Afgørelse

Effektiv rente. Beregning.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i februar 1997 et tilbud til klageren på et 10-årigt obligationslån på 150.000 kr. til 4 pct. rente. Af lånetilbudet fremgik det, at den effektive rente ville blive 5,75 pct. p.a. ved en udbetalingskurs på 94,90. Lånet på 150.000 kr. blev udbetalt i april 1997 til kurs 94,40. Ifølge låneoplysningerne blev den effektive årlige rente 6,32 pct. af lånebeløbet. Ligeledes i april fik klageren udbetalt et 10-årigt 4 pct. obligationslån på 60.000 kr. til kurs 92,85. Ifølge låneoplysningerne vedrørende dette lån udgjorde den effektive rente 8,20 pct. af lånebeløbet. Efter henvendelse fra klageren fremsendte instituttet i november 1997 en redegørelse vedrørende beregningen af den effektive rente, herunder hvorfor der var forskel på den effektive rente i lånetilbudene, og den effektive rente, der blev beregnet ved låneudbetalingerne. Instituttet forklarede, at den effektive rente påvirkes, dels af udbetalingskursen, dels af lånets størrelse og indregnede omkostninger i forhold til lånestørrelsen.

Over for Ankenævnet oplyste instituttet, at forskellen i de effektive renter var en følge af, at instituttet i tidsrummet mellem udbetalingerne af klagerens to lån havde ændret beregningsgrundlaget for den effektive rente fra ydelsesprocenter til egentlige ydelsesrækker, hvilket imidlertid ikke havde haft nogen indflydelse på lånenes amortisering.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde foretaget en ukorrekt beregning og en uhjemlet forhøjelse af den effektive rente på hans lån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det uheldigt, at instituttet ikke i lånetilbudene og i forbindelse med låneudbetalingerne havde angivet, hvorledes den effektive rente blev beregnet, og at instituttet ved klagerens henvendelse havde undladt at oplyse om de skete ændringer i tidsrummet mellem lånetilbudene og låneudbetalingerne i beregningsmetoderne for den effektive rente og således havde undladt at give en fyldestgørende forklaring på forskellen på de angivne effektive renteprocenter. Ifølge Nævnet var det imidlertid ikke godtgjort, at oplysningerne i lånetilbudene om den effektive rente havde været afgørende for klagerens valg af lån, og klagerens forpligtelser over for instituttet var ikke blevet forøget som følge af ændringen i beregningsmetoden for den effektive rente. Nævnet fandt heller ikke at kunne tilsidesætte den nu anvendte beregningsmetode som ikke-retvisende. Som følge af det anførte frifandt Nævnet realkreditinstituttet.