Studielån, for lav ydelse.
| Sagsnummer: | 631/1992 |
| Dato: | 08-06-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Studielån, for lav ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. juni 1985 indgik klageren med indklagedes Næsby afdeling en aftale om tilbagebetaling af klagerens studielån. Det aftaltes, at lånet, der udgjorde 62.418,89 kr., skulle afvikles over ca. 8 år, med en månedlig ydelse på 830 kr. første gang 1. juli 1985, svarende til en månedlig ydelse på 9.960 kr. Lånets rente fremgik ikke af aftalen.
Af de kontooversigter, klageren efterfølgende årligt modtog, fremgår, at lånets restgæld udviklede sig således:
31.12.85 63.102,89 kr.
31.12.86 58.784,16 kr.
31.12.87 55.264,84 kr.
31.12.88 51.272,09 kr.
31.12.89 46.787,03 kr.
31.12.90 42.409,52 kr.
31.12.91 37.061,16 kr.
I april 1992 rettede klageren henvendelse til afdeling og gjorde opmærksom på, at lånets restgæld ikke var nedbragt som forudsat. Ved skrivelse af 7. april 1992 meddelte indklagede, at man i forbindelse med indgåelsen af afviklingsaftalen havde begået en fejl, idet lånet ved den aftalte ydelse ville være afviklet over 13 år og 8 mdr., hvilket indklagede under klagesagens behandling har oplyst retteligt er 15 år og 7 mdr. Ved skrivelse af 8. maj 1992 foreslog indklagede, at sagen forligtes således, at lånets restgæld, der på dette tidspunkt udgjorde 34.759,40 kr., fortsat afvikledes med en månedlig ydelse på 830 kr. indtil 1. juli 1993 med normal rentetilskrivning, hvorefter lånet ikke længere skulle forrentes, men afvikles med et månedligt afdrag på 830 kr.
Klageren afslog indklagedes forligstilbud og har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er afviklet pr. 1. juli 1993 ved fortsat betaling af 830 kr. månedligt.
Indklagede har meddelt, at man er indstillet på at afgøre sagen som tidligere foreslået klageren og har derudover nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun i en længere årrække ikke selv har udfyldt sin selvangivelse, hvorfor hun først i forbindelse med, at hun udfyldte selvangivelsen i februar 1992 blev opmærksom på, at lånet ikke ville kunne afvikles over den aftalte periode. Klageren finder ikke, at det kan pålægges hende selv at udregne, hvorvidt lånet ville kunne afvikles med den aftalte ydelse, og hun har indrettet sin økonomi i tiltro til, at lånet ville være afviklet på det aftalte tidspunkt.
Indklagede har anført, at såfremt lånet skulle have været afviklet over ca. 8 år, skulle den månedlige ydelse med en uændret rente på 13,5% have været ca. 1.097 kr. Klageren burde selv på et tidligere tidspunkt være blevet opmærksom på, at den aftalte afviklingsperiode ikke kunne overholdes med den aftalte ydelse. Klageren burde således i 1987 eller i hvert fald i 1988 have indset, at lånet med tilskrivning af rente ikke kunne afvikles indenfor den angivne løbetid med en ydelse på 830 kr. Også i de følgende år var klageren i stand til at beregne, at ydelsen ikke var i stand til at dække restgælden, selv uden tilskrivning af renter. Klageren har ikke lidt et økonomisk tab, som kan kræves erstattet af indklagede. Indklagede er dog fortsat indstillet på, at forrentningen af lånet med den nuværende afvikling ophører efter 1. juli 1993.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Niels Waage, Niels Busk og Lars Pedersen - udtaler:
Indklagede har erkendt, at den oprindeligt fastsatte ydelse var for lav, såfremt lånet skulle afvikles indenfor den forudsatte løbetid på 8 år, og at dette beror på en fejl begået af indklagede. Vi finder imidlertid, at klageren inden februar 1992 burde være blevet opmærksom herpå, idet hun efter det oplyste hvert år modtog underretning om restgælden, og det er vor opfattelse, at klageren i hvert fald ved modtagelsen af årsopgørelsen for 1989 burde have indset, at den hidtil fastsatte månedlige ydelse var for lav, således at lånet ved den da oplyste restgæld ikke kunne afvikles indenfor den aftalte periode med den aftalte ydelse. Vi stemmer herefter for, at konsekvensen af den af indklagede begåede fejl skal være, at restgælden pr. 31. december 1989 nedskrives til det beløb, som den ville have været, såfremt der frem til dette tidspunkt havde været betalt den korrekte ydelse 1.097 kr.
Det bemærkes, at vi forudsætter, at klageren, såfremt hun måtte ønske det, vil have mulighed for i stedet at tiltræde indklagedes forslag om lånets afvikling.
To medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Da klageren ikke har lidt noget tab som følge af den forkert beregnede ydelse, stemmer vi for ikke at tage klagen til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Herefter
Indklagede bør inden 4 uger nedskrive restgælden pr. 31. december 1989 i overensstemmelse med foranstående. Klagegebyret tilbagebetales klageren.