Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afvikling, fælles lån.

Sagsnummer: 353/1990
Dato: 13-12-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Betalingsformidling - afmelding
Ledetekst: Afvikling, fælles lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I januar 1986 ydede indklagedes Valby afdeling klageren og hendes daværende ægtefælle et lån på 120.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.600 kr., som skulle hæves på klagerens checkkonto. Den 26. november 1987 forhøjedes lånet med 66.200 kr. til 163.528 kr.

I januar 1988 blev klageren og hendes ægtefælle separeret.

Ved allonge af 28. september 1988 til gældsbrevet fastsattes den månedlige ydelse på det fælles lån til 500 kr. Spørgsmålet om lånets yderligere afvikling skulle påny tages op den 2. januar 1989.

Foruden ydelsen på 500 kr. vedrørende det fælles lån i indklagedes Valby afdeling var der oprettet en stående betalingsordre om overførsel af 500 kr. til Den Danske Bank til dækning af ydelse af et fælles lån optaget af klageren og ægtefællen og 50 kr. til en opsparingskonto i klagerens datters navn.

Ved skrivelse af 14. november 1988 opsagde klageren sin checkkonto og datterens opsparingskonto i afdelingen, idet hun vedlagde checkhæfte og ID-kort. Klageren meddelte samtidigt, at hun ikke længere så sig i stand til at betale ydelsen på det fælles udlån i afdelingen, da der ikke ville blive foretaget bodeling mellem hende og den tidligere ægtefælle.

Den 28. november 1988 overførte afdelingen 500 kr. til det fælles lån i Den Danske Bank, og den 30. november overførtes 500 kr. til det fælles lån i indklagedes Valby afdeling og 50 kr. til opsparingskontoen. Den 28. og 30. december 1988 foretoges tilsvarende overførsler, hvorefter klagerens checkkonto var overtrukket med 2.541,15 kr.

Den 28. januar 1989 overførtes 500 kr. til det fælles lån i Den Danske Bank og den 31. januar, den 28. februar, den 31. marts og den 28. april overførtes 50 kr. til opsparingskontoen. Den 1. maj 1989 tilbageførtes 300 kr. fra opsparingskontoen til checkkontoen. Den 31. maj overførtes påny 50 kr. til opsparingskontoen, som tilbageførtes til checkkontoen den 22. juni.

Efter at klageren, klagerens advokat og indklagede havde brevvekslet vedrørende sagen indstævnede indklagede klageren for retten i Terndrup med påstand om betaling af 3.762,50 kr., hvilket udgjorde overtrækket på klagerens konto med tillæg af renter pr. 17. april 1990.

Indklagede har under sagen frafaldet krav om betaling af en eurocheck på 400 kr. udstedt af klagerens tidligere ægtefælle, og debiteret klagerens checkkonto.

Sagen er af retten henvist til Ankenævnet den 17. august 1990.

Klageren har herefter overfor Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke har været berettiget til at foretage hævningerne på hendes checkkonto efter den 14. november 1988.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede burde have tilbageført de overførte ydelser til de fælles udlån og klagerens barns opsparingskonto, da indklagede blev opmærksom på, at klagerens konto gik i overtræk. Klageren har endvidere anført, at overførslerne til hendes barns opsparingskonto reelt er ophørt på tidspunktet for opsigelsen, det vil sige medio november 1988, da der efterfølgende er tilbageført seks ydelser den 1. maj og en ydelse den 22. juni 1989. Indklagede burde derfor også have tilbageført ydelserne vedrørende det fælles lån i Valby afdeling. Klageren bestrider endvidere, at klagerens nettogæld efter de skete overførsler er uændret, da hun på grund af indklagedes overførsler har betalt mere end den halvdel af lånet, hun hæfter for.

Indklagede har anført, at klagerens stilling ikke er blevet forringet ved de til fælleslånene skete overførsler, idet klageren som solidarisk meddebitor på begge lån over for såvel indklagede som Den Danske Bank hæfter for lånets fulde beløb. Klagerens nettogæld er efter overførslerne uændret, idet det overførte beløb, der medførte overtræk på klagerens konto, er anvendt til betaling af låneydelser, som klageren hæftede for. Der er i klagerens opsigelse den 14. november 1988 endvidere ikke taget entydig stilling til tidligere automatiske betalingsaftaler og disses ophør.

Ankenævnets bemærkninger:

Ved klagerens skrivelse af 14. november 1988 til indklagedes afdeling opsagde klageren sin checkkonto. Fra dette tidspunkt var indklagede derfor ikke berettiget til at foretage overførsler fra kontoen i henhold til tidligere aftalte betalingsordrer, hvorfor klagen tages til følge.

Som følge heraf

Indklagede bør anerkende, at man ikke har været berettiget til at foretage overførsler fra klagerens checkkonto efter modtagelsen af klagerens skrivelse af 14. november 1988. Klagegebyret tilbagebetales klageren.