Afgørelse

Indsigelse vedrørende rådgivning om finansiering af tab på hussalg i 2010 og mod stigende rente og størrelse af rest-gæld

Sagsnummer:	504 /2020
Dato:	11-06-2021
Ankenævn:	Henrik Waaben, Jimmy Bak, Mikkel Prehn, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn.
Klageemne:	Rente - udlån Rådgivning - øvrige spørgsmål Udlån - rente
Ledetekst:	Indsigelse vedrørende rådgivning om finansiering af tab på hussalg i 2010 og mod stigende rente og størrelse af rest-gæld
Indklagede:	Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod rådgivning vedrørende finansiering af tab på hussalg i 2010 og mod stigende rente og størrelse af restgæld.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han og hans tidligere samlever, S, i 2010, efter at de var gået fra hinanden, solgte et hus med et tab. De optog i oktober 2010 et lån -578 i Nordea Danmark på 253.030,30 kr. til finansiering af underskuddet.   

Det fremgik af gældsbrevet, at ydelsen var 2.400 kr. pr. måned, at der var aftalt ydelsesfrihed i januar og december måned, og at lånet ville være tilbagebetalt den 1. februar 2034, hvor den sidste ydelse på 1.104,81 kr. skulle betales.

Rentesatsen var variabel på for tiden 8,000 % p.a., hvilket svarede til 6,500 %-point under bankens daværende basissats for lån i den pågældende kategori – lån til privat formål. Rentesatsen svarede til en nominel årlig rente på 8,2432 %. For lånet var bankens generelle vilkår i øvrigt gældende.

Banken har oplyst, at den ikke længere er i besiddelse af materiale vedrørende selve etableringen af lånet eller rådgivningen herom.

Rentesatsen blev i perioden fra den 4. maj 2011 til den 10. september 2012 ændret fem gange i opadgående retning, og den månedlige ydelse på lånet blev samtidig forhøjet. Banken har oplyst, at der var tale om generelle rentereguleringer for alle bankens kunder med den pågældende lånetype. Banken har fremlagt fem individuelle renteændringsbreve til klageren, hvoraf blandt andet fremgik følgende vedrørende lånet:

Dato for individuelt brev	Dato for renteændring	Renten ændret fra	Renten ændret med	Renten ændret til
4. maj 2011	4. maj 2011	8,00 %	0,25 %	8,25 %
12. august 2011	15. august 2011	8,25 %	0,50 %	8,75 %
3. november 2011	4. november 2011	8.75 %	0,50 %	9,25 %
8. februar 2012	10. februar 2012	9,25 %	0,50 %	9,75 %
7. september 2012	10. september 2012	9,75 %	0,50 %	10,25 %

Af bankens generelle vilkår for privatkunder, der var gældende i 2011 og 2012 fremgik blandt andet:

” 1 Rente og provision

Bankens rentesatser for ind- og udlån er variable, medmindre andet er aftalt. At satserne er variable betyder, at banken til enhver tid kan ændre disse.

1.1 Renteændringer

Satserne kan uden varsel ændres:

• hvis det generelle renteniveau, herunder obligations-, pengemarkeds- og øvrige markedsrenter, ændres

• hvis fundingomkostningerne ændres

• hvis der er længerevarende ubalance mellem markedsrenter

• hvis kredit- og pengepolitikken i ind- eller udland ændres

• hvis brugen af pengepolitiske instrumenter ændres.

Satserne kan ændres med en måneds varsel, hvis ændringen skyldes markeds- eller indtjeningsmæssige forhold, herunder:

• en mere hensigtsmæssig brug af bankens ressourcer

• øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital

• omkostningsudviklingen i banken

• øget operationel risiko for banken

• bidrag til generelle garantiordninger, eller

• øget generel kreditrisiko for banken.

Ændringer til fordel for kunden kan ske uden varsel.

…

Ændring af rentesatser oplyses ved brev, gennem Netbank, Netbank konto-kik eller ved annoncering i dagspressen. Renteændringer på udlån oplyses desuden på første kontoudskrift efter ændringen.

…”

Banken er endvidere kommet med følgende oplysninger om renteændringerne:

Dato	Ændring i %-point	Ny rente	Annonceret	Baggrund for renteændring	Pressemed-delelse
04.05.2011	0,25 %	8,25 %	03.05.2011	Nationalbankens renteændring pr. 07.04.2011	11.04.2011
15.08.2011	0,50 %	8,75 %	14.07.2011	Øgede finansieringsomkostninger på de finansielle markeder samt øgede omkostninger til Indskyderfonden	04.07.2011
04.11.2011	0,50 %	9,25 %	30.09.2011	Stigende omkostninger til kapital og funding	28.09.2011
10.02.2012	0,50 %	9,75 %	09.01.2012	Stigende omkostninger til kapital og funding	09.12.2011
10.09.2012	0,50 %	10,25 %	_	Den økonomiske udvikling og de stigende omkostninger til kapital	15.06.2012

Den 16. november 2020 gjorde klageren over for banken indsigelse mod dårlig rådgivning i 2010 og over en urimelig forrentning af lånet og stillede krav om, at banken slettede restgælden på lånet. Banken afviste at imødekomme indsigelsen.

