Ombytning af kreditforeningslån, ekspeditionstid.
| Sagsnummer: | 7 /1992 |
| Dato: | 21-08-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Ombytning af kreditforeningslån, ekspeditionstid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Omkring den 10. januar 1989 henvendte klageren sig i indklagedes Overlund afdeling, Viborg, medbringende en af Kreditforeningen Danmark udarbejdet konsekvensberegning af 9. januar 1989 vedrørende en påtænkt ombytning af lån i klagerens og dennes samlevers ejendom. I ejendommen indestod et 11% mixlån med en obligationsrestgæld på 1.007.990,22 kr. og restløbetid 29,5 år. I beregningen forudsattes lånet ombyttet med et nyt mixlån på 1.057.000 kr., 9% p.a. og restløbetid 29,5 år. Det gamle lån forudsattes indfriet til en kurs på 100,00, medens det nye lån forudsattes hjemtaget til en gennemsnitskurs på 96,711. Af beregningen fremgik i øvrigt, at nettoprovenuet af det nye lån ville udgøre 1.006.870,91 kr., medens der til indfrielsen af det gamle lån skulle anvendes netto 1.006.124,24 kr.
Efter en gennemgang af konsekvensberegningen bestemte klageren sig for at foretage ombytningen, hvorefter afdelingen rekvirerede kreditforeningspantebrev. Dette modtoges i afdelingen den 16. januar 1989.
Den 23. januar 1989 underskrev klageren pantebrev stort 1.109.000 kr., idet et andet 11% kreditforeningslån med en restgæld på 59.535,44 kr. også skulle indfries. Klageren har oplyst, at han og samleveren mødte i afdelingen og underskrev pantebrevet 1 time efter, at afdelingen havde ringet herom.
Den 25. januar 1989 anmeldtes kreditforeningspantebrevet til tinglysning. Pantebrevet modtoges retur i afdelingen den 2. februar 1989 og fremsendtes den følgende dag til kreditforeningen, som udbetalte lånet den 7. februar 1989 med 1.042.353,50 kr.
Ifølge afregningen fra kreditforeningen gav omprioriteringen, ved hvilken det nye lån blev hjemtaget til en gennemsnitskurs på ca. 94, et negativt provenue på 48.970,24 kr., som afdelingen betalte til kreditforeningen og debiterede en oprettet lånesagskonto. Lånesagskontoen afsluttedes den 14. marts 1989 med en negativ saldo på 51.312,24 kr., som afdelingen herefter debiterede en anden klageren tilhørende konto.
Ved påtegning af 23. marts 1989 erklærede klageren og samleveren sig enige i skrivelsens indhold.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand, at indklagede tilpligtes at betale klageren et ikke nærmere opgjort beløb i erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ikke har gennemført omprioriteringssagen med den fornødne hurtighed, hvilket på grund af den mellemliggende kursudvikling førte til et tab. På et tidspunkt oplyste en af indklagedes medarbejdere, at han havde glemt omprioriteringssagen. Det er klagerens opfattelse, at konverteringen kunne være foretaget på 1 dag blot ved at underskrive en erklæring til kreditforeningen om, at pantebrevet ville blive tilstillet kreditforeningen efter tinglysning. Klageren bestrider efterfølgende at have udvist passivitet, idet han i forbindelse med modtagelsen af afregningen protesterede over indklagedes behandling af sagen. Indklagede undlod derfor at beregne sig gebyr. Klageren henvendte sig senere i indklagedes hovedafdeling i Viborg vedrørende omprioriteringssagen, men her afvistes klagen bl.a. med bemærkning om, at indklagede havde mange advokater tilknyttet, såfremt klageren ville gå videre med sagen.
Indklagede har anført, at der ikke er foretaget ekspeditionsfejl i forbindelse med indklagedes behandling af omprioriteringen. Spørgsmålet om kurssikring er således drøftet med klageren. Det bestrides, at det på noget tidspunkt er tilkendegivet overfor klageren, at afdelingen havde glemt omprioriteringssagen. Indklagede finder endvidere, at klageren efterfølgende har udvist en passivitet, som må afskære ham fra nu at fremsætte krav. Det bestrides iøvrigt, at man som en skjult trussel skulle have anført, at indklagede havde "mange advokater tilknyttet". Havde klageren efter lånesagens afslutning indgivet en egentlig klage, ville denne være blive behandlet på behørig vis.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har undladt at behandle klagerens omprioriteringssag med den fornødne hurtighed, eller at indklagede i øvrigt har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med sagens behandling. Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at omprioriteringen ikke kunne gennemføres, før det ny kreditforeningspantebrev var tinglyst.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.