Indsigelse om at engagement etableret i 1993 og 1994 var indfriet i forbindelse med pengeinstitutskifte.
| Sagsnummer: | 268/2006 |
| Dato: | 03-05-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Bent Olufsen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Udlån - indfrielse
|
| Ledetekst: | Indsigelse om at engagement etableret i 1993 og 1994 var indfriet i forbindelse med pengeinstitutskifte. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse om at have indfriet sit engagement hos indklagede i forbindelse med et pengeinstitutskifte.
Sagens omstændigheder.
Ved kassekreditkontrakt af 3. november 1993 ydede indklagedes Svendborg afdeling klageren en lønkassekredit på 3.000 kr. (konto -584). Kreditten skulle afvikles i sin helhed pr. 1. november 1994.
Ved gældsbrev af 25. februar 1994 ydede indklagede klageren et lån på 14.844,69 kr. (konto -267). Lånet skulle afvikles med 400 kr. månedligt, første gang 1. marts 1994. Den månedlige ydelse skulle hæves på konto -584.
Indklagede har fremlagt en låneindstilling af 19. oktober 1994 til bevilling af endeligt tab, hvoraf fremgår, at klagerens engagement var opsagt pr. 30. september 1994. Engagementet bestod af klagerens gæld vedrørende gældsbrevet -267, kreditten -584 samt en bogløs indlånskonto -647; indklagedes samlede tilgodehavende i henhold til engagementet var på ca. 26.000 kr. Det fremgår, at klageren i juni 1994 havde fået et midlertidigt overtræk på 4.000 kr.
Ifølge et internt bilag udskrevet pr. 28. oktober 1994, og som ifølge indklagede er saldi kopieret fra chromkortudskrifter, var klagerens gæld fordelt således:
1. Konto -267 | 14.359,65 | kr. |
2. Konto -584 | 8.743,53 | kr. |
3. Konto -647 | 3.143,02 | kr. |
Ved skrivelse af 1. november 1994 meddelte indklagede klageren, at kontiene -267, -647 og -584 på grund af manglende indbetaling fra klagerens side var ophævet, og at indklagede havde konstateret et tab på 26.246,20 kr. Klageren blev gjort opmærksom på, at han fortsat hæftede personligt for gælden samt påløbne renter, og at sagen var overgivet til indklagedes juridiske afdeling.
Ifølge en udskrift fra indklagedes kundeinformationssystem er der sendt rykkerskrivelser til klageren den 13. og 27. januar 1998 og den 12. og 26. marts 2002.
I en skrivelse af 25. januar 1999 fra indklagede til klageren hedder det:
"I henhold til aftale fremsender vi herved kopi af dokumentation for vor fordring.
Vi gentager opfordringen til at fremkomme med forslag til en løsning.
…"
Ved skrivelse af 26. august 2005 meddelte indklagedes advokat klageren, at engagementet var overgivet til inkasso. Advokaten opgjorde det samlede engagement til 56.258,83 kr., hvoraf 26.762,63 kr. udgjorde fem års rente, og 3.250 kr. var inkassoomkostninger.
Den 27. april 2006 blev i fogedretten foretaget udlæg for gælden i henhold til gældsbrevet, opgjort til 31.691,85 kr. Af en udskrift af fogedbogen fremgår, at klageren oplyste, at han ikke havde mulighed for at fremvise dokumentation for indbetaling til indklagede. Der blev fortaget udlæg i klagerens bil.
Den 7. juni 2006 udtog indklagede stævning mod klageren vedrørende kassekreditten (konto -584) og indlånskontoen (konto -647) med påstand om betaling af 11.886,55 kr. (8.743,53 kr. + 3.143,02 kr.) med tillæg af rente i 5 år 12.120 kr. og yderligere renter 13,75 % p.a. fra sagens anlæg.