Den 16. december 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har fremlagt kontoudskrifter fra lånets etablering til den 31. december 2020. Ved udgangen af 2020 udgjorde restgælden på lånet 207.673,74 kr.

Banken har endvidere fremlagt årsoversigter pr. 31. december for klageren fra 2010 til 2020. Heraf fremgår, at der i perioden er betalt renter på i alt ca. 235.000 kr. på lån -578, som er indberettet til SKAT.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at renten for lån af den pågældende lånetype som klagerens lån pr. den 9. februar 2020 blev nedsat med 0,5 %-point. Ved en beklagelig fejl blev klagerens lånerente ikke reguleret ved den lejlighed.

Banken har korrigeret renten på klagerens lån og har i den forbindelse krediteret lånet med 1.952,53 kr., hvilket beløb modsvarer den for meget betalte rente for perioden 9. februar 2020 til 11. januar 2021. Renteindberetningen for 2020 til SKAT er korrigeret i overensstemmelse hermed. Banken har orienteret klageren herom.

Parternes påstande

Den 16. december 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal anerkende, at rådgivningen i 2010 var mangelfuld, og at rentesatsen på lånet i urimelig grad har tilgodeset bankens interesser. Banken skal yde en rentekompensation, hvorved en rimelig del af de allerede betalte renter tilbagebetales.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at klagen omhandler dårlig og økonomisk uansvarlig rådgivning i forbindelse med nødvendig låneoptagelse af lån til dækning af økonomisk tab på hussalg i 2010. Samtidig omhandler klagen urimelige renteforhold i forbindelse med etablering af lånet.

Banken har ydet mangelfuld rådgivning, idet banken ved lånets stiftelse sad over for to mennesker, der i den grad var presset på økonomien. En økonomi som banken fra første dag havde fuld indsigt i og derfor, eftersom den valgte at acceptere at finansiere lånet, havde et stort ansvar for blev varetaget på en måde, som på bedst mulig måde tilgodeså deres økonomi og behov.

Det blev samtidig ved lånets oprettelse foreslået af banken, at han og S skulle have to afdragsfri måneder; december og januar. Ved nærmere gennemgang kan det konstateres at dette forslag blot har medført, at der i disse måneder løb yderligere renter på lånet og derfor gjorde det endnu mere urentabelt.

Ved at foreslå en sammensætning af lånet bl.a. med to afdragsfrie måneder, meget lang løbetid og den pågældende rente, fik banken en aftale på plads, som i helt urimelig grad tilgodeså banken selv (Renteafkast = 300.000 kr. på en hovedstol på 250.000 kr.). Det må antages, at lånets betingelser kunne være sammensat anderledes, så aftalen blev mere rimelig.

Banken er ansvarlig for oprettelse af et lån på urimelige betingelser, og banken har handlet inkompetent og givet dårlig rådgivning, som har kostet ham og S mange penge de seneste 10 år.

Det er i denne forbindelse meget beklageligt, at banken ikke kan redegøre for sagens detaljer ved låneaftalens indgåelse. Dette stiller banken svagt i forhold til klagen og sætter yderligere spørgsmålstegn ved bankens rolle som ansvarlig bank og rådgiver.

Efter en gennemgang af lånets betingelser og forrentning er det tydeligt, at der i 2010 blev indgået en låneaftale, der i den grad tilgodeså banken og ikke var rimelig forrentet. Banken står med ansvaret for dette og for at have ydet dårlig og partisk rådgivning. I det hele taget havde banken mange muligheder for at ændre sammensætningen på lånet ved rådgivningen og stiftelsen, men det undlod banken.

Han ønsker derfor, at lånet enten bliver erklæret ugyldigt, eller at banken pålægges at tilbagebetale en stor del af den urimelige rente.

Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Selv om banken ikke længere er i besiddelse af materiale vedrørende selve etableringen af lånet eller rådgivningen herom, kan det lægges til grund, at ydelsen af lånet, herunder rentefastsættelsen og de aftalte ydelsesfrie måneder, på sædvanlig vis skete på baggrund af en samlet vurdering af kundeforholdet, herunder med hensyntagen til låntagernes økonomiske mulighed for løbende at servicere lånet.

Lånet blev etableret med en rente på for tiden 8,000 % p.a., hvilket svarede til 6,500 %-point under Nordea daværende basissats for lån i den pågældende kategori – lån til privat formål.

Renten på lånet var således væsentligt lavere end basissatsen for lån i den pågældende kategori, og renten og afviklingsvilkårene på lånet kan ikke tilsidesættes som urimelige.

