Forrentning af gældsbrev udstedt til opfyldelse af kautionsforpligtelse.
| Sagsnummer: | 89/2001 |
| Dato: | 21-11-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Mette Frøland, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Inkasso - forbehold for ikke automatisk tilskrevne renter
Forældelse - udlån Rente - udlån |
| Ledetekst: | Forrentning af gældsbrev udstedt til opfyldelse af kautionsforpligtelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører forrentningen af et gældsbrev udstedt til opfyldelse af klagerens kautionsforpligtelse over for indklagede.
Sagens omstændigheder.
I september 1980 blev der hos indklagede etableret et gældsbrev på 270.000 kr. med klagerens søn S som debitor (kontonummer - 01984). Af gældsbrevet fremgår, at provenuet skulle anvendes til indfrielse af indklagedes tilgodehavende i et anpartsselskab under konkurs, således at S samt klageren, der var kautionist samt håndpantsætter, blev frigjort for deres forpligtelser vedrørende selskabet. Klageren underskrev som selvskyldnerkautionist på gældsbrevet samt stillede sikkerhed med et ejerpantebrev i sin faste ejendom.
I august 1988 rettede klageren og S gennem advokat henvendelse til indklagede. Baggrunden var, at S havde til hensigt at søge gældssanering, hvorfor klageren ønskede afklaret, om indklagede ville kræve hans kautionsforpligtelse indfriet. Som alternativ til at gøre kautionen gældende anførte advokaten, at klagerens øvrige børn og ægtefælle var indstillet på at give indklagede ret til at søge fyldestgørelse for sit tilgodehavende i det provenu, der ville fremkomme ved salg af klagerens faste ejendom ved dennes død, idet de pågældende ville afgive uigenkaldelige arveafkaldserklæringer.
Ved skrivelse af 15. september 1988 erklærede indklagede på grundlag af modtagne oplysninger om bl.a. klagerens økonomiske forhold, at man ikke ville stille sig afvisende over for en løsning med uigenkaldelige arveafkald, hvorfor indklagede anmodede advokaten om at fremsende udkast til dokumenter.
Ved skrivelse af 6. oktober 1988 fremsendte advokaten udkast til gældsbrev samt arveafkaldserklæringer. Af udkastet til gældsbrev fremgår bl.a.:
"Fordringen, der i dag andrager kr. [ ikke udfyldt] forrentes med [ ikke udfyldt] ."
Af udkastet til "uigenkaldelig tilbagetrædelseserklæring" fremgår bl.a.:
"……… i det omfang, [ indklagede] er ufyldestgjort for en fordring stor kr. [ uudfyldt] og renter heraf fra den [ uudfyldt] , indtil betaling sker."
Ved skrivelse af 12. oktober 1988 meddelte indklagede advokaten, at udkastet til gældsbrev bortset fra et enkelt forhold kunne tiltrædes. Indklagede havde indføjet ændringen i et nyt gældsbrev, som samtidig fremsendtes. Indklagede anførte yderligere:
"Forrentningen er p.t. sat til 0% p.a., idet denne indtil videre må anses som uerholdelig. Ved betaling af ydelse vil gælden blive forrentet som anført i gældsbrevet.
Selvom situationen, hvor Deres klienter ønsker førtidig indfrielse af [ indklagedes] tilgodehavende, næppe er sandsynlig, bør der vel indføjes en standardbestemmelse herom."
Den 16. november 1988 underskrev klageren og dennes ægtefælle samt S gældsbrev, hvorefter debitorerne erkendte at skylde indklagede 239.938 kr. (kontonummer -01984). Af gældsbrevet fremgår i øvrigt:
"Gælden forrentes fra afregningsdagen med den af sparekassen til enhver tid fastsatte rente, for tiden 0% p.a.
Ved erlæggelse af ydelse afskrives denne på beregnet og da forfalden forrentning af nærværende gældsbrev, idet forrentning sker med sats for erhvervslån p.t. 12,5% p.a., dog først når hovedstolen er nedskrevet til kr. 0,00.
For gælden er aftalt særlige bestemmelser vedr. forfald og anmeldelse i debitorernes boer. Det er forudsat, at arvinger afgiver uigenkaldelige tilbagetrædelseserklæringer. Fordringen forfalder successivt ved vor død og kan med sit fulde beløb inclusive påløbne renter gøres gældende i hvert af vore boer indtil kreditor er fuldt ud fyldestgjort. I vores levende live er kreditor uberettiget til at søge forfaldstidspunktet og/eller tidspunkterne fremrykket eller ændret.
