Afgørelse

Indsigelser om fejlagtige oplysninger om konsekvensen for klagernes månedlige ydelse ved en potentiel låneomlægning fra et rentetilpasningslån til et fastforrentet lån.

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelse over for Sydbank, der under et telefonmøde ved en fejl oplyste, at en låneomlægning fra et rentetilpasningslån til et fastforrentet lån ville medføre en større månedlig ydelse for klagerne.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, er kunder i Sydbank.

Klagerne har et rentetilpasningslån, F1-lån, hos et realkreditinstitut. Lånets hovedstol var oprindeligt på 2.200.000 kr. F1-lånet blev rentetilpasset med virkning fra 1. januar 2015 til en kontantrente på 0,5180 %. Restløbetiden var på daværende tidspunkt 24 år.

Klagerne var den 10. oktober 2014 til et møde i Sydbank med en rådgiver, R1, vedrørende refinansiering af F1-lånet. Under mødet drøftede de mulighederne for omlægning af deres F1-lån til et fastforrentet lån. Klagerne omlagde efter det oplyste ikke F1-lånet til et fastforrentet lån på grund af renteforskellen mellem lånene.

Den 15. april 2015 rettede klagerne telefonisk henvendelse til banken vedrørende en mulig omlægning af F1-lånet til et 30-årigt fastforrentet 2 % obligationslån. Under telefonsamtalen oplyste R1 ved en fejl, at låneomlægningen ville medføre en forhøjelse af klagernes månedlige ydelse på ca. 800 kr.

R1 sendte senere samme dag en mail til klagerne. Den vejledende beregning på låneomlægningen var vedhæftet. Af den vejledende beregning fremgik blandt andet:

Kursen på det 30-årige fastforrentede 2 % obligationslån var 98,38 og bidragssatsen var 0,63 %. De årlige omkostninger i procent var 2,82 %.

F1-lånet havde en bidragssats på 0,85 %, og det skulle straksopsiges og indfries til kurs 100.

Af den vejledende beregning fremgik blandt andet:

”…

Ønskes der tilsendt tilbud på lån, eller hvis der er spørgsmål til beregningerne, kontakt venligst … [R1]

…

Forudsætninger for beregningerne

Tallene er vejledende, og lånetilbud forudsætter, at ejendommen er vurderet, og at lånet kan bevilges.

…”

Mailen fra R1, vedhæftet den vejledende beregning, indeholdt ikke en redegørelse eller kommentarer til den vejledende beregning. Klagerne har oplyst, at de ikke gennemgik den vejledende beregning, da R1 allerede telefonisk havde oplyst, at en låneomlægning ville medføre en stigning i de månedlige ydelser.

Den 13. maj 2015 kontaktede klagerne igen banken vedrørende mulighederne for at omlægge deres F1-lån til et fastforrentet obligationslån. Banken sendte senere samme dag en vejledende beregning på et 30-årigt fastforrentet 3 % obligationslån til klagerne. Heraf fremgik blandt andet følgende:

Klagerne kontaktede efter det oplyste samme dag bankens rådgiver, R1, med spørgsmål til den vejledende beregning sammenholdt med R1’s oplysninger om låneomlægningen fra den 15. april 2015.

Den 17. maj 2015 sendte M en mail til R1 med en redegørelse for hændelsesforløbet. Af mailen fremgik blandt andet følgende:

”…

Hvad nu?

Vi er meget skuffede over den vejledning vi har fået. Jeg har på eget initiativ kontaktet dig vedr. omlægning, idet vi gerne har villet i en fast rente.

Hvis jeg i april måned var blevet vejledt om, at vi med en fast rente kunne spare 820 kr/md er jeg slet ikke i tvivl om, at vi ville have omlagt lånet på det tidspunkt.

Men i stedet for at blive vejledt blev vi vildledt! Det har naturligvis ikke været i ond vilje fra din side, men har uanset store økonomiske konsekvenser for os! 800 kr/md er mange penge i vores budget.

Jeg synes, det er et vanskeligt udgangspunkt for fremtidig rådgivning og vil gerne høre dit forslag til at komme videre.

