Billån/privatlån.
| Sagsnummer: | 46/1993 |
| Dato: | 27-07-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Billån/privatlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 26. februar 1986 ydede et pengeinstitut, med hvem indklagede senere er fusioneret, klageren et lån på 80.000 kr. i forbindelse med anskaffelse af en bil. Lånet blev den 14. februar 1988 forhøjet med 43.188,37 kr. til 95.000 kr.
Klageren udskiftede pr. 1. februar 1991 sin bil med en fabriksny VW Polo til 117.185 kr. Købesummen berigtigedes ved kontant betaling af 67.500 kr. samt 49.685 kr. for klagerens gamle bil. Klagerens lån hos indklagede blev ikke ændret i denne forbindelse.
Indklagede har oplyst, at frem til februar 1992 var klagerens lån kategoriseret som et Uni-lån som følge af, at det pengeinstitut, med hvem indklagede efterfølgende var fusioneret, ikke havde en lånekategori for billån. I februar 1992 rettede klageren henvendelse om lånets rente, og lånet overførtes herefter den 4. februar til kategorien "Billån", hvorved renten på lånet blev nedsat.
Den 20. oktober 1992 indfriede klageren lånet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde klageren renterefusion for perioden 1. februar 1991 til 4. februar 1992.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at ved udskiftningen af bilen i februar 1991 udgjorde lånets restgæld ca. 60.000 kr., hvorfor klageren således udbetalte over 40% på den nye bil. Ifølge indklagedes markedsføring havde billån, når udbetalingen var 40%, en lav rente. Hertil kommer, at indklagede i juni 1991 markedsførte billån til 12,55% i årlig nominel rente, når udbetalingen var 40%; klageren betalte på dette tidspunkt 16,424% i rente. Indklagede har således tilbudt nye lån til en lavere rente end indklagedes gamle lån.
Indklagede har anført, at renten på klagerens lån er reguleret i overensstemmelse med generelle renteændringer og i takt med renteændringerne på lån af tilsvarende art. Klagerens henvisning til en rente på 12,55% i juni 1991 vedrører en tidsbegrænset kampagne på fastforrentede lån. Rentenedsættelsen med virkning fra 4. februar 1992 skete ud fra kommercielle overvejelser og underbygger ikke klagerens krav om regulering med tilbagevirkende kraft til den 1. februar 1991. Aftalen må endvidere indebære, at klageren på nuværende tidspunkt er afskåret fra at anfægte rentesatsen forud for den 4. februar 1992.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved lånets etablering havde det långivende pengeinstitut ikke en lånekategori for billån, hvorfor lånet blev ydet som et lån til private formål. Allerede som følge heraf findes indklagede ikke at have været forpligtet til at forrente lånet som et "Billån" efter, at det långivende pengeinstitut var fusioneret med indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.