Anmodning om tilbageførsel af ydelse.
| Sagsnummer: | 440/1990 |
| Dato: | 06-05-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - nedskrivning af maksimum
|
| Ledetekst: | Anmodning om tilbageførsel af ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren har siden midten af 1980'erne haft en kassekredit hos indklagedes Frederiksberg afdeling. Ved aftale af 13. marts 1987 fastsattes kredittens maksimum til 20.000 kr., ligesom det bestemtes, at kreditten skulle tages op til behandling den 1. april 1988, senere forlænget til den 1. august 1989.
Ved skrivelse af 1. november 1989 til klageren meddelte afdelingen, at man var indforstået med at forlænge behandlingsterminen for kreditten frem til den 1. november 1990, på hvilket tidspunkt kreditten herefter skulle indfries i sin helhed. Klageren indfriede ikke kreditten på dette tidspunkt. Pr. 27. november 1990 var saldoen 23.231,06 kr.
Efter at have fået tilkendt førtidspension fik klageren i august 1986 udbetalt et indestående på 9.111,34 kr. fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Dette beløb indbetaltes på klagerens kassekredit. I maj 1987 ophævede klageren sin selvpensioneringskonto hos indklagede og overførte provenuet på 7.320,54 kr. til kassekreditten. Klageren ophævede i juni 1987 en pensionskonto, som administreredes i et andet pengeinstitut, og indbetalte provenuet på 15.146,78 kr. på kassekreditten.
Efter at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de på klagerens kassekredit tidligere indbetalte pensionsmidler, således at klageren derefter kan indgå en aftale med indklagede om afvikling af kassekreditten.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han af en navngivet medarbejder hos indklagede tidligere er tilsagt en fast overtræksret. Han har således iagttaget, at den pågældende medarbejder indtastede overtræksretten på EDB-skærm. I oktober måned 1989 var han til en samtale i afdelingen vedrørende kassekreditten. Han oplevede samtalen som meget ydmygende, idet en ganske ung medarbejder tilbageviste alle hans oplysninger. Efter mødet modtog han indklagedes skrivelse af 1. november 1989, hvorefter indklagede var indforstået med at prolongere kassekredittens behandlingstermin, men klageren ønskede ikke at underskrive, da han ikke havde bedt om en sådan forlængelse. Indbetalingen af beløbet fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond er foretaget for at bevare kassekreditten, medens indbetaling af de to andre pensionsordninger er sket efter råd fra indklagede.
Indklagede har anført, at man ikke ønskede at forlænge kassekreditten ud over den 1. november 1990, men at man er indforstået med at indgå en afviklingsaftale med klageren. Med hensyn til de omhandlede pensionsudbetalinger har klagerens tidligere bankrådgiver oplyst, at hun ingen erindring har herom, men at hun meget sandsynligt har rådgivet klageren til at indsætte pengene på kreditten, idet det ville være for dyrt at betale debetrenter på en kredit, hvis klageren havde pengene til rådighed. I øvrigt er de indsatte beløb efterfølgende hævet af klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren selv har anmodet om eller i hvert fald har accepteret, at beløbet fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de to pensionsbeløb blev indbetalt på kassekreditten. Klagerens påstand om tilbageføring af disse beløb kan allerede af denne grund ikke tages til følge.
Det er ikke godtgjort, at indklagede har tilsagt klageren en tidsubestemt og uopsigelig kassekredit. Ved indklagedes skrivelse af 1. november 1989 forlængedes kassekreditten frem til den 1. november 1990. Indklagede har ikke ønsket at forlænge kreditten yderligere, og Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede en forlængelse.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.