Klageren indgik en aftale om lånets vilkår, herunder om rente- og afviklingsvilkårene, og er bundet heraf. Såfremt klageren ønskede det, kunne han på ethvert tidspunkt efter lånets etablering have anmodet om, at ydelsen på lånet blev sat op, således at løbetiden blev forkortet. Banken har ikke registreret, at klageren har kontaktet banken i så henseende.

Banken havde hjemmel i låneaftalen, herunder i ”Nordea Bank Danmarks almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål” og i Nordeas ”Generelle vilkår for privatkunder”, til at foretage rentereguleringerne i 2011 og 2012.

Disse rentereguleringer, som fulgte bankens generelle rentereguleringer for den pågældende lånetype, blev foretaget med de korrekte varsler, og klageren blev informeret fyldestgørende herom. Endvidere fik klageren løbende tilsendt kontoudskrifter og årsoversigter, hvor rentesats, renter og lånets restgæld fremgik.

Da renten på lånet blev tilskrevet og betalt løbende, vil et hypotetisk tilbagebetalingskrav tidligere end tre år fra indgivelsen af klagen til Ankenævnet, det vil sige forud for den 17. december 2017, under alle omstændigheder være forældet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hans tidligere samlever, S, optog i oktober 2010 et lån på 253.030,30 kr. i Nordea Danmark til finansiering af et underskud i forbindelse med salg af deres hus.

Det fremgik af gældsbrevet, at ydelsen var 2.400 kr. pr. måned, og at der var aftalt ydelsesfrihed i januar og december måned. Rentesatsen ved lånets etablering var for tiden 8,000 % p.a., hvilket svarede til 6,500 %-point under bankens daværende basissats for lån i den pågældende kategori – lån til privat formål.

Banken har oplyst, at den ikke længere er i besiddelse af materiale vedrørende selve etableringen af lånet eller rådgivningen herom.

Rentesatsen på lånet blev i perioden fra den 4. maj 2011 til den 10. september 2012 forhøjet fem gange. Fra og med den 10. september 2012 udgjorde rentesatsen 10,25 % om året.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at bankens rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen var ansvarspådragende.

Banken havde hjemmel i låneaftalen og bankens generelle vilkår for privatkunder til at foretage de i sagen omhandlede renteændringer, og Ankenævnet lægger i overensstemmelse med det af banken oplyste til grund, at der var tale om generelle renteændringer for alle bankens kunder med den pågældende lånetype.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at renteforhøjelserne skete med de varsler, der følger af bankens generelle vilkår for privatkunder, at klageren og S blev informeret om rentestigningerne på fyldestgørende måde, jf. nu kreditaftalelovens § 9, og at klageren og S løbende har fået tilsendt kontoudskrifter og årsopgørelser, hvoraf renter, rentesats og restgæld er fremgået.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at renten for lån af den pågældende lånetype som klagerens lån pr. den 9. februar 2020 blev nedsat med 0,5 %-point. Ved en beklagelig fejl blev klagerens lånerente ikke reguleret ved den lejlighed. Banken har korrigeret renten på klagerens lån og har i den forbindelse krediteret lånet med 1.952,53 kr., hvilket beløb modsvarer den for meget betalte rente for perioden 9. februar 2020 til 11. januar 2021.

Da renten på klagerens lån blev tilskrevet og betalt løbende, finder Ankenævnet, at et eventuelt tilbagebetalingskrav tidligere end tre år fra indgivelsen af klagen til Ankenævnet, det vil sige forud for den 16. december 2017, er forældet.

Tre medlemmer – Henrik Waaben, Jimmy Bank og Mikkel Prehn - udtaler:

Vi finder ikke, at en rentesats på 10,25 % om året fra september 2012, og en rente på 9,75 % om året fra den 9. februar 2020 kan tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c. Vi bemærker herved, at lånet ved etableringen i 2010 blev etableret med en rente, der på daværende tidspunkt lå 6,5 %-point under bankens daværende basissats for lån af den pågældende lånetype.

Vi finder heller ikke, at det kan pålægges banken at frafalde eller nedsætte restgælden, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c. Dette gælder uanset om det må lægges til grund, at klageren og S i 2010 - 2020 har indbetalt i alt ca. 235.000 kr. i renter.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtalelser:

Vi finder ud fra en samlet vurdering, at det forhold, at renten på klagerens lån ikke er blevet nedsat fra september 2012 til februar 2020 medfører, at aftalen er urimelig, hvorfor renten bør nedsættes.

Vi har herved navnlig lagt vægt på, at det generelle renteniveau er faldet betydeligt siden 2012. Banken har sat renten op med begrundelse i øgede fundingomkostninger. Konsekvensen må derfor være, at den også er forpligtet til at sætte renten ned, når fundingomkostningerne falder, hvilket de gør i tiden efter 2012, hvor det generelle renteniveau er faldet.

Vi stemmer derfor for, at banken skal yde en rentekompensation.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.