Afgørelse

Spørgsmål om kortere udbetalingsperiode end angivet i aftale om indekskontrakter.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod, at udbetalingerne fra hendes indekskonto hos Spar Nord Bank er ophørt tidligere, end hun forventede.

Sagens omstændigheder.

Klageren oprettede i 1969 en aftale om 6 indekskontrakter i sparekassen S. Af aftalen fremgår:

"…

Oprettelse af konto

1. Ved nærværende aftale oprettes mellem kontohaveren og sparekassen 6 indekskontrakt(er) med grundbeløb i henhold til loven. Sparekassen opretter i kontohaverens navn en indekskonto, der forrentes med sparekassens højeste indlånsrente, for tiden 8½ % p.a., og en overrente, for tiden ¼ % p.a.

Indbetaling

2. Kontohaveren indskyder i indeværende kalenderår senest 31/12 en grundindbetaling på de af aftalen omfattede indekskontrakter gange 86,28 kr. og i de efterfølgende kalenderår til og med 2002 senest den 31/12 en årlig indbetaling, der udgør grundindbetalingen pristalsreguleret i henhold til loven. Grundindbetalingen er ved benyttelse af en grundrente på 4 1/4 % p.a. beregnet på grundlag af en aftalt udbetalingsperiode på 10 år.

Udbetaling

3. A. Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettiget til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattende indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

B. Endvidere udbetales gennem sparekassen det månedlige indekstillæg, som kontohaveren måtte oppebære i henhold til loven.

…"

Klagerens indekskonto blev senere overført til Spar Nord Bank.

Den 18. januar 2003 underskrev klageren en blanket fra banken, hvoraf fremgår:

"…

Udbetaling på indekskonto nummer …

Jeg ønsker, at der ved beregningen af udbetalingerne anvendes følgende rente:

Jeg er bekendt med, at statens indekstillæg kun ydes, så længe der kan udbetales en fuld månedlig ydelse fra kontoen.

…"

Banken har anført, at klageren forinden valget af udbetaling med fast grundrente blev rådgivet om, at et lavere faktisk renteniveau end det i aftalen anførte, kunne betyde en forkortet udbetalingsperiode. Ved valg af udbetaling med variabel grundrente kunne klageren sikre sig, at udbetalingsperioden kunne tilpasses den oprindelige aftale, men så ville størrelsen af udbetalingerne ikke være faste. Klageren bestrider at have modtaget rådgivning herom.

Banken har anført, at udbetalingsperiodens længde er blevet forkortet i forhold til det oprindeligt forventede på grund af et faldende renteniveau.

Af bankens brev udskrevet den 1. december 2009 fremgår størrelsen af den månedlige udbetaling til klageren samt "Udbetalingsperiode 10" og "Normal grundrente 4,25 %."

Parternes påstande.

Klageren har den 8. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal kompensere rentetilskrivningen på indekskontoen, således at kontrakternes løbetid på 10 år opretholdes.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at kapitalen på indekskontoen ikke rækker til udbetaling i de 10 år, som fremgår af aftalen. Banken har oplyst, at dette skyldes en meget lav rentetilskrivning på kontoen.

Det har altid fremgået af bankens årlige meddelelse, at den normale grundrente er 4,25 %.

Banken har ikke rådgivet hende om betydningen af at vælge udbetaling med fast eller variabel grundrente.

Af anmodningen om udbetaling fremgår, at "Jeg er bekendt med, at statens indekstillæg kun ydes, så længe der kan udbetales en fuld månedlig ydelse fra kontoen." Men der nævnes intet om, at dette kan relateres til en nedsat rentetilskrivning.

Hun har ofte været i banken uden at være blevet gjort opmærksom på, at bankens renteændringer medførte ændringer i udbetalingsperiodens længde. Hun er blevet opmærksom herpå via pressen. Banken har ydet dårlig kundeinformation og -service.

Bankens "årlige kundemøder" drejer sig om telefonopringninger med tilbud om anbringelse af frie midler. Indekskontrakterne er aldrig blevet nævnt.

Banken vil ikke kompensere hende for den lave forrentning, selvom den har kunnet disponere over hendes midler i en lang periode.

Spar Nord Bank har bl.a. anført, at det fremgår af aftalen under "Indbetaling", at indbetalingernes størrelse er fastsat ud fra en grundrente på 4,25 % beregnet på grundlag af en udbetalingsperiode på 10 år.

Af afsnittet om "Udbetaling" fremgår, at "Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte."

På anmodningen om udbetaling fremgår, at "Jeg er bekendt med, at statens indekstillæg kun ydes, så længe der kan udbetales en fuld månedlig ydelse fra kontoen."

Klageren har - efter behørig rådgivning om betydningen af valg af udbetaling med fast eller variabel grundrente - selv truffet beslutning om udbetaling med en fast grundrente på 4,25 %.

Klageren er ikke med den beslutning blevet stillet i udsigt, at indekskontoen ville blive forrentet med en tilsvarende rentesats. Den årlige meddelelse om udbetaling angiver grundrenten, men ikke hvilken rentesats beløbet faktisk bliver forrentet med.

Den faktiske rentesats er oplyst nærmere med angivelse af rentesats og renteændringsdato på de kontoudtog, som er blevet tilsendt klageren.

Klageren har via årsopgørelser løbende kunnet følge den aktuelle saldo.

På grund af et faldende renteniveau er udbetalingsperiodens længde blevet forkortet i forhold til det oprindeligt forventede.

Klageren har ofte henvendt sig i bankens kasse, men hun har ikke efterspurgt rådgivning om sine konti.

Banken har hvert år indbudt til "årligt kundemøde" senest den 20. februar 2009, hvilket klageren aflyste.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at indeståendet på klagerens indekskonto efter overflytningen til Spar Nord Bank er blevet forrentet med bankens højeste indlånsrente med tillæg af en overrente.

Ankenævnet finder ikke, at banken har været forpligtet til at forrente indeståendet med en samlet rente, som mindst svarede til den faste grundrente på 4,25 % p.a., med henblik på at fastholde den i aftalen angivne udbetalingsperiode på 10 år.

Ankenævnet bemærker, at klageren, i forbindelse med at udbetalingerne fra hendes indekskonto blev påbegyndt, valgte, at udbetalingernes størrelse skulle beregnes på grundlag af den faste grundrente på 4,25 % p.a. Heraf fulgte, at udbetalingsperioden ville have været mindst 10 år, såfremt den faktiske forrentning af indekskontoen i udbetalingsperioden til stadighed havde været 4,25 % p.a. eller mere. Omvendt medførte en faktisk forrentning på under 4,25 % p.a., at udbetalingsperioden blev mindre end 10 år.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Spar Nord Bank i udbetalingsperioden af egen drift burde have tilrådet klageren at ændre udbetalingsvilkårene til udbetaling på grundlag af variabel grundrente med henblik på i størst muligt omfang at fastholde den aftalte udbetalingsperiode og dermed statens indekstillæg.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar i forbindelse med udbetaling af indeståendet på klagerens indekskonto.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.