Spørgsmål om manglende kurssikring ved omprioritering.
| Sagsnummer: | 840/1994 |
| Dato: | 21-09-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om manglende kurssikring ved omprioritering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 10. januar 1994 henvendte klageren og dennes ægtefælle sig til indklagede medbringende et tilbud fra Realkredit Danmark på et kontantlån på 644.000 kr. baseret på 6% obligationer til brug for omprioritering af klagerens og ægtefællens faste ejendom. Tilbuddet var indhentet af klageren selv.
Indklagede har oplyst, at klageren ikke ønskede at "have penge op af lommen" til betaling af ekstraordinært afdrag til en efterstående panthaver, hvilket ville blive tilfældet som følge af, at lånetilbuddet fra kreditforeningen medfinansierede differencerenter. Der blev derfor indhentet et nyt lånetilbud på 629.000 kr.
Den 20. januar 1994 underskrev klageren dokumenter vedrørende kontantlånet på 629.000 kr. herunder omprioriteringsaftale, hvoraf fremgik, at det nye lån ikke ønskedes hjemtaget, ligesom det ved afkrydsning af en rubrik blev tilkendegivet, at kurssikring ikke ønskedes foretaget.
Indklagede opsagde inden udgangen januar måned 1994 det eksisterende lån til Realkredit Danmark til indfrielse pr. 30. juni termin 1994.
Ifølge indklagede blev klageren efter tinglysningen af kreditforeningspantebrevet kontaktet medio februar 1994 vedrørende hjemtagelse. Klageren oplyste, at hjemtagelse skulle afvente indfrielse af det opsagte lån. På forespørgsel oplyste klageren endvidere, at der ikke ønskedes kurssikring, da klageren mente, at kursniveauet på dette tidspunkt var stabilt. Ifølge klageren frarådede indklagede kurssikring.
Den 2. juni 1994 kurssikrede klageren et 20 årigt kontantlån på 629.000 kr. baseret på 8% obligationer. Kurssikringen skete til kurs 90,00, men ændredes senere til kurs 91,90.
Af sagen fremgår, at det eksisterende lån havde en obligationsrestgæld på ca. 616.000 kr. og en restløbetid på 20 ½ år. Det nye låns obligationshovedstol er ca. 684.000 kr. med løbetid 20 år.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at på det indledende møde i januar 1994 frarådede indklagedes medarbejder, der virkede uerfaren, at foretage kurssikring, fordi "kursen ville blive meget bedre" og "så kan vi jo altid kurssikre senere". Medarbejderen oplyste ikke om fordele og ulemper ved kurssikring eller ved at undlade kurssikring. Han og ægtefællen blev derfor ikke stillet overfor to reelle valgmuligheder. I tiltro til indklagedes ekspertise accepterede han medarbejderens forklaring. Ved enkelte møder i løbet af foråret 1994 frarådede indklagede til stadighed kurssikring. Som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning er han gået glip af en årlig nettobesparelse på sine lån på ca. 15.000 kr. Indklagede bør være erstatningsansvarlig herfor.
Indklagede har anført, at klageren blev informeret om forholdene vedrørende kurssikring. Det var klagerens eget ønske ikke at kurssikre. Man har på intet tidspunkt frarådet at kurssikre. Klageren har ikke lidt tab ved den ændrede belåning af ejendommen, idet tab af en forventet besparelse ikke kan anses for et økonomisk tab. Det oprindelige lån havde en årlig nettoydelse på 41.555 kr. (1. år). Efter omlægningen er klagerens nettoydelse 41.522 kr. (1. år).
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet opfatter klagen således, at klageren ønsker erstatning for det tab, han har lidt ved, at der ikke skete kurssikring ved omprioriteringsaftalens indgåelse i januar 1994.
Klageren har underskrevet omprioriteringsaftalen, hvoraf fremgår, at kurssikring ikke ønskedes. Ankenævnet finder, at det må have stået klageren klart, at han herefter ikke var sikret mod kursfald, der måtte indtræde i perioden indtil det nye låns hjemtagelse. Klageren må endvidere have været klar over, at indklagedes rådgivning - i det omfang denne blev opfattet således, at kurssikring blev frarådet - alene skete ud fra indklagedes forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at det var klagerens egen afgørelse, om kurssikring skulle ske.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.