Kaution, aktieselskab.
| Sagsnummer: | 146/1989 |
| Dato: | 18-10-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Mogens Hvelplund, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Kaution, aktieselskab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 10. december 1987 påtog klageren og en anden person sig hver en selvskyldnerkaution maksimeret til 250.000 kr. for et aktieselskabs mellemværende med indklagede. Anledningen til kautionserklæringernes underskrivelse var de to personers erhvervelse af den samlede aktiekapital i selskabet, som ikke tidligere havde drevet virksomhed, men som skulle overtage en igangværende virksomhed, som de to kautionister havde faet tilbudt.
I løbet af 1988 fik aktieselskabet økonomiske vanskeligheder, og klageren blev anmodet om at indfri hele dets engagement med indklagede, idet indklagede samtidig oplyste, at den anden kautionist ikke var i stand til at betale. Efter forhandlinger erklærede indklagede sig dog indforstået med at frigøre klageren mod, at denne betalte et beløb på 122.940 kr. svarende til halvdelen af selskabets engagement. Klageren indbetalte beløbet den 1. december 1988 med forbehold om tilbagesøgning.
Klageren gjorde i denne forbindelse gældende, at han i det hele ikke var bundet ved den afgivne kautionserklæring, idet denne var afgivet under den urigtige forudsætning, at medkautionistens økonomi var tilstrækkelig, og idet indklagede til stadighed havde været bekendt med, at dette ikke var tilfældet, uden dog at orientere ham herom. Indklagede fastholdt, at klageren var bundet ved det afgivne kautionstilsagn og anførte, at man havde indhentet sædvanlig bankoplysning på såvel klageren som medkautionisten, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger, at man ikke havde indestået klageren for medkautionistens godhed, og at man i øvrigt havde frafaldet at gøre mere end halvdelen af det skyldige beløb gældende mod klageren.
Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet, hvis sekretariat ved skrivelse af 22. juni 1989 afviste klagen under henvisning til § 2, stk. 2, i Ankenævnets vedtægter.
Klageren har begæret denne afgørelse indbragt for Ankenævnet og har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling.
Klageren har oplyst, at hans erhvervelse af halvdelen af det pågældende aktieselskabs kapital skyldtes, at en virksomhed havde rettet henvendelse til ham og den anden person om, at disse i lige forhold kunne købe virksomheden, som de agtede at lade drive af selskabet. Hans tiltræden af denne ordning forudsatte, at den anden persons økonomi var tilstrækkelig til, at denne kunne påtage sig en sådan forpligtelse. Det viste sig siden, at dette ikke var tilfældet. Sagen angår således spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har været berettiget til at fortie dette forhold overfor ham.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagen angår en kautionsforpligtelse, som klageren har påtaget sig for indklagedes kredit til et aktieselskab, hvis kapital ejedes af klageren og medkautionisten, og i hvilket disse var ledende medarbejdere. Klagen findes herefter ikke at angå et privat kundeforhold eller at kunne sidestilles med en klage vedrørende et sådant, og Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.