Fejlagtig oplysning om størrelsen af de månedlige udbetalinger.
| Sagsnummer: | 351/1990 |
| Dato: | 06-03-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Indekskonto - udbetalingens størrelse
|
| Ledetekst: | Fejlagtig oplysning om størrelsen af de månedlige udbetalinger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 29. december 1967 tegnede klageren og dennes ægtefælle hver henholdsvis 6 og 4 indekskontrakter hos indklagede. Første udbetaling fra kontiene finder sted henholdsvis den 1. juli 1991 og den 1. august 1993.
Ved skrivelse af 29. januar 1986 oplyste indklagede på klagerens forespørgsel, at den månedlige udbetaling over 11 år på hans og hans ægtefælles indekskonti under visse forudsætninger fra det fyldte 67. år ville være henholdsvis 11.500 og 5.540 kr. Kort tid efter at beregningen var fremsendt til klageren, bekræftedes denne mundtligt af den medarbejder i kontoførende afdeling, der havde udarbejdet beregningen. Ved skrivelse af 26. oktober 1989 meddelte indklagede på klagerens forespørgsel, at udbetaling med indekstillæg på en indekskonto først kunne begynde efter kontohaverens fyldte 67. år.
Indklagede har oplyst, at saldiene på kontiene ultimo 1985 var henholdsvis 107.955,86 kr. og 63.205,60 kr., samt at de årlige indbetalinger i perioden 1986-1989 har udgjort mellem henholdsvis 4.400 kr. - 5.198 kr. og 2.580 kr. - 3.048 kr.
Ved klagerens henvendelse i en anden af indklagedes afdelinger fik han i april 1990 oplyst, at de af kontoførende afdeling anslåede udbetalingsbeløb måtte være for store. Klageren rettede herefter henvendelse til den kontoførende afdeling og fik bekræftet, at de i indklagedes skrivelse af 29. januar 1986 anslåede udbetalingsbeløb var for store. Indklagede har oplyst, at et korrekt skøn for de månedlige udbetalinger vil være henholdsvis ca. 3.000 kr. og 2.000 kr.
Klageren har efter at have brevvekslet yderligere med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes løbende at udbetale henholdsvis 11.500 kr. og 5.540 kr. pr. måned.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under klagesagens behandling betalt klageren 50.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i tillid til indklagedes oplysninger i juli 1989 gik ned i arbejdstid og lod sig pensionere den 1. juli 1990. Klageren finder ikke, at fejlene er så åbenbare, at han ikke i god tro kunne disponere ud fra disse oplysninger. Fejlene blev da heller ikke bemærket af de to af indklagedes medarbejdere, der underskrev skrivelsen af 29. januar 1986, ligesom oplysningerne mundtligt er blevet bekræftet af medarbejdere hos indklagede henholdsvis i januar 1986 og i januar 1989.
Indklagede har anført, at beregningen af udbetalingen beror på en fejl fra indklagedes side, og at det er korrekt, at den medarbejder, der har udarbejdet den fejlagtige beregning, kort tid efter mundtligt bekræftede denne. Afdelingen afviser at skulle have bekræftet udbetalingernes størrelse på et senere tidspunkt i 1989. Der har alene været tale om en forespørgsel om, hvorvidt udbetalingerne kunne påbegyndes før det fyldte 67. år. Dispositionerne med hensyn til klagerens pensionering er foretaget uden, at indklagede blev bedt om en kontrolberegning. Klagerens og ægtefællens retsstilling er uforringet, og skuffede forventninger til udbetalingernes størrelse kan kun støttes på indklagedes oplysninger fra 1986. Disse oplysninger mener indklagede ikke kan have dannet grundlag for afgørende beslutninger i god tro, og fejlen har ikke medført noget tab for klageren og ægtefællen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har erkendt, at man som følge af fejlberegninger har meddelt klageren urigtige oplysninger om størrelsen af udbetalingerne på klagerens og hans ægtefælles indexkontrakter. Indklagede er af den opfattelse, at fejlen ikke - som hævdet for klagerens vedkommende - med rette har kunnet danne grundlag for klagerens beslutning om pensionering, men har desuagtet kulancemæssigt betalt klageren en erstatning på 50.000 kr.
Idet Ankenævnet kan tiltræde, at den af indklagede udviste fejl i hvert fald ikke kan give grundlag for erstatning udover, hvad der allerede er udredt kulancemæssigt af indklagede,
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.