Tvist vedrørende indgået forlig.
| Sagsnummer: | 505/1994 |
| Dato: | 23-08-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Forlig - fortolkning
|
| Ledetekst: | Tvist vedrørende indgået forlig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 9. december 1993 afsagde Ankenævnet kendelse vedrørende en klage indbragt af klageren mod indklagede. Ved kendelsen bestemtes det, at Ankenævnet ikke kunne behandle klagen, som for de fleste punkters vedkommende blev afvist efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1 under henvisning til, at en afgørelse af de under klagen rejste spørgsmål ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne ske for Ankenævnet, men i givet fald måtte finde sted for domstolene. Der henvises til sagsfremstillingen i kendelsen (sag nr. 157/1993).
Den tidligere indgivne klage angik bl.a. spørgsmål om etablering af klagerens engagement med indklagede, der var overført fra et andet pengeinstitut.
I august 1994 indgav klageren nærværende klage. Baggrunden herfor er:
Efter afsigelse af Ankenævnets førnævnte kendelse kontaktede indklagede klageren med henblik på at drøfte, på hvilket grundlag engagementet hos indklagede kunne videreføres. Der afholdtes et møde den 26. januar 1994 med klageren, hvor engagementet blev drøftet. Drøftelserne fortsatte på et møde den 21. april 1994. Med henvisning til sidstnævnte møde tilskrev indklagede klageren den 26. april 1994. I skrivelsen bekræftede indklagede "det indgåede forlig, der blev aftalt på mødet i [indklagede] den 21. april 1994". Skrivelsen angav herefter, på hvilken måde hovedparten af de krav, klageren havde fremsat for Ankenævnet, skulle løses. Det var endvidere anført, at forliget var "til fuld og endelig afgørelse af samtlige verserende tvister mellem Dem og [indklagede]".
Den 13. maj 1994 afholdtes påny møde mellem parterne hos indklagede. I en skrivelse til klageren dateret samme dag henviste indklagede til mødet og meddelte, at man "stadig står ved det forlig, der blev indgået den 26. januar 1994". I skrivelsen følger herefter et referat af, hvad der blev besluttet på mødet den 26. januar 1994. Dette referat er på adskillige punkter sammenfaldende med, hvad der blev anført i skrivelsen af 26. april 1994. Der tilføjes imidlertid andre punkter, herunder at engagementet skulle opdeles i to dele, således at det dels skulle vedrøre klageren personligt, dels et af klageren drevet arkiv.
Ved skrivelse af 17. maj 1994 til indklagede fremsatte klageren yderligere krav mod indklagede.
Ved skrivelse af 10. juni 1994 meddelte indklagede klageren, at man afviste hans krav ifølge skrivelsen af 17. maj 1994, idet det samtidig anførtes, at
"Ved at fremsætte disse yderligere krav mod [indklagede] må vi konstatere, at De har fragået det forlig, som blev indgået den 21. april d.å., og [indklagede] betragter herefter dette som værende bortfaldet.""
I samme skrivelse anmodede indklagede klageren om at inddække overtræk på engagementet inden den 24. juni 1994. Indklagede tilbød samtidig, at klageren ved indbetaling af 300.000 kr. ville modtage saldokvittering til fuld og endelig indfrielse af det samlede engagement, som indklagede pr. 1. marts 1994 opgjorde til ca. 553.000 kr. Indklagede forlængede senere fristen til den 1. august 1994.
Ved skrivelse af 2. august 1994 opsagde indklagede klagerens engagement som følge af, at klageren ikke havde indfriet overtræk opgjort til i alt ca. 22.000 kr. eller erlagt kontantbeløbet på 300.000 kr.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at "respektere det indgåede forlig af 21. april 1994, eller spørgsmålet indbragt for domstolene uden at [indklagede] opsiger sit engagement."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes skrivelse af 26. april 1994 ikke indeholdt en fuldstændig gengivelse af det på mødet den 21. sm. aftalte forlig. Dette var baggrunden for, at han i skrivelse af 17. maj 1994 præciserede sine krav. Indklagede har således ikke villet vedstå det på mødet den 21. april aftalte.
Indklagede har anført, at klageren ved fremsættelsen af kravene indeholdt i skrivelse af 17. maj 1994 fragik forliget indgået på mødet den 21. april. Klagerens lån m.v. har fra primo 1994 til opsigelsen i august 1994 været overtrukket. Dog frafalder indklagede opsigelsen af klagerens boliglån, men fastholder berettigelsen af opsigelsen af det øvrige engagement.
Ankenævnets bemærkninger:
Parterne er enige om, at der i januar eller april 1994 blev indgået et forlig om, hvorledes engagementet skulle videreføres, og Ankenævnet forstår klagerens påstande således, at indklagede ønskes tilpligtet at vedstå forliget, subsidiært tilpligtet at tilbagekalde opsigelsen af engagementet, indtil spørgsmålet om forståelsen af forliget og dettes retlige konsekvenser er afgjort ved dom.
Det indgåede forlig foreligger ikke i skriftlig form underskrevet af begge parter. Der foreligger to skriftlige versioner af forliget udfærdiget af indklagede ved skrivelserne af 26. april 1994 og 13. maj 1994 fra indklagede, men klageren har bestridt rigtigheden af disse.
Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke at kunne fastslå, hvilke forpligtelser parterne hver især påtog sig overfor hinanden under forligsforhandlingerne i foråret 1994. En nærmere afklaring heraf forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.