Afgørelse

Spørgsmål om Sparekassen Lolland (nu: Spar Lolland) har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens investering i ejendomsobligationer i 2007.

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Lolland (nu: Spar Lolland) har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens investering i ejendomsobligationer i 2007.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Spar Lolland, hvor han i 2005 fik fastlagt sin investeringsprofil. Af investeringsprofilen fremgår, at klageren ønskede investeringer i erhvervsobligationer samt aktier og investeringsbeviser med en investeringshorisont på 3-5 år. Klagerens risikovillighed blev angivet som "forsigtig/neutral".

Spar Lolland har under sagen oplyst, at klagerens depot ultimo 2005 havde følgende sammensætning: 3,7 % kontantbeholdning, 72 % investeringsforeninger (heraf 74 % med investering i obligationer), 7,9 % aktier, 10,8 % ejendomsobligationer og 5,6 % realkreditobligationer.

Ifølge det oplyste havde klageren i 2005 investeret nominelt 300.000 kr. i 7 % Keops Ejendomsobligationer V 2015 til kurs 100.

Spar Lolland har oplyst, at klagerens beholdning af ejendomsobligationer blev før-
tidsindfriet i maj 2007 med en overkurs på 15 %.

Den 10. maj 2007 købte klageren efter rådgivning fra Sparekassen Lolland for nominelt 200.000 kr. i 8 % Allokton Properties II 2016. Udsteder af obligationerne var Allokton Properties II AB. Handlen blev registreret i klagerens depot nr. -660.

Allokton Properties II AB havde forinden udsendt en årsrapport for 2006.

Ifølge det oplyste fik klageren i forbindelse med rådgivningen i Sparekassen Lolland udleveret en salgsbrochure fra marts 2006 for de pågældende ejendomsobligationer, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Baggrunden for obligationsudstedelsen

…

De vigtigste aspekter ved investering i ejendomsobligationerne kan opsummeres som følger:

-Investor modtager et fast årligt afkast på 8 % over obligationernes løbetid på 10 år

-Obligationerne har pant i en ejendomsportefølje beliggende i Syd- og Centralsverige

…

-[…] Likviditeten i ejendomsobligationer har generelt været lavere end for stats- og virksomhedsobligationer, og en investor må derfor forvente en længere investeringshorisont.

…

De største lejere i porteføljen

Ejendomsporteføljen har 172 forskellige erhvervslejere, hvoraf de ti største udgør ca. 29 % af ejendomsporteføljens samlede areal og ca. 31 % af den samlede bruttolejeindtægt.

De ti største erhvervslejere har generelt indgået lejekontrakter af længere varighed end sædvanlige svenske lejekontrakter, og den gennemsnitlige restløbetid for de ti største lejere er ca. 5,9 år.

Obligationsvilkår

…

[…] Obligationerne udløber den 31. marts 2016.

Obligationerne indfries fuldt ud på udløbsdatoen til kurs 100. Udsteder er berettiget til førtidig indfrielse af obligationerne til en kurs svarende til indfrielseskursen plus 2 % pro anno af obligationernes restløbetid.

…

Obligationsejernes sikkerheder for opfyldelsen af udsteders nuværende og fremtidige forpligtelser sikres gennem indirekte pant i ejendomme med respekt af banklånene. Desuden opnår obligationsejerne pant i indestående på provenukontoen samt afviklingskontoen.

Amicorp Denmark A/S er udpeget som special servicer og skal løbende varetage obligationsejernes interesser. [Selskabet har efterfølgende skiftet navn til CorpNordic Denmark A/S].

Risikofaktorer

…

Obligationsejerne eksponeres for en række risikofaktorer, hvoraf den primære risiko er kreditrisikoen på udsteder og udsteders evne til at opfylde betalingsforpligtelserne over for obligationsejerne. Evnen til at opfylde betalingsforpligtelserne er dels knyttet til det løbende driftsafkast og dels til markedsværdien af ejendomsporteføljen som led i et eventuelt salg eller refinansiering.

…"

Spar Lolland har under sagen oplyst, at risikoen på den pågældende ejendomsobligation blev vurderet som høj.

