
I forbindelse med erhvervelsen af dyrehandlen skulle klageren deponere 10.000 kr. hos ejendomshandleren. Da lånedokumenterne endnu ikke var udfærdiget på deponeringstidspunktet, blev deponeringen finansieret ved et bevilget overtræk på klagerens lønkonto.
Den 23. april 1987 underskrev klageren lånedokumenterne, ifølge hvilke indklagede ydede klageren et driftslån på 30.000 kr. og en driftskredit på 40.000 kr.
Den 29. april 1987 anmodede klageren afdelingen om en kassekredit på 50.000 kr. til køb af varelager samt et lån på ca. 100.000 kr. til køb af en varevogn, hvilket blev afslået.
Den 6. maj 1987 var driftskreditten i overtræk, hvorefter den blev forhøjet med 60.000 kr., 50.000 kr. til finansiering af varelagerkøb og 10.000 kr. til dækning af diverse udgifter.
Forhøjelsen af driftskreditten var betinget af, at klageren som sikkerhed for lånet håndpantsatte et ejerpantebrev i sin faste ejendom.
Ved en fintælling af varelageret blev værdien opgjort til 220.000 kr. I forbindelse med klagerens overtagelse af varelageret blev der oprettet to veksler på henholdsvis 60.000 kr. med forfald 1. august 1987 og 110.000 kr. med forfald 15. august 1987.
Den 18. maj 1987 bevilgede afdelingen klageren et midlertidigt overtræk på 20.000 kr. til dækning af et aktuelt likviditetsproblem.
Da klageren ikke afviklede overtrækket, returnerede afdelingen 8 checks, som klageren havde udstedt til sine grossister. I august 1987 henvendte klageren sig i afdelingen for at få finansieret de nu forfaldne veksler, hvilket blev afvist. Herefter blev dyrehandlen i forbindelse med en fogedforretning den 10. september 1987 lukket.
Ved en aftale af 11. marts 1988 blev samtlige klagerens lån og kreditten omlagt til et fast lån på 382.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.100 kr., første gang den 30. april 1988.
Da klageren ikke overholdt tilbagebetalingsaftalen, overgav indklagede sagen til inkasso.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive hans gæld til indklagede samt erstatte ham det tab, han har lidt som følge af lukningen af dyrehandelen. Klageren har opgjort tabet til 454.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at afdelingsbestyreren ved mødet i april 1987 gav klageren tilsagn om et anlægslån på 90.000 kr. samt en driftskredit på 100.000 kr. Ved underskrivelsen af lånedokumenterne den 23. april 1987 protesterede klageren mod størrelsen af anlægslånet og driftskreditten. Da indklagede krævede sikkerhed i form af håndpant i ejerpantebrevet for udvidelse af kreditten, var der tale om et aftalebrud. Klageren havde dog ikke andre muligheder end at udvide kreditten, idet han på dette tidspunkt havde overtaget dyrehandlen.
Han har ikke selv anmodet om kun at få finansieret 70.000 kr., da projektet krævede betydeligt større startkapital. Han var selv uden nogen form for kapital.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at klageren selv oplyste afdelingen om, at han ønskede 70.000 kr. finansieret og om, at varelageret kunne overtages for 50.000 kr.
Da klageren overtog varelageret for 219.000 kr., var det ham selv, der ifølge aftalen kunne bestemme, hvor stor en del af varelageret han ønskede at overtage, og det var efter det oplyste unødvendigt at overtage det fulde lager, idet en meget stor del af dette bestod af ukurante varer.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens forpligtelser overfor indklagede er gyldigt stiftede, og der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede forud for eller ved klagerens optagelse af lån m.v. skulle have rådet klageren på en måde, der kan medføre ansvar for indklagede i anledning af, at klagerens virksomhed måtte lukke.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.