Ophævelse.
| Sagsnummer: | 522/1990 |
| Dato: | 17-06-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pantebreve - salg
|
| Ledetekst: | Ophævelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I efteråret 1990 rettede klageren henvendelse til indklagedes Hundige afdeling og opfordrede afdelingen til at fremkomme med tilbud på køb af 4 klageren tilhørende pantebreve, som henlå i depot hos indklagede. De omhandlede pantebreve havde pant i samme ejendom og var på henholdsvis 50.000 kr., 50.000 kr., 100.000 kr. og 103.000 kr.
Ved skrivelse af 17. oktober 1990 til klageren tilbød indklagedes pantebrevsafdeling at formidle et salg af pantebrevene til kurs 81,5 med fradrag af stempelomkostninger. I indklagedes skrivelse var bl.a. anført:
"Vi gør opmærksom på, at [indklagede] p.g.a. pantebrevenes yderlige placering i forhold til pantets værdi, ikke selv er køber til pantebrevet/ene. Vi vil dog kunne sende Dem en afregning, så snart vi har modtaget originalpantebrevet/ene tillige med vedlagte fuldmagt/er, der bedes underskrevet af Dem. Sidste frist for levering er den 30.10.90.
Vi gør opmærksom på, at det er en betingelse for vort tilbud:
at De i øvrigt ikke på afregningstidspunktet er bekendt med forhold, der væsentligt forøger risikoen for en fremtidig misligholdelse af pantebrevet/ene."
Klageren accepterede straks tilbudet, hvorefter indklagedes Hundige afdeling ved skrivelse af 19. oktober fremsendte 4 stk. allonger til pantebrevene, idet man anmodede klageren om at underskrive disse og returnere allongerne snarest muligt. Ved anbefalet skrivelse af 24. oktober 1990 returnerede klageren allongerne i underskrevet stand.
Pantebrevene indeholdt en bestemmelse, hvorefter debitorerne skulle have tilbud om indfrielse af pantebrevene til samme kurs, som kunne opnås ved salg til anden side. Indklagedes pantebrevsafdeling fremsendte herefter tilbud til debitorerne den 29. oktober 1990 om indfrielse af pantebrevene. I skrivelse af 1. november 1990 oplyste en af debitorerne antaget ejendomsmægler, at debitorerne prøvede at sælge den omhandlede ejendom ".... idet de ikke længere økonomisk kan klare terminerne p.g.a. den ene parts sygdom."
Ved skrivelse af 6. november meddelte indklagede herefter klageren, at man med henvisning til de forbehold, der var afgivet i forbindelse med kurstilbudet, herefter ikke kunne tilbyde at købe pantebrevene.
I en skrivelse af 12. december 1990 fra pantebrevsdebitorerne til klageren er bl.a. anført:
"I henhold til brev og besøg af 11. december 1990, kan vi hermed bekræfter at [klageren] den 21. september 1990 kontaktede os pr. telefon for at forespørge, om vi ville købe de nævnte pantebreve til kurs 81,4. Vi sagde nej til tilbudet, pga. alvorlige økonomiske problemer."
Efter gennem sin advokat at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet principalt med påstand om, at indklagede tilpligtes at afregne pantebrevene til kurs 81,5, subsidiært at betale erstatning for eventuelt tab ved dækningssalg af pantebrevene.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun den 21. september 1990 kontaktede pantebrevsdebitorerne for at forespørge, om disse ønskede at gøre brug af indfrielsesretten. Svaret herpå var ordret: "I teorien ja, men i praksis nej, idet vi p.t. ikke har råd". Klageren blev ikke på dette tidspunkt orienteret om, at debitorerne havde alvorlige økonomiske problemer. Indklagede må være forpligtet til at vedstå det afgivne tilbud, idet klageren straks accepterede dette og underskrev de fornødne allonger til pantebrevene. Klageren har på intet tidspunkt siddet inde med viden om, at debitorerne ikke skulle være betalingsdygtige, snarere tværtimod, idet pantebrevene er blevet betalt prompte siden pantebrevenes udstedelse omkring 1982.
Indklagede har anført, at klageren på tidspunktet for indklagedes tilbuds fremsættelse var vidende om forhold, som forøgede risikoen for fremtidig misligholdelse af pantebrevene, jf. herved også brevet af 12. december 1990 fra pantebrevsdebitorerne. Den i indklagedes skrivelse anførte betingelse om, at klageren ikke måtte være bekendt med forhold, der væsentligt forøger risikoen for fremtidig misligholdelse, var således ikke opfyldt, hvorfor tilbudet bortfaldt. Nar indklagedes afdeling fremsendte allonge til klageren med henblik på underskrivelse, forinden pantebrevsdebitorerne havde svaret på indfrielsestilbudet, var dette ikke udtryk for, at indklagedes tilbud ikke længere var betinget. Der var alene tale om en praktisk foranstaltning for at sikre hurtigere afregning, såfremt betingelserne i øvrigt var opfyldt. Endelig aftale om salget af pantebrevene kunne endvidere ikke indgås, før pantebrevsdebitorernes acceptfrist var udløbet, og da indklagedes pantebrevsafdeling modtog oplysningerne om debitorernes økonomiske problemer, inden denne frist udløb, var man således berettiget til at anse indklagedes tilbud for bortfaldet.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes skrivelse af 17. oktober 1990 indeholdt et tilbud om køb af de omhandlede pantebreve under bestemte betingelser. Klageren accepterede straks tilbudet mundtligt og underskrev senere de af indklagede fremsendte allonger vedrørende transport af pantebrevene, og klageren fremsendte herefter allongerne til indklagede den 24. oktober 1990. Det kan ikke anses for godtgjort, at klageren på et tidligere tidspunkt end ved indklagedes skrivelse af 6. november 1990 var blevet bekendt med forhold, som væsentligt forøgede risikoen vedrørende pantebrevsdebitorernes betalingsevne. Herefter, og idet spørgsmålet om udløbet af pantebrevsdebitorernes acceptfrist ikke findes at have betydning for sagens afgørelse, findes indklagede ikke at have været berettiget til at fragå købet af de omhandlede pantebreve.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger afregne købet af de i sagen omhandlede pantebreve til kurs 81,5. Klagegebyret tilbagebetales klageren.