Spørgsmål om godtgørelse af advokatomkostninger m.m. i forbindelse med sag om falsk overførselsanmodning.
| Sagsnummer: | 451/1996 |
| Dato: | 12-03-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Omkostninger - advokatbistand
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om godtgørelse af advokatomkostninger m.m. i forbindelse med sag om falsk overførselsanmodning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 25. januar 1996 modtog indklagedes Holmbladsgade afdeling pr. telefax en anmodning om overførsel af 258.419,57 kr. fra klagerens konto hos indklagede til Byblos Bank SA i London til kredit for et navngivet selskabs konto.
Klageren, der er dansk statsborger, har bopæl i Nigeria.
Indklagede gennemførte overførslen den 29. januar 1996, efter at overførselsanmodningen var blevet modtaget i original pr. kurerpost.
I forbindelse med et møde i afdelingen den 21. marts 1996 i anden anledning blev klageren opmærksom på overførslen, som han ikke kunne anerkende, idet han oplyste, at der måtte foreligge en falsk overførselsanmodning. Indklagede meddelte, at sagen ville blive overgivet til juridisk afdeling, og at han ville høre nærmere.
Indklagede anmodede samme dag Byblos Bank SA, London om at annullere overførslen og returnere beløbet. Dette var ikke muligt, idet beløbet var videreoverført til et Nigeriansk pengeinstitut, som havde foretaget udbetaling heraf.
Klageren anmeldte samme dag forholdet til det danske politi.
Den 22. marts 1996 modtog indklagede en anmodning om overførsel af 14.500 USD fra klagerens konto til et pengeinstitut i Singapore. Overførslen blev ikke gennemført, da klageren ved påtegning på overførselsanmodningen den 25. marts 1996 erklærede, at den var falsk.
Klageren rettede herefter henvendelse til en advokat, der den 28. marts 1996 meddelte indklagede, at han repræsenterede klageren og forbeholdt sig at gøre et erstatningskrav gældende.
Mellem indklagedes juridiske afdeling og advokaten blev det aftalt foreløbig at afvente resultatet af politiets undersøgelser.
Den 28. april 1996 meddelte advokaten indklagede, at politiet på det foreliggende grundlag ikke var i stand til at udtale sig endeligt om ægtheden af underskriften på overførselsanmodningen.
Ved skrivelse af 17. maj 1996 meddelte indklagede advokaten, at man havde besluttet at godtgøre klageren det overførte beløb på 258.519,57 kr. med valør den 29. januar 1996 under forudsætning af, at klageren underskrev en tro- og loveerklæring.
Indklagede modtog tro- og loveerklæringen i underskrevet stand den 3. juni 1996 og krediterede den 11. juni 1996 klagerens konto 258.519,57 kr. med valør den 29. januar 1996.
Ved skrivelse af 5. juli 1996 anmodede klageren indklagede om at dække hans omkostninger i sagen, herunder advokatomkostninger på 30.400 kr., hvilket indklagede afslog.
Ved klageskema af 14. november 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes helt eller delvist at dække hans omkostninger, herunder advokatomkostninger, rejseudgifter, hotel- og taxaudgifter og udgifter til oversættelse og korrespondance.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han, da han blev bekendt med overførslen, ikke var klar over, om indklagede eller han selv hæftede for tabet. Indklagede informerede hverken om, hvad man ville foretage sig i sagen, eller om, hvorledes man ville forholde sig, såfremt det efter politiets undersøgelse måtte anses for bevist eller sandsynliggjort, at han ikke havde medvirket til overførslen. På grund af denne usikkerhed anså han det for nødvendigt at rette henvendelse til en advokat for at varetage sine interesser. Havde indklagede tilkendegivet, at beløbet ville blive erstattet, såfremt undersøgelserne i sagen viste, at han ikke var involveret i transaktionen, ville han ikke have fundet det nødvendigt at rette henvendelse til advokat. Udover advokatomkostningerne har sagen påført ham udgifter til to ekstraordinære flyrejser mellem Nigeria og Danmark samt til efterforskning i London af pengenes færd fra Danmark til Nigeria via England.
Indklagede har anført, at det ikke kan bebrejdes afdelingen, at der ikke under mødet den 21. marts 1996 blev taget stilling til, om klageren ville få godtgjort sit tab, hvis det måtte anses for bevist, at overførselsanmodningen var falsk. Sagen var på det tidspunkt ikke fuldt oplyst, og falskindsigelsen kunne eventuelt være fortabt som følge af uforsigtighed fra klagerens side. Det blev meddelt klageren, at sagen ville blive overdraget til indklagedes juridiske afdeling. Klageren kunne uden risiko for retstab have afventet indklagedes opklaring af sagen og stillingtagen hertil. Indklagede traf afgørelse i sagen inden for rimelig kort tid og har hverken begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre en pligt til at godtgøre klagerens udgifter i forbindelse med sagen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har ikke begået fejl, hverken i forbindelse med gennemførelsen af den omhandlede pengeoverførsel eller i forbindelse med behandlingen af sagen, efter at klageren havde oplyst, at der måtte foreligge en falsk overførselsanmodning. Det er heller ikke sandsynliggjort, at det var nødvendigt for klageren at søge advokatbistand. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede helt eller delvis at godtgøre klageren hans udgifter i anledning af sagen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.