…”

R1 besvarede M’s mail den 18. maj 2015. Af svaret fremgik blandt andet følgende:

”…

Jeg takker for jeres mail og beskrivelse af hændelsesforløbet, som jeg kun kan være enig med jer i.

Jeg beklager, at jeg har givet jer en forkert rådgivning og vi er ved at kigge på sagen. Jeg vender tilbage, når jeg har hørt fra vores afdeling og har også sendt din beskrivelse videre, som passer meget godt med min forklaring.

…”

Den 1. juni 2015 sendte banken endnu en mail til klagerne, heraf fremgik blandt andet:

”…

Det er naturligvis beklageligt, at din rådgiver fejlagtigt oplyste et forkert resultat, men det er vores opfattelse, at du har fået den korrekte oplysning ved samtidig fremsendelse af beregningen.

Vi mener således ikke, at vi er ansvarlig eller erstatningsansvarlig for den forkerte telefoniske oplysning, men beklager naturligvis fejlen.

…”

Klagerne lod sig herefter repræsentere af en bankmægler, der den 17. juni 2015 sendte en mail til R1 og opfordrede banken til at komme med et løsningsforslag. R1 henviste i mail af 18. juni 2015 til bankens svar af 1. juni 2015.

Klagerne indbragte den 22. juli 2015 sagen for Ankenævnet.

Banken har under sagen fremlagt en vejledende beregning på omlægning af lån til et 30-årigt fastforrentet 3 % obligationslån dateret den 4. november 2015. Af den vejledende beregning fremgår blandt andet:

Klagernes F1-lån blev med virkning fra 1. januar 2016 rentetilpasset til en kontantrente på 0,22 %. Lånets hovedstol var på 2.132.902 kr. og restløbetiden 23 år.

Parternes påstande

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal stille dem som om, at de havde omlagt deres eksisterende F1-lån til et 30-årigt 2 % obligationslån på 2.268.000 kr. til kurs 98,38.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at Sydbank har begået en ansvarspådragende fejl.

Bankens rådgiver, R1, oplyste fejlagtigt, at en låneomlægning fra deres eksisterende F1-lån til et 30-årigt fastforrentet 2 % obligationslån ville medføre en månedlig merudgift på ca. 800 kr. Banken har erkendt, at der var tale om en fejl.

Oplysningerne fra banken var direkte årsag til, at de ikke efter telefonmødet den 15. april 2015 omlagde deres lån til det føromtalte fastforrentede obligationslån.

De gennemgik ikke beregningen som R1 sendte pr. mail den 15. april 2015. Det var der ikke nogen grund til. R1 havde allerede oplyst om merudgiften ved en låneomlægning.

Hvis R1 i mailen havde gjort dem opmærksom på sin fejl eller i øvrigt oplyst, at de burde gennemgå den vejledende beregning, ville de også have gjort dette. Det gjorde banken ikke, og banken er nærmest til at bære risikoen herfor.

Da renterne steg, blev de nervøse og tog derfor i maj 2015 igen kontakt til R1, der udarbejdede en ny vejledende beregning for et 30-årigt fastforrentet 3 % obligationslån. Låneomlægningen kunne nu blive gennemført uden en forøgelse af de månedlige ydelser. Det kom bag på dem, da R1 tidligere havde oplyst det modsatte ved et fastforrentet 2 % obligationslån.

De gennemførte ikke en låneomlægning, da de modtog en vejledende beregning for et 30-årigt fastforrentet 3 % obligationslån, men det betød ikke, at de ikke fortsat var og er interesseret i at omlægge F1-lånet til et fastforrentet lån. De vil blot have konsekvensen af bankens ansvarspådragende rådgivning afklaret først.

De har lidt et tab, og de har ikke tilsidesat tabsbegrænsningspligten. De har derimod igennem hele forløbet været den aktive part.

Deres rådgiver har oplyst at det altid vil være muligt at omlægge F1-lånet gebyrfrit, idet markedet for realkreditbelåning er meget konkurrencepræget. Derfor har de valgt at afvente låneomlægningen, indtil afgørelsen fra Ankenævnet foreligger.

