Kaution. Forfald.
| Sagsnummer: | 69/1989 |
| Dato: | 29-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kaution. Forfald. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. oktober 1986 bevilgede indklagedes Ry afdeling en løbende kredit på 100.000 kr. til en kunde. Til sikkerhed for kreditten håndpantsatte den pågældende til afdelingen et ejerpantebrev på 50.000 kr. med pant i den ham tilhørende faste ejendom, ligesom klageren påtog sig selvskyldnerkaution for 50.000 kr. af det til enhver tid skyldige beløb.
Kreditten blev for 50.000 kr.'s vedkommende benyttet til erlæggelse af den kontante udbetaling vedrørende den pantsatte ejendom og for de øvrige 50.000 kr.'s vedkommende til køb af en bil.
Den 8. januar 1988 var kreditten nedbragt til 93.000 kr., men blev herefter forhøjet med 57.000 kr. til i alt 150.000 kr. Forhøjelsen blev for 37.000 kr.'s vedkommende benyttet til færdiggørelse af en ombygning på ejendommen og for 20.000 kr.'s vedkommende derved, at en ældre kredit blev lagt sammen med den omhandlede konto.
Da låntageren ikke kunne overholde sine forpligtelser overfor indklagede, blev ejendommen solgt på tvangsauktion, hvorefter indklagede gjorde kautionen gældende mod klageren.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at det afgivne kautionstilsagn ikke kan gøres gældende imod ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at indklagede ved forhøjelsen af låntagers engagement i januar 1988 har tilsidesat et rimeligt hensyn til ham som kautionist, idet en nærmere undersøgelse af låntagerens økonomi ville have afsløret, at den faste ejendom på dette tidspunkt burde have været solgt i fri handel, hvorved den efterfølgende tvangsauktion kunne have været undgået.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at klagerens risiko ikke blev forøget ved den i begyndelsen af januar 1988 skete udvidelse af engagementet, idet klagerens tilsvar såvel før som efter denne udvidelse var maksimeret til 50.000 kr. Tværtimod var forhøjelsen i hvert fald delvist begrundet i et hensyn til klageren, idet hans risiko måtte antages at ville blive formindsket, dersom den ønskede ombygning af låntagerens faste ejendom kunne have været gennemført.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede, findes forhøjelsen af kreditten til 150.000 kr. ikke at kunne medføre bortfald af klagerens kautionsforpligtelse. Efter det oplyste foreligger der heller ikke andre forhold, som kan medføre dette.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.