Debitorerne kan uden varsel indfri gælden til enhver tid."
Ifølge gældsbrevet havde indklagede håndpant i to ejerpantebreve på henholdsvis 200.000 kr. og 220.000 kr. med pant i klagerens faste ejendom. Af en samtidig oprettet allonge til gældsbrevet fremgår, at udlodninger fra S' gældssaneringssag skulle afskrives ekstraordinært på gældsbrevet, og at S udtrådte som meddebitor, når gældssaneringssagens dividende var fuldt betalt.
Klagerens ægtefælle og livsarvinger underskrev i november /december 1988 de forudsatte tilbagetrædelseserklæringer.
I november 1993 afslog indklagede at lade ejerpantebrevene rykke i forbindelse med en omprioritering af klagerens faste ejendom.
I årene 1991-1995 modtog indklagede årligt 12.398 kr. eller i alt 61.990 kr. fra S' gældssaneringssag. Af kontoudskrift af 31. december 1995 fremgår seneste udlodning fra gældssaneringssagen. Lånets saldo var herefter anført med 196.963,13 kr.
Under sagen er fremlagt kontooversigter for perioden 1988, 1995-1998 samt for 2000. Klagerens gæld er anført med 196.963,13 kr., og "rente mv." er angivet med 0,00.
Medio 2000 ønskede klageren at sælge sin faste ejendom med henblik på køb af en andelsbolig. Klageren rettede gennem advokat henvendelse til indklagede.
Ved skrivelse af 27. juni 2000 meddelte indklagede, at tilgodehavendet kunne opgøres til restgælden på 197.151,63 kr. med tillæg af skyldige renter 322.469,18 kr. eller i alt 519.621,11 kr. Indklagede foreslog, at der ved et salg af ejendommen blev indbetalt 150.000 kr. til nedbringelse af restgælden, og at indklagede modtog transport i andelsbeviset i den andelsbolig, som klageren ønskede at købe, ligesom indklagede skulle modtage transport i andelsbeviset i den andelsbolig, som klagerens ægtefælle ejede.
Klagerens advokat protesterede mod indklagedes renteberegning. Ved skrivelse af 9. oktober 2000 fastholdt indklagede beregningen. Indklagede anførte bl.a.:
"På baggrund af dokumentets bestemmelser samt den løbende udlodning i [ S' ] gældssanering, kan følgende beregning udfærdiges:
År | Restgæld | Nedbringelse | Rente |
1988 | 258.953,13 | 0 | 36.923,81 1) |
1989 | 258.953,13 | 0 | 32.369,14 |
1990 | 258.953,13 | 0 | 32.369,14 |
1991 | 246.555,13 | 12.398,00 | 30.819,39 |
1992 | 234.157,13 | 12.398,00 | 29.269,64 |
1993 | 221.759,13 | 12.398,00 | 27.719,89 |
1994 | 209.361,13 | 12.398,00 | 26.170,14 |
1995 | 196.963,13 | 12.398,00 | 24.620,39 |
1996 og løbende rente til ultimo 2000 | 123.101,95 | ||
Tilgodehavende rente, opgjort pr. 31/12-2000 | 326.439,68 2) |
1) | Dette rentebeløb blev beregnet og tillagt restgælden i 1988, hvorfor det ikke er med i totalbeløbet på 326.439,68 kr. |
2) | Til dette beløb skal lægges løbende rente fra 31/12-2000 og indtil indfrielse finder sted." |
Af kontooversigt pr. 31. december 1988 fremgår lånets restgæld med 258.953,13 kr. Renten er oplyst til 36.923,81 kr. og betalte ydelser 28.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. marts 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han alene skylder indklagede 196.963 kr., subsidiært et mindre beløb end 523.402,81 kr.
Indklagede har ved svarskrift modtaget den 6. april 2001 nedlagt påstand om, at klageren principalt tilpligtes at anerkende at hæfte for 196.963,13 kr. med tillæg af 5 års rente 423.110,16 kr. eller i alt 620.073,29 kr.; subsidiært skal klageren anerkende at hæfte for restgælden med tillæg af rente, 326,439,68 kr. eller i alt 523.402,81 kr., mere subsidiært restgælden plus rente 157.970,83 kr. eller i alt 354.933,96 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han har modtaget kontoudskrifter og årsoversigter, som udviste en forrentning på 0%. Dog modtog han kontoudskrift 2. januar 2000, hvoraf fremgik en forrentning på 0,50094%, svarende til 114,90 kr. Denne rente blev dog senere tilbageført.