Sydbankhar anført, at klagerne modtog korrekte oplysninger, idet de, til trods for den fejlagtige oplysning fra R1, samme dag modtog den vejledende beregning på låneomlægningen på mail. Klagerne reagerede ikke herpå.

Klagerne fik også i maj 2015 en vejledende beregning på et fastforrentet 3 % obligationslån, der viste en månedlig besparelse på 247 kr. efter skat i forhold til klagernes daværende månedlige ydelse på rentetilpasningslånet.

Til trods for klagernes ønske om at omlægge deres F1-lån til et fastforrentet lån med en mindre eller tilsvarende ydelse, har klagerne hverken ved henvendelsen i maj måned 2015 eller efterfølgende omlagt rentetilpasningslånet.

Det må have formodningen imod sig, at klagerne vil omlægge deres lån.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende, og klagerne har ikke dokumenteret et tab. De har fortsat et realkreditlån med en lavere rente end det fastforrentede 30-årige 2 % obligationslån, som de oprindeligt var interesseret i. Klagernes nuværende lån vil, som renteniveauet har været indtil nu og fortsat er, være afviklet hurtigere.

Besparelsen i ydelsen pr. måned, som klagerne kunne have opnået ved en låneomlægning, i henhold til den vejledende beregning af 15. april 2015, er ikke udtryk for at klagerne har lidt et tab.

Restløbetiden på klagernes F1-lån var i 2015 på 24 år, mens løbetiden på det 30-årige fastforrentede 2 % obligationslån havde en løbetid på 30 år.

Klagerne har ved at beholde rentetilpasningslånet, i stedet for at omlægge det til det af banken foreslåede 30-årigt fastforrentede 3 % obligationslån, ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Hvis lånet i maj 2015 var omlagt til et 30-årigt fastforrentet 3 % obligationslån, ville det have givet klagerne en månedlig besparelse på ca. 247 kr. efter skat. Muligheden herfor består fortsat.

Klagerne skal ikke, på trods af bankens oprindelige fejl, kunne spekulere for bankens regning. Hvis renten på et 30-årigt fastforrentet obligationslån om eksempelvis én måned faldt, ville det medføre, at lån kunne optages på mere fordelagtige vilkår end klagernes oprindelige mulighed for låneoptagelse. Klagerne skal ikke kunne udnytte denne mulighed, og klagerne skal ikke kunne vælte risikoen for yderligere rentestigninger eller kursfald på et 30-årigt fastforrentet obligationslån over på banken.

Det forhold at kursen på et 30-årigt fastforrentet 3 % obligationslån er steget til fordel for klagerne viser netop, at der ikke kan opgøres et tab i forhold til klagerne, idet ingen kender den fremtidige rente- og kursudvikling.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne kontaktede den 15. april 2015 telefonisk deres rådgiver, R1, og fik under telefonsamtalen, forkerte oplysninger om, at en låneomlægning af deres rentetilpasningslån til et 30-årigt fastforrentet 2 % obligationslån ville medføre en forhøjelse af klagernes ydelse på ca. 800 kr. pr. måned. Klagerne modtog samme dag og umiddelbart efter mødet en vejledende beregning for låneomlægningen, hvor det korrekt fremgik, at klagerne ved en låneomlægning ville få reduceret sin månedlige ydelse med ca. 800 kr.

Ankenævnet finder, at banken har begået en fejl ved i modstrid med oplysningerne i den vejledende beregning af 15. april 2015 at have oplyst klagerne om, at låneomlægningen ville medføre en forhøjet månedlig ydelse.

Ankenævnet finder ikke, at fejlen blev udbedret ved, at R1 efterfølgende sendte den vejledende beregning til klagerne, idet R1 hverken i mailen, som udover den vedhæftede vejledende beregning var tom, eller efterfølgende gjorde klagerne opmærksom på fejlen.

Henset til sagens samlede omstændigheder finder Ankenævnet det imidlertid ikke godtgjort, at klagerne den 15. april 2015, hvis M havde modtaget korrekte oplysninger om den månedlige ydelse under telefonsamtalen med R1, ville have foretaget låneomlægning.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klagerne ved flere lejligheder efter den 15. april 2015 havde mulighed for at optage et fastforrentet lån til attraktive kurser og rentesatser.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.