Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om kurssikring af et lån, der skulle indfries.

Sagsnummer: 102/2009
Dato: 08-10-2009
Ankenævn: Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Erik Olufsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Spørgsmål om kurssikring af et lån, der skulle indfries.
Indklagede: Sparbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter


Indledning.

Denne sag vedrører, om Sparbank har pådraget sig et ansvar over for klageren som følge af manglende kurssikring af indfrielsen af et bestående lån i forbindelse med en omprioritering af klagerens ejendom.

Sagens omstændigheder.

I 2008 var klagerens og dennes hustrus faste ejendom behæftet med et 30-årigt rentetilpasningslån med afdragsfrihed og en hovedstol på 1,4 mio.kr. I oktober 2008 besluttede klageren sig for at omprioritere ejendommen frem for at refinansiere det eksisterende lån.

Den 20. oktober 2008 sendte klageren en e-mail til Sparbank, hvor han var kunde. Af e-mailen fremgår bl.a.:

"Vil du notere følgende opsigelse af vores Totalkreditlån pr. 31.12.2008.

Det betyder samtidig vi skal i gang med en omprioriteringssag – vil du give besked til jeres vurderingsmedarbejder herom – så kan vedkommende kontakte mig!

Jeg tror på en rentenedsættelse i løbet af november, hvorfor kurssikring ikke haster!"

Den 23. og 24. oktober 2008 (torsdag og fredag) blev der mellem klageren og banken ført en e-mail-korrespondance om omprioriteringen. Klageren spurgte bl.a. til muligheden for at kurssikre indfrielsen af det eksisterende lån, mens en eventuel kurssikring af det nye lån skulle afvente renteudviklingen. Det var klagerens opfattelse, at renteniveauet ville falde hen mod slutningen af året. I en e-mail af 24. oktober 2008 anførte klageren:

"Bare glem min mail med spørgsmålet om kurskontrakt – jeg havde glemt at rentetilpasning jo er et kontantlåns-produkt og at lånet er inkonvertibelt!"

Den 5. december 2008 underskrev klageren en prioriteringsaftale med banken om hjemtagelse af et nyt 30-årigt rentetilpasningslån med en hovedstol på 1.920.000 kr. De fortrykte felter i aftalen er stort set ikke udfyldt. Vedrørende indfrielsen af det bestående lån var alene anført, at det var et Totalkredit lån. Felterne "Indfrielsesmetode" og "kurssikring" var ikke udfyldt. Lånesagsgebyr til såvel Totalkredit som Sparbank var angivet til 0 kr.

Den 15. december 2008 anmodede klageren pr. e-mail om kurssikring af omprioriteringslånet til udbetaling den 29. december 2008.

Kurssikringen og hjemtagelsen af omprioriteringslånet blev gennemført som aftalt. I forbindelse hermed konstaterede banken, at det eksisterende lån ikke som anført i klagerens e-mail af 20. oktober 2008 var blevet opsagt pr. den 31. december 2008. Banken godtgjorde klageren meromkostningerne som følge af den manglende opsigelse. Beløbet blev opgjort til 14.767,50 kr. svarende til differencen mellem det faktiske indfrielsesbeløb, som udgjorde 1.414.767,50 kr., og det forventede indfrielsesbeløb ved korrekt opsigelse – kurs 100 – på 1,4 mio. kr. Banken godtgjorde endvidere opsigelses- og ekspeditionsgebyrer på i alt 5.250 kr.

Parternes påstande.

Den 9. februar 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparbank skal betale "kompensation for manglende indgåelse af terminskontrakt ved låneindfrielsen af eksisterende lån".

Sparbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at drøftelserne den 24. oktober 2008 bl.a. angik muligheden for at kurssikre indfrielsen af det eksisterende lån, idet han ville opnå en fordel ved at indfri til lav kurs og få det nye lån udbetalt til høj kurs. På grund af forskellen i hovedstolen på ca. 500.000 kr., og da Nationalbanken endvidere samme dag forhøjede renten til et efter hans opfattelse unaturligt højt niveau, forekom strategien endnu mere fordelagtig. Drøftelserne sluttede med, at indfrielsen ikke skulle kurssikres, idet han fejlagtigt antog, at dette teknisk ikke var muligt. Han blev klar over fejltagelsen i løbet af weekenden den 25.-26. oktober 2008. Herefter henvendte han sig i den efterfølgende uge personligt til banken og bad om, at kurssikring af indfrielsen blev iværksat. Kursen var på daværende tidspunkt 97,67.

Indfrielsen og kurssikringen heraf blev ikke drøftet efterfølgende, heller ikke i forbindelse med, at der den 5. december 2008 blev afholdt et underskriftsmøde.

Det blev først i forbindelse med omprioriteringens gennemførelse opdaget, at indfrielsen af det eksisterende lån ikke som aftalt var blevet kurssikret i slutningen af oktober 2009.

Sparbank har anført, at der i forbindelse med omprioriteringen ikke blev indgået aftale om kurssikring af indfrielsen af det eksisterende lån. En eventuel kurssikring blev drøftet den 24. oktober 2008, men der blev ikke indgået aftale herom, hvilket var i tråd med, at klageren tidligere havde anmodet banken om at opsige lånet.

I forbindelse med underskrivelsen af omprioriteringsaftalen den 5. december 2008 gjorde klageren ikke opmærksom på, at der efter hans opfattelse var sket kurssikring af indfrielsen.

Banken har godtgjort klageren meromkostningerne som følge af, at banken ikke havde opsagt det eksisterende lån som aftalt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Da klageren i efteråret 2008 besluttede sig for at gennemføre en omprioritering af sin ejendom, var han fuldt ud bekendt med muligheden for at kurssikre såvel omprioriteringslånet som indfrielsen af det eksisterende lån.

Klageren opsagde den 20. oktober 2008 det eksisterende lån til indfrielse pr. 31. december 2008. Klageren har ikke godtgjort, at han i slutningen af oktober 2008 anmodede banken om at kurssikre indfrielsen af dette lån.

Som følge heraf



Klagen tages ikke til følge.