Spørgsmål om ansvar for at have frarådet salg af aktier i bankTrelleborg.
| Sagsnummer: | 30/2008 |
| Dato: | 15-10-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for at have frarådet salg af aktier i bankTrelleborg. |
| Indklagede: | bankTrelleborg (Sydbank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod bankTrelleborgs frarådning af salg af aktier i banken.
Sagens omstændigheder.
Sparekassen sparTrelleborg blev i foråret 2007 omdannet til et aktieselskab. Sparekassens garanter modtog i denne forbindelse tilbud om at konvertere deres garantindskud til aktiekapital, således at der for hver 1.000 kr. garantindskud kunne tegnes fire aktier á 20 kr. til kurs 250.
Klageren, der var garant i sparTrelleborg, erhvervede i forbindelse med konverteringen i alt 480 aktier i bankTrelleborg, hvoraf 80 aktier vedrørte et pensionsdepot.
bankTrelleborg aktien blev ved børsintroduktionen den 7. juni 2007 noteret til lidt over kurs 400. Børskursen faldt herefter jævnt. I juli 2007 var kursen ca. 350; medio oktober 2007 var kursen ca. 300. Fra begyndelsen af november 2007 lå kursen på ca. 250.
Klageren har anført, at hun drøftede et salg af bankTrelleborg aktierne med bankens medarbejdere, som frarådede et salg. Frarådningen skete, da bankens kurs var omkring 350 samt igen ved kurs 300.
Ultimo januar 2008 blev mindretalsaktionærerne i bankTrelleborg tvangsindløst i medfør af § 144 i lov om finansiel virksomhed. Sydbank overtog i denne forbindelse aktiekapitalen i bankTrelleborg. Tvangsindløsningskursen var 59,30. Der er gjort indsigelse mod denne kurs, jf. § 144, stk. 4.
I slutningen af marts 2008 blev bankTrelleborg fusioneret med Sydbank.
Parternes påstande.
Klageren har den 1. februar 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at bankTrelleborg nu Sydbank tilpligtes at betale erstatning.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun er klar over, at man som aktionær løber en risiko, idet kursen kan gå op eller ned. Hun købte aktierne som en langsigtet investering.
Hendes klage angår den rådgivning, hun fik i forbindelse med forespørgsler til banken med hensyn til, om der var grund til at sælge, idet kursen gik stødt nedad. Hun fik det svar, at den indre værdi i banken var god, og derfor var der ikke grund til at sælge.
Hun var klar over, at det var hendes valg at købe eller sælge, men hun valgte desværre at lytte til banken i den tro, at hun fik korrekte svar omkring bankens økonomi.
Hun bestrider, at bankens rådgivning vedrørende hendes overvejelser om salg er sket i overensstemmelse med regler for god skik og de etiske regler.
Hendes klage angår således bankens frarådning af hendes påtænkte salg. Bankens medarbejdere belærte hende om, at bankens egenkapital burde betinge en betydelig højere kurs, hvilket ville blive dokumenteret i forbindelse med årsrapporten for 2007 i begyndelsen af 2008. Det var magtpåliggende for de pågældende medarbejdere at fastholde hende som aktionær uanset hendes ønske om det modsatte.
Hendes ønske om salg af aktierne blev fremsat over for flere ansatte i bankens depotafdeling i Nytorv afdeling, Slagelse. Hun har desværre ikke længere notater om navnene på medarbejderne. Hendes revisor drøftede også salget med bankens Korsør afdeling, hvor det ligeledes kraftigt blev frarådet at sælge bankens aktier.
Frarådningen om salg skete, da bankens kurs var omkring 350 samt også ved kurs ca. 300.
Bankens medarbejdere henviste hende ikke til ekstern rådgivning vedrørende salg af aktierne.
Sydbank har anført, at klageren selv valgte at konvertere garantbeviserne til aktier samt fravalgte at sælge aktierne efterfølgende.
Det bestrides, at banken har afvist at sælge klagerens beholdning af bankTrelleborg aktier. Såfremt klageren ønskede at afhænde aktierne, var dette muligt til enhver tid.
Da klageren ikke kan angive navne på medarbejdere, som skulle have foretaget den konkrete rådgivning, er det vanskeligt at svare på klagerens påstand om rådgivning i enkelte situationer. Man har dog forsøgt at spørge, om der er medarbejdere, der husker samtaler med klageren eller hendes far, der er registreret revisor, om klagerens engagement, men dette er ikke tilfældet. Klagerens sædvanlige rådgiver har oplyst, at klageren normalt korresponderer med banken via mail. Der foreligger for den omhandlede periode ikke mails mellem klageren og rådgiveren, hvor emnet om salg af aktierne fremgår.
Det afvises, at banken skulle have en generel instruks til medarbejderne om at fastholde aktionærerne eller anbefale køb af bankens aktier. Det var bankens instruks, at kunderne skulle henvises til at søge uafhængige vurderinger om værdien af bankens aktier.
Det bemærkes, at det efter bankens opfattelse ikke er i strid med de etiske regler på værdipapirhandelsområdet, at banken rådede klageren til at afvente, at kursen skulle finde et naturligt leje såvel henset til den generelle kursudvikling, som også påvirkede bankens aktier, som det faktum, at aktien var nyintroduceret på markedet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved børsintroduktionen i begyndelsen af juni 2007 var børskursen på bankTrelleborg aktierne lidt over 400. I den følgende periode faldt kursen jævnt indtil begyndelsen af november 2007, hvorefter den lå på ca. 250. Klageren har anført, at hun drøftede kursfaldet med medarbejdere i banken, som imidlertid frarådede hende at sælge. Drøftelserne fandt sted, da kursen var ca. 350, og igen, da kursen var over ca. 300.
Der foreligger ikke nærmere oplysninger om drøftelserne, men selv om bankens medarbejdere som anført af klageren måtte have frarådet hende at sælge aktierne på de pågældende tidspunkter, finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der herved er begået ansvarspådragende fejl.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.