I et retsmøde den 31. oktober 2006 blev sagen udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Indklagede har under sagens forberedelse fremlagt kopi af årsoversigter ultimo 1992 og 1993. Af udskriften ultimo 1993 fremgår, at klagerens gæld i henhold til konto -267 udgjorde 17.844,69 kr. Derudover havde klageren et indestående på 1,41 kr. på konto -647 og 5.139,73 kr. på konto -584.
Parternes påstande.
Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han nedlægger påstand om, at indklagede skal anerkende, at han intet skylder vedrørende konto -647 og konto -584.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse nedsat det i stævningen anførte rentebeløb på 12.120 kr. til 11.888,07 kr. svarende til 5 års rente forud for stævningsdatoen.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han foruden de tre omhandlede konti havde en millionærkonto hos indklagede, som han imidlertid lukkede, da han fandt gevinstchancen for lille.
Han skiftede efterfølgende pengeinstitut og afleverede sit Visakort, i hvilken forbindelse lønkontoen blev lukket, ligesom han hævede alle sine penge. Han kan ikke huske, hvor meget der var tale om. Havde han skyldt indklagede noget beløb, kunne han selvsagt ikke have hævet penge.
I perioden fra 1994 til 2001 har han ikke modtaget påmindelser fra indklagede om en eventuel gæld. Indklagede har ikke kunnet forklare, hvorfor han efter så mange år pludselig skylder indklagede et beløb. Hos skattemyndighederne har han fået oplyst, at indklagede først indberettede gælden i 2000, men hvad så med den foregående periode.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, sidste punktum, da klagen er åbenbart grundløs.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede har dokumenteret sit krav fuldt ud, hvortil kommer, at klageren ikke har redegjort for, hvilke fejl han mener, at indklagede har begået. Klageren har i øvrigt bevisbyrden for sin påstand om, at gælden er betalt.
Klagerens fremstilling af sagen for Ankenævnet er behæftet med adskillige fejl, f.eks. at klageren ikke selv lukkede sine konti, idet engagementet blev opsagt på grund af klagerens misligholdelse.
Indklagede har årligt sendt årsopgørelser, hvoraf gælden er fremgået.
I perioden fra 1994 til 1996 var engagementet oprettet i indklagedes daværende inkassosystem, hvor der tre gange årligt blev afsendt rykkerskrivelser. Systemet havde ikke automatisk indberetning til skattemyndighederne. Indklagede skiftede til nyt inkassosystem, som automatisk indberettede gæld til SKAT. Klagerens engagement blev oprettet i det nye system i 2000, hvorefter der skete indberetning til SKAT.
Det har ikke været muligt at genskabe kontoudtog.
Det fastholdes, at der på opsigelsestidspunktet i 1994 fortsat var en gæld til indklagede, hvilket understøttes af indklagedes interne indstilling af 19. oktober 1994, hvoraf tilgodehavendet hos klageren fremgår.
Det påstævnte beløb udgør saldiene på de to konti på opsigelsestidspunktet, som var i umiddelbar forlængelse af klagerens misligholdelse. Der er derfor ikke forinden opsigelsen tilskrevet renter, som nu er forældede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, 2. pkt.
Efter det foreliggende, herunder låneindstillingen af 19. oktober 1994, cromkort-udskrifterne vedrørende klagerens konti pr. 28. oktober 1994 og indklagedes skrivelse af 1. november 1994 til klageren, finder Ankenævnet det godtgjort, at klagerens engagement blev ophævet af indklagede den 1. november 1994, og at klageren på dette tidspunkt havde en samlet gæld til indklagede på 26.246,20 kr., heraf en gæld på 8.743,53 kr. vedrørende kassekredittern (konto -584) og en gæld på 3.143,02 kr. hidrørende fra overtræk på indlånskontoen (konto -647).
Det må endvidere lægges til grund, at klageren ikke efterfølgende har afdraget på gælden vedrørende kassekreditten og indlånskontoen.
Klagerens påstand tages derfor ikke til følge. Det bemærkes, at indklagede under sagens forberedelse har korrigeret renteberegningen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.