Afgørelse

Krav om erstatning begrundet i manglende overholdelse af mundtlig stop loss aftale for lånefinansieret investering

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i manglende overholdelse af en mundtlig stop loss aftale for en lånefinansieret investering.

Sagens omstændigheder

Klagerne, der er bosat i Holland, er kunder i Sydbank.

På et møde i banken den 2. september 2008 drøftede parterne en lånefinansieret investeringspakke. Af en for klagerne udarbejdet investeringsprofil fremgik, at klagerne tidligere havde haft et investeringslån på 500.000 euro, at klagernes risikovillighed var høj, og at deres tidshorisont var 2-7 år. Banken har oplyst, at klagerne på mødet modtog rådgivning baseret på investeringsprofilen. På mødet underskrev klagerne en aftale om et 5-årigt investeringslån på 290.000 CHF. Låneaftalen indeholdt følgende vedrørende krav om overdækning:

"Margin requirements

The table below shows the Bank’s maximum leverage on the establishment of an investment loan. The figures in brackets represent the minimum requirements on establishment.

In the event that a change is made in the composition of assets and/or liabilities to the effect that the Bank’s minimum margin requirements are no longer met, additional collateral must be provided.

…

Termination/Repayment

If the market value in DKK of the collateral provided decreases, and/or if the market value in DKK of the investment loan increases, thereby bringing the difference between the collateral provided and the investment loan to 60 % or less of the calculated margin, the Bank is entitled to demand further collateral. Such a demand for further collateral is subject to a notice which has been adapted to market conditions and such notice may therefore be one hour or less. …

If the debtor does not meet the Bank’s demand for payment or other provision of collateral, the loan will be immediately due for repayment in full, and the Bank will be entitled to sell immediately the collateral provided if deemed necessary by the Bank in order to limit or avoid losses. …"

Klagernes eget indskud udgjorde 58.508,39 euro. Lånets hovedstol på 290.000 CHF svarede til ca. 181.636 euro. Banken har oplyst, at man mundtligt tilbød at kontakte klagerne, hvis banken observerede, at investeringspakken nåede en stop loss (overdækning) på 20 %, svarende til 38.500 euro. Banken har anført, at klagerne blev oplyst om, at det ikke var en forpligtelse for banken at kontakte klagerne ved dette stop loss niveau.

Den 24. september 2008 og den 6. november 2008 blev der købt værdipapirer for i alt ca. 192.000 euro til investeringsengagementet. Banken har oplyst, at klagerne efter et møde med banken den 5. november 2008 om udsving i kursen på CHF placerede for 49.000 euro svarende til 73.470,60 CHF, på en CHF-konto.

På et møde den 19. juni 2009 oplyste klagerne, at deres risikoprofil havde ændret sig til en "balanceret" profil svarende til middel risikovillighed. Banken har oplyst, at klagernes investering herefter blev tilpasset den ændrede profil med en individuel obligationsportefølje. I investeringsprofil af 10. november 2009 blev klagernes risikovillighed ligeledes fastlagt til middel, med en tidshorisont på 2-5 år.

Klagerne har anført, at de i 2010 aftalte med banken, at investeringen skulle lukkes, hvis overdækningen faldt til 38.500 euro.

Den 1. juli 2010, hvor investeringen nærmede sig stop loss niveauet på 20 %, kontaktede banken klagerne telefonisk. Af bankens interne notat vedrørende telefonsamtalen fremgik:

"ringet til dem, da vi nærmer os deres [individuelle] stop loss på 20 % (pt. 21,3). Jeg forklarede ham situationen og mulighederne; reducering, reducere stop loss til bankens 15%, lukke. Han sætter ny stop loss på 15%, men vil have mig til at tale med vennen … (ref. … de gør alt hvad [vennen] gør) dvs. med … som samler alle info og giver dem videre. …"

På møde den 4. oktober 2010 anbefalede banken klagerne at omlægge halvdelen af CHF-lånet til euro. Banken har oplyst, at klagerne valgte ikke at følge bankens anbefaling.

Klagerne fik efter det oplyste i hele forløbet tilsendt månedlige opgørelser over udviklingen i engagementet, herunder overdækningen.Det fremgik af afkastopgørelsen af 3. januar 2011, at overdækningen udgjorde 20,20 %.

