Indsigelse om forældelse af krav i henhold til gældsbrev fra 2001 og om mangelfuld rådgivning i forbindelse med ophør af gruppelivsforsikring.
| Sagsnummer: | 244 /2016 |
| Dato: | 05-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Forsikring - rådgivning |
| Ledetekst: | Indsigelse om forældelse af krav i henhold til gældsbrev fra 2001 og om mangelfuld rådgivning i forbindelse med ophør af gruppelivsforsikring. |
| Indklagede: | Lollands Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse om forældelse af krav i henhold til gældsbrev fra 2001 samt indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med ophør af gruppelivsforsikring.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lollands Bank. Den 4. april 2001 underskrev klageren i forbindelse med et boligkøb et gældsbrev til banken vedrørende et lån på 175.000 kr. med en månedlig ydelse på 1.700 kr. (kontonummer -362). Samtidig indgik klageren en aftale med banken om en byggekredit på 75.000 kr. (kontonummer -877). Kreditten skulle indfries den 1. maj 2002.
Det er oplyst, at klagerens ejendom blev solgt på tvangsauktion i 2003. I den forbindelse blev lånet konto -362 nedskrevet med 50.000 kr.
Den 21. december 2007 sendte banken et påkrav til klageren på den samlede gæld til banken på 197.793,93 kr. med tillæg af renter. Klageren bestrider at have modtaget dette.
I oktober 2008 overgav banken den samlede gæld til inddrivelse via inkasso. Det fremgår ikke, at klageren modtog særskilt brev herom.
Der er fremlagt årsoversigter fra banken. Af årsoversigten for 2006, som blev sendt til klageren den 29. december 2006, fremgik under totaloversigt ”indberettet gæld for egne konti” en hovedstol på 195.865,27 kr., og længere nede i oversigten var gælden specificeret på henholdsvis konto -362 og konto -877. Gælden fremgik på tilsvarende måde af årsoversigten for 2007 og udgjorde da 197.793,93 kr. På årsoversigten for 2008 fremgik, at konto -362 og -877 var ”Udgået” den 3. oktober 2008, og at renter og saldo var ”0,00” kr. Det er ubestridt, at klageren har modtaget årsoversigterne.
Der er fremlagt kontoudtog for konto -362 og -877 for 2008, som klageren ligeledes har modtaget. Her fremgår det, at gælden blev ”Afskrevet” og kontiene ”Ophævet” den 3. oktober 2008, hvorefter saldiene var ”0,00” kr.
Der er endvidere fremlagt årsopgørelser fra Skat. Af årsopgørelsen for 2007 fremgår, at klageren på daværende tidspunkt havde en samlet gæld til banken på 197.793 kr. På årsopgørelsen for 2008 er der ikke indberettet nogen gæld fra pengeinstitutter.
Klageren havde en gruppelivsforsikring, som var tegnet gennem banken. Ved brev af 7. november 2008 til klageren meddelte banken, at klagerens gruppelivsforsikring ville blive opsagt pr. den 1. december 2008 på grund af manglende betaling af præmie.
Den 22. marts 2016 modtog klageren en opkrævning fra et inkassofirma på restgælden på lånet og kreditten. Gælden var da opgjort til 251.640,99 kr. inklusive tre års renter. Hovedstolen udgjorde 198.162,93 kr. og renterne 53.478,06 kr. med en rentesats på 9,75 % pr. år.
Den 30. juni 2016 gjorde klageren indsigelse mod gælden.
Banken har om sit postsystem oplyst, at breve, der kommer retur, arkiveres på kundesagen.
Parternes påstande
Den 21. juli 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lollands Bank skal frafalde gælden helt eller delvist og betale erstatning.
Lollands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken skal anerkende, at gælden i henhold til lånet og kassekreditten er forældet.
I oktober 2008 ophævede banken konto -362 og -877 og afskrev gælden. Af årsopgørelsen for 2007 fra Skat fremgik, at han havde en gæld på 197.793 kr. Af årsopgørelsen for 2008 fremgik ingen gæld. Han var derfor af den opfattelse, at han var gældfri til banken.
Han har ikke modtaget nogen påmindelser om gælden, før han i marts 2016 modtog en henvendelse fra et inkassofirma.
Han fik kun 50.000 kr. i forbindelse med tvangsauktionen over sin ejendom. Banken solgte ejendommen for billigt. Han ønsker, at Ankenævnet undersøger omstændighederne omkring bankens håndtering af tvangsauktionen.
Han har været uarbejdsdygtig de sidste 14 år. Banken burde have vejledt ham om at gøre brug af gruppelivsforsikringen. Banken er erstatningsansvarlig for at have undladt dette.
Lollands Bank har anført, at teksten ”Afskrevet” på kontoudtogene for 2008 betyder, at kontiene på grund af klagerens misligholdelse blev omregistreret fra aktive kundekonti til dubiøse konti. Det er derfor ikke udtryk for, at gældsforholdet er indfriet.
Banken sendte den 21. december 2007 en påmindelse om kravet til klageren. Banken modtog ingen reaktion fra klageren på brevet.
Banken har sendt årsoversigter til klageren, hvor gælden fremgik. Efter 2008 er der ikke sendt årsopgørelser til klageren som følge af, at gælden var afskrevet internt i banken og overgivet til inddrivelse via inkasso.
Bankens krav vedrørende lånet og kreditaftalen er således ikke forældet.
Den pantsatte ejendom blev solgt på tvangsauktion og dermed på markedsvilkår.
Banken har gjort klageren opmærksom på, at forsikringsdækningen på gruppelivsforsikringen ville ophøre grundet manglende præmiebetaling. Banken modtog ingen reaktion herpå fra klageren. Forsikringen dækkede i øvrigt alene i tilfælde af dødsfald.
Ankenævnets bemærkninger
Efter den tidligere forældelseslov var et tilgodehavende i henhold til en kreditaftale omfattet af en 20-årig forældelsesfrist, der blev afbrudt ved påmindelse. Det følger af den nugældende forældelseslovs § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter den nugældende forældelseslov. Efter den nugældende forældelseslov er en kreditaftale omfattet af en 10-årig forældelsesfrist.
Klageren har bestridt at have modtaget bankens påmindelse af 21. december 2007.
Det er imidlertid ubestridt, at klageren i 2006 og 2007 modtog årsoversigter fra banken, hvori gælden i henhold til konto -362 og -877 var anført. Ankenævnet finder, at forældelsesfristen vedrørende lånet og kreditten blev afbrudt efter de dagældende bestemmelser i forældelsesloven ved fremsendelse af årsoversigterne.
Bankens tilgodehavende i henhold til de to lån er derfor ikke bortfaldet på grund af forældelse.
Ankenævnet finder det ikke ved angivelserne på kontoudtoget for 2008 godtgjort, at banken har eftergivet klageren gælden.
Forældelsesfristen for renter er tre år. Banken har i overensstemmelse hermed under sagen begrænset kravet på renter til tre år. Ankenævnet lægger efter det foreliggende til grund, at hovedstolen på 198.162,93 kr. ikke indeholder renter, der nu er forældede. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte den i sagen oplyste rentesats som urimelig.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder vedrørende tvangsauktionen og forsikringen, der kan medføre, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.