Ved skrivelse af 29. maj 2007 til obligationsejerne meddelte Special Servicer, CorpNordic Denmark A/S, at årsrapporten for 2006 for Allokton Properties II AB – der udviste i negativt resultat – ikke afveg væsentligt fra budgettet i prospektet.

Den 8. juni 2007 indgik klageren en formueplejeaftale med sparekassen vedrørende depot nr. -660 samt indeståendet på konto -440.

Spar Lolland har oplyst, at der i forbindelse med formueplejeaftalens indgåelse blev udarbejdet en investeringsprofil og investeringshorisont, som Spar Lolland ikke er i besiddelse af kopi af.

Af formueplejeaftalen fremgår blandt andet:

"…

§ 1 Aftalens grundlag

…

Jeg bekræfter at være blevet behørigt rådgivet og orienteret om de risici, der er forbundet med formueplejeaftalen. Jeg accepterer således de risici, som er forbundet med formueplejen og er bekendt med, at investering af værdipapirer kan indebære en risiko for tab, der bl.a. kan opstå i forbindelse med ændringer i værdien af værdipapirerne, i vekselkurser, valutakurser eller i udsteders situation og økonomiske resultater. Omfanget af denne risiko afhænger bl.a. af de aftalte retningslinier for investeringerne. Jeg er indforstået med ikke at gøre sparekassen ansvarlig for tab, der for mig måtte opstå som følge af sparekassens fejlskøn ved de foretagne investeringer.

…

§ 3 Rammer for aftalen

3.1

Sparekassen handler på mine vegne og for min regning og risiko.

Det er aftalt, at sparekassen skal gennemgå den af formueplejeaftalen omhandlede formue hvert kvartal og efter denne gennemgang foreslå korrektion af formuens sammensætning, så denne er i overensstemmelse med min investeringsprofil og – horisont med henblik på at opnå størst muligt afkast i overensstemmelse med betingelserne i denne aftale og efter lovgivningens krav om "best execution".

…

§ 6 Ansvar

Sparekassen har ved nærværende aftale alene påtaget sig med de aftalte intervaller at gennemgå depotet for at tilsikre, at dennes sammensætning er i overensstemmelse med min valgte investeringsstrategi ud fra min investeringsprofil og –horisont. Såfremt jeg selv på et givet tidspunkt måtte ønske en anden sammensætning af formuen, er jeg indforstået med at meddele sparekassen dette skriftligt. Jeg er tillige indforstået med, at sparekassen ikke udenfor de angivne aftalte tidspunkter på nogen måde holder øje med udviklingen i mine investeringer. Sparekassen bærer intet ansvar for formuens udvikling eller opnåelsen af et bestemt afkast.

…"

Ved brev af 25. januar 2008 opsagde klageren formueplejeaftalen, da han var utilfreds med sparekassens investeringsrådgivning, herunder at sparekassen havde rådgivet ham til at investere i DSV aktier til kurs 140, der nu var faldet til kurs 92, uden at sparekassen havde foretaget sig noget.

Der havde i formueplejeaftalens løbetid været følgende bevægelser i klagerens depot -660:

"…

Køb

…"

Den 1. april 2008 købte klageren yderligere for nominelt 100.000 kr. 8 % Allokton Properties II 2016 med Sparekassen Lolland som modpart. Handlen blev registreret i klagerens depot nr. -660.

Den 18. maj 2009 fik klageren udarbejdet en risikoprofil, der generelt viste en lav risikovillighed.

Den 15. juni 2009 indgik klageren en ny formuelejeaftale med Spar Lolland vedrørende blandt andet klagerens depot -660.

Den 11. marts 2010 var klageren til møde i Spar Lolland, hvor han udtrykte utilfredshed med den rådgivning, han havde modtaget i forbindelse med sit køb af ejendomsobligationer 8 % Allokton Properties II 2016 i maj 2007. Klageren blev efterfølgende henvist til at indgive en klage til Ankenævnet.

Ifølge det oplyste er klagerens ejendomsobligationer i dag konverteret til 18 stk. b-aktier og 9 stk. c-aktier i Allokton Properties II AB.

Parternes påstande

Klageren har i december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Lolland skal tilbagekøbe ejendomsobligationerne for nominelt 100.000 kr. pr. stk.

Spar Lolland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at Sparekassen Lolland i 2007 fremsendte et tilbud om formuepleje.