Banken har oplyst, at man den 10. juni 2011, da investeringen ramte stop loss, telefonisk anbefalede klagerne at reducere engagementet og at omlægge lånet til euro. Lånet blev herefter nedbragt med 88.191 CHF, svarende til 73.000 euro, og omkring halvdelen af lånet blev omlagt til et lån på 77.000 euro. Låneaftalen vedrørende lånet på 77.000 euro indeholdt tilsvarende bestemmelser om overdækning og stop loss som låneaftalen vedrørende CHF-lånet.

Ultimo juli og primo august 2011 steg kursen på CHF, og investeringen ramte igen stop loss niveauet. I e-mail af 8. august 2011 til klagerne anførte banken følgende:

"I just tried to call you on your phone. Unfortunately no one is answering. Can you please give me or my college … a call? It is regarding your investment, you have hit the stop loss level. … Let us talk about what we do. In general we recommend to sell out!"

Banken har oplyst, at man endvidere forgæves forsøgte at kontakte klagerne telefonisk den 8. og 9. august 2011. Den 9. august lukkede banken engagementet og solgte klagernes værdipapirer for ca. 119.000 euro, der blev anvendt til indfrielse af CHF-lånet og euro-lånet. Restindeståendet på klagernes konto udgjorde herefter 7.809 euro, der blev overført til klagernes konto i et andet pengeinstitut.

Parternes påstande

Den 30. november 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skalstille dem, som om engagementet var lukket med en overdækning på 38.500 euro.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de og deres agent i 2010 klart aftalte med banken, at investeringen skulle lukkes, hvis overdækningen var mindre end 38.500 euro. Sydbank så bort fra denne aftale og lod investeringsengagementet fortsætte indtil overdækningen udgjorde ca. 8.000 euro.

Banken har anført, at banken søgte at kontakte dem i deres hjem. De var imidlertid på arbejde og talte ikke med banken.

Banken bør stille dem, som om investeringsengagementet var blevet lukket ved en overdækning på 38.500 euro som aftalt.

Sydbank har blandt andet anført, at banken rådgav klagerne i overensstemmelse med deres risikoprofil og på korrekt og forudgående fuldt oplyst grundlag.

Klagerne er selv ansvarlige for tabet i forbindelse med deres investeringer.

Klagerne har ikke dokumenteret, endsige sandsynliggjort et erstatningsgrundlag for banken, hverken i form af et opgjort tab eller et ansvarsgrundlag i forbindelse med bankens rådgivning.

Klagerne blev under hele forløbet informeret om udviklingen i engagementet via månedlige opgørelser.

Klagerne blev kontaktet, da investeringen ramte den mundtligt angivne stop loss på 20 % svarende til ca. 38.500 euro. Klagerne valgte på et oplyst og informeret grundlag at fortsætte investeringen med den stop loss, der var angivet i lånedokumenterne.

Klagerne fik varsel per e-mail inden nedlukningen af engagementet den 9. august 2011. Banken forsøgte endvidere at kontakte klagerne telefonisk. Banken var således berettiget til at lukke engagementet efter lånevilkårene.

Ankenævnets bemærkninger

Af låneaftalerne fra september 2008 og juni 2011 fremgik, at der var aftalt en overdækning på 20, 25 og 30 % afhængig af værdipapirtype, og at Sydbank havde ret til at stille krav om yderligere sikkerhedsstillelse og til at sælge de af arrangementet omfattede værdipapirer ved manglende sikkerhedsstillelse, hvis overdækningen faldt til 60 % eller mindre af de anførte procentsatser, svarende til 12, 15 og 18 %.Banken havde ikke efter låneaftalerne en pligt til at sælge de pantsatte værdipapirer ved overskridelse af de anførte stop loss grænser.

Banken har oplyst, at man ved indgåelse af låneaftalen i september 2008 mundtligt tilbød at kontakte klagerne, hvis banken blev bekendt med, at investeringspakken nåede et stop loss niveau med en overdækning på mindre end 20 %, svarende til 38.500 euro. Banken har anført, at klagerne blev oplyst om, at banken ikke var forpligtet til at kontakte klagerne ved dette stop loss niveau. Banken har endvidere oplyst, at klagerne efter telefonisk drøftelse med banken i 2010 valgte at fortsætte med et stop loss niveau på 15 %. Klagerne har anført, at de i 2010 aftalte med banken, at investeringen skulle lukkes, hvis overdækningen var mindre end 38.500 euro.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne med Sydbank har indgået en aftale, hvorefter banken uanset indholdet af de skriftlige låneaftaler forpligtede sig til at sælge værdipapirerne, hvis et bestemt stop loss niveau blev nået. Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.