Afgørelse

Personlig fordring. Passivitet.

Klagerne havde i 1987 den omhandlede ejendom til salg. I ejendommen indestod der lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet tiltrådte i december 1987 over for ejendomsmægleren, at ejendommen inden tvangsauktion blev forsøgt solgt for 398.000 kr. Samtidig erklærede in-stituttet at ville indestå for annonceudgifter og udgifter til vintersikring af ejendommen. Instituttet betingede sin medvirken af, at udgifterne til vintersikring og annoncering ved et salg i fri handel skulle dækkes af han-delsprovenuet, før efterstående panthavere opnåede dækning. Instituttet gjorde endvidere opmærksom på, at den personlige hæftelse ville blive fastholdt. Klagerne solgte i april 1988 ejendommen for 398.000 kr., som bl.a. blev berigtiget ved købernes overtagelse af to lån til instituttet. I december 1997 gjorde instituttet et krav på 55.266 kr. eksklusive renter gældende over for klagerne, svarende til det tab, som instituttet havde lidt ved at medvirke ved salget i april 1988.

Klagerne afviste efterfølgende realkreditinstituttets krav. Klagerne ønskede af forskellige årsager, som de telefonisk havde redegjort for over for realkreditinstituttet, gælden slettet.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet som følge af passivitet havde fortabt sin ret til at gøre noget krav gældende over for dem vedrørende restfordringen ved salget af den omhandlede ejendom. Instituttet påstod frifindelse.

Klagerne oplyste over for Nævnet blandt andet, at de i 1995 havde fået lån hos instituttet i en ny ejendom, hvilket instituttet bekræftede.

Nævnet fastslog, at det ikke var oplyst, om instituttet umiddelbart efter salget i 1988 havde været i forbindelse med klagerne. Instituttet havde imidlertid efter salget af klagernes tidligere ejendom ydet nyt lån i klagernes nuværende ejendom, uden at instituttet - uanset at man på dette tidspunkt har haft en særlig anledning hertil - havde gjort klagerne opmærksomme på det nu fremsatte krav. Kravet mod klagerne blev først fremsat ca. 9 år og 7 måneder efter salget. Nævnet fandt som følge deraf, at instituttet havde fortabt sin ret til at gøre en personlig fordring gældende over for klagerne.