På møde i sparekassen blev han præsenteret for ejendomsobligationerne som en god og sikker investering. Begrundelsen var, at bygningerne var lejet ud til svensk told/skat til år 2018, og indtjeningen derfor var 100 % sikker.

Først længe efter er han blevet bekendt med, at de pågældende bygninger ikke er lejet ud til svensk told/skat.

Han fik endvidere ingen information om, at Allakton Properties II AB 8 dage forinden hans investering havde udsendt en negativ årsrapport for 2006, men blev i stedet for på det kraftigste anbefalet at købe til kurs 101,49.

Sparekassen burde ligeledes have informeret ham om den meget lave omsætning på obligationerne, og at det således med stor sandsynlighed uanset handelsværdi ville blive svært at sælge obligationerne.

Han har altid haft en lav risikoprofil, hvilket sparekassens medarbejder var bekendt med. Sparekassen burde have informeret ham om, at der var tale om investering i en højrisiko-obligation, og at der en uge forinden var offentliggjort en årsrapport, der ikke levede op til de budgetter, som blev brugt i salgsmaterialet, uanset hvordan andre bedømte årsrapporten.

På mødet i sparekassen indgik han mundtligt aftale med sparekassen om en formueplejeaftale.

Da han blev opmærksom på, hvor dårligt sparekassen passede hans investeringer, samt at rådgivningen om ejendomsobligationerne var fejlagtig, opsagde han aftalen.

Han har efterfølgende indgået en ny formueplejeaftale med sparekassen, men er aldrig blevet anbefalet at sælge ejendomsobligationerne for på den måde at begrænse sit tab.

Først på obligationsejermøde den 1. november 2010 blev han bekendt med sparekassens kendskab til den negative årsrapport forud for hans investering.

Obligationerne er nu konverteret til b- og c- aktier, som ikke kan handles på nogen officielle handelspladser.

Hans sag er sammenlignelig med sag nr. 914/2009, hvor Ankenævnet gav klageren medhold.

Sparekassen Lolland (nu Spar Lolland) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af klagen vil kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen blandt andet anført, at investeringen i 8 % Allokton Properties II 2016 havde samme risiko som klagerens tidligere investering i Keops Ejendomsobligationer, og at de samme risikofaktorer var anført i begge salgsbrochurer.

Den nye investering var mindre end klagerens foregående investering i ejendoms-obligationer, hvorfor den samlede risiko i klagerens depotsammensætning også blev mindre.

Det bemærkes, at der i en portefølje med en risikoprofil angivet til forsigtig/neutral kan indgå investeringsprodukter, som har en risiko der er både lavere og højere end forsigtig/neutral. Det er sammensætningen af den samlede portefølje, der er afgørende for, om der er investeret i overensstemmelse med kundens risikoprofil og ikke det enkelte investeringsprodukt i porteføljen.

Uagtet at klageren tidligere havde investeret i ejendomsobligationer, forklarede sparekassens medarbejder indgående for klageren om både fordelen ved den højere rente og den til gengæld højere risiko, samt hvad risikofaktorerne ved investeringen i Allokton Properties II-obligationerne indebar.

Klageren havde på grundlag af rådgivningen fyldestgørende information omkring risikoen ved investeringen. Klageren havde således fuldt kendskab til og tidligere erfaring med både erhvervs- og ejendomsobligationer.

Sparekassens medarbejder har på intet tidspunkt meddelt klageren, at "Skatteverket" var lejer i de pågældende ejendomme. Lejerne var oplistet i salgsbrochuren, som blev udleveret til klageren, og "Skatteverket" fremgår ikke heraf. "Skatteverket" var derimod lejer i den ejendom, som var pantsat i forbindelse med Keops Ejendomsobligationer, som klageren tidligere havde investeret i.

Det er korrekt, at den første årsrapport fra Allokton Properties II blev offentliggjort den 2. maj 2007. Offentliggørelsen af årsrapporten resulterede ikke i nogen særskilt orientering fra CorpNordic Denmark A/S til obligationsejerne vedrørende Allokton Properties II’s fortsatte muligheder for at opfylde obligationsvilkårene. På den baggrund var der ikke anledning til specifikt at påpege den offentliggjorte årsrapport, som var offentlig tilgængelig på OMX for alle investorer.