Han har undladt at indfri kautionen, fordi han lagde til grund, at lånet ikke blev forrentet.
En naturlig sproglig forståelse af gældsbrevet indebærer, at det først forrentes, når hovedstolen er nedbragt til 0 kr.
Han har med føje måttet tro, at gældsbrevet ikke blev forrentet, hvorfor det er uberettiget, når indklagede nu opkræver rente.
Indklagede har anført, at gældsbrevet er etableret med 0% i rente, da renten blev anset for uerholdelig på tidspunktet for gældsbrevets etablering.
Det var imidlertid underforstået, at indklagede bevarede sin ret til at gøre sit fulde krav gældende. Herfor taler også, at såvel gældsbrev som de uigenkaldelige tilbagetrædelseserklæringer har bestemmelser om rente.
Indholdet af årsoversigterne med oplysning om 0% i rente svarer til parternes aftale om 0% i rente for tiden og medfører ikke, at der er givet afkald på forrentning af tilgodehavendet.
Klageren var repræsenteret ved advokat i forbindelse med indgåelsen af aftalen i 1988. Advokaten udarbejdede udkast til gældsbrev og tilbagetrædelseserklæringer, hvorfor klageren må henvises til at rette et eventuelt erstatningskrav mod advokaten.
Rentebeløbet indeholdt i indklagedes principale påstand fremkommer ved at renteberegne gælden frem til 3. april 1996 og herefter beregne rente af dette beløb i 5 år, hvorved rentebeløbet på 423.110 kr. fremkommer. Renteberegningen er gennemgående foretaget med 12,5% p.a. Udlånsrenten på erhvervslån har fra 1988-30. april 1996 været højere end 12,5%. Først fra 1997 er renten faldet til under 12,5%. Renteberegningen er derfor ikke til ugunst for klageren.
Rentebeløbet indeholdt i den subsidiære påstand svarer til indklagedes opgørelse i skrivelsen af 9. oktober 2000.
Rentebeløbet indeholdet i indklagedes mere subsidiære påstand svarer til en rente på 12,5% p.a. i 5 år af 196.963,13 kr., idet renten er beregnet efter rentes renteprincippet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at gældsbrevet af 16. november 1988 må anses for en fortsættelse af det i 1980 etablerede gældsforhold med klagerens søn, men nu med klageren og dennes ægtefælle som meddebitorer. Det indeholder en ikke ganske klar rentebestemmelse:
"Ved erlæggelse af ydelse afskrives denne på beregnet og da forfalden forrentning af nærværende gældsbrev, idet forrentning sker med sats for erhvervslån p.t. 12,5% p.a., dog først når hovedstolen er nedskrevet til kr. 0,00."
Ankenævnet finder, at rentebestemmelsen - også sammenholdt med det fremkomne om gældsbrevets tilblivelse - mest nærliggende, må forstås således, at renteberegningen af lånets aktuelle restgæld standses, således at renter af denne først skulle beregnes og betales, når lånets restgæld måtte være indfriet. Selvom indklagedes kontooversigt uden forbehold eller nærmere oplysninger angav, at renten er "0,0" og den opgivne saldo ikke indeholder tilskrevne renter, finder Ankenævnet herefter ikke, at klageren, der ved gældsbrevets oprettelse var bistået af en advokat, har haft grundlag for at antage, at indklagede havde frafaldet forrentningen.
Indklagedes fordring på renter bør herefter opgøres med udgangspunkt i gældsbrevets hovedstol på 239.938 kr. med fradrag af indbetalingerne fra S's gældssanering på 61.990 kr. eller 177.948 kr. Rentekravet af denne hovedstol udgør indklagedes rentesats for erhvervslån beregnet fra den 6. april 1996, svarende til tidspunktet for indklagedes nedlæggelse af påstand i sagen, hvorved indklagede afbrød den 5-årige forældelsesfrist for renter.
Som følge af det anførte
Indklagedes rentekrav opgøres med rentesatsen for erhvervslån beregnet af 177.948 kr. fra den 6. april 1996.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.