Efterfølgende offentliggjorde CorpNordic Denmark A/S en kommentar, hvor det blev oplyst, at årsrapporten ikke afveg væsentligt fra budgettet i prospektet. Ligeledes blev delsårsrapporten for 1. kvartal i 2007 offentliggjort, hvor der var positive forventninger til, at niveauet for lejeindtægter bevaredes, og at omkostninger formindskedes i den kommende tid. Disse udmeldinger gav ikke anledning til tvivl om sparekassens skøn for investering i obligationerne, hvilket ligeledes blev bekræftet i handelskursernes udvikling omkring offentliggørelsen af årsrapporten og delårsrapporten.

Det bestrides at omsætningen af Allokton-obligationer i maj 2007 var meget lav som anført af klageren.

Aftalen om individuel formuepleje blev indgået i juni 2007. Sparekassen var ikke forpligtet til løbende at overvåge klagerens investeringer eller komme med forslag ud over den kvartårlige gennemgang, og klageren bar alene risikoen for udviklingen på de investerede værdipapirer.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen gennemgik sparekassens medarbejder indholdet og punkterne i aftalen, således at klageren var hel klar over, at risikoen ved de foretagne investeringer lå hos klageren. Klageren har således modtaget den rådgivning, som sparekassen var forpligtet til at give efter formueplejeaftalen.

I forbindelse med klagerens opsigelse af aftalen anførte han ikke utilfredshed med investeringen i Allokton Properties II-obligationerne, som på daværende tidspunkt havde en højere kurs end ved købet, og klageren havde derved heller ikke lidt noget tab ved investeringen.

Klageren anførte i sin opsigelse, at kursen på de aktier, som han havde købt i oktober 2007 var faldet. Sparekassens medarbejder havde uopfordret kontaktet klageren om investering i aktier udenfor formueplejeaftalens forpligtelser. Klageren havde både fuldt kendskab til aktier og erfaring med investering i aktier. Klageren var tillige bekendt med den risiko, der er forbundet med aktieinvestering. Klageren måtte derfor indse, at sparekassens forventninger til aktiemarkedet var udtryk for sparekassens skøn, der kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv traf beslutning om sine investeringer og selv måtte bære risikoen herfor.

Efter opsigelse af formueplejeaftalen købte klageren i april 2008 uden investeringsrådgivning på eget initiativ yderligere nominelt 100.000 kr. af 8 % Allokton Properties II 2016 til kurs 101. Der var tale om en "execution-only"-handel efter MiFID-reglerne, hvor klageren fravalgte investeringsrådgivning.

Sparekassen har flere gange opfordret klageren til at indlægge en salgsordre med den ønskede salgskurs uanset, at der ikke lige var potentielle købere, da det kunne lokke eventuelle købere frem. Opfordringen er sket i forbindelse med klagerens henvendelser efter, at Allokton blev ude af stand til at betale obligationsejerne den årlige rente. Klageren har imidlertid fravalgt at forsøge salg af Allokton-obligationerne på denne måde, men har derimod forsøgt at få sparekassen til at tilbagekøbe obligationerne, hvilket sparekassen ikke har været interesseret i.

Sparekassen har overholdt sine forpligtelser i alle henseender og har således ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Niels Bolt Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Det fremgår, at klagerens risikovillighed i 2005 var forsigtig/neutral. Vi lægger til grund, at dette også gjorde sig gældende i foråret 2007, hvor klageren investerede i Allokton Properties ejendomsobligationer.

Vi finder ikke, at den samlede risiko for klagerens depotsammensætning blev forøget i forbindelse med investeringen i foråret 2007.

Risikofaktorerne ved ejendomsobligationerne fremgik af salgsbrochuren, som klageren ikke har bestridt at have modtaget. Det bemærkes i den forbindelse, at det svenske "Skatteverket" i salgsbrochuren ikke er angivet som lejer.

Vi finder herefter, at klageren måtte indse, at sparekassens råd om købet beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte træffe bes lutningen om køb af ejendomsobligationerne og bære risikoen herfor.

Vi finder det i øvrigt ikke godtgjort, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Vi finder, at en nærmere afklaring af sagens omstændigheder forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Vi stemmer derfor for, at sagen afvises i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.