Krav om omlægning af ikke misligholdt kredit til gældsbrevslån. Ikke krav på omkostninger.
| Sagsnummer: | 212/1988 |
| Dato: | 09-03-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - omlægning
Udlån - indfrielse |
| Ledetekst: | Krav om omlægning af ikke misligholdt kredit til gældsbrevslån. Ikke krav på omkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. september 1983 oprettede klageren et lån med variabel udnyttelsesadgang ("kvik-lån") i indklagedes Enghave Plads afdeling, med et maksimum på 20.000 kr., som den 9. september 1985 blev forhøjet til 30.000 kr.
Lånetilbudet, der udgjorde 1. side i et blanketsæt bestående af 4 sider, blev fremsendt til klageren, der mundtligt accepterede dette, hvorefter indklagede fremsendte en lånenota til hende.
På forsiden af lånetilbudet er det anført, at lånet vil blive revurderet efter 3 år, og af lånebetingelsernes pkt. 7 fremgår det, at indklagede til enhver tid kan bringe lånet til ophør og kræve en eventuel restsaldo indfriet. Lånebetingelserne er optrykt på bagsiden af såvel lånetilbudet som lånenotaen.
Ifølge aftalen skulle klageren hver måned overføre 900 kr., som skulle dække forrentning og afvikling af lånet. Klageren havde dog uanset den månedlige indbetaling mulighed for at udnytte trækmuligheden op til det fastsatte maksimum.
I skrivelser af 8. og 21. september 1988 anmodede afdelingen klageren om at henvende sig i afdelingen med hensyn til drøftelse om afvikling af lånet.
Ved klagerens henvendelse i afdelingen den 3. oktober 1988 blev det meddelt hende, at afdelingen ikke ønskede at videreføre kreditgivningen, men ville videreføre engagementet, såfremt lånet blev omlagt til et almindeligt gældsbrevslån med en fast månedlig ydelse på 600 kr. Omkostningerne til oprettelsen af gældsbrevslånet beløb sig til 1.108 kr. hidrørende fra stempelomkostninger 92 kr., gebyr 400 kr. og bevillingsprovision 616 kr.
Klageren meddelte, at hun ikke ønskede at afholde disse udgifter.
Den 4. oktober 1988 meddelte klageren afdelingen, at hun ønskede lånet overført til indklagedes Falkoner afdeling, hvilket dog ikke skete.
I skrivelse af 4. oktober 1988 opsagde afdelingen lånet til fuld indfrielse.
Den 10. oktober 1988 rettede klageren henvendelse i afdelingen og underskrev gældsbrevet.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet. Klagerens påstand må forstås således, at hun ønsker omkostningerne ved etablering af gældsbrevslånet tilbagebetalt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ved oprettelsen af lånet i 1983 ikke fik oplyst, at lånet ville blive revurderet efter 3 år, men at en medarbejder i afdelingen har oplyst, at denne kontraktsbestemmelse først er indsat efter, at hun oprettede sit lån. Indklagede kunne blot have ophævet hendes adgang til at trække på kontoen, således at lånet kunne afvikles ved overførsel af 600 kr. om måneden fra hendes lønkonto. Oprettelsen af gældsbrevet har således været overflødig.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at klageren såvel ved lånets oprettelse i 1983 som ved forhøjelsen af maksimum i 1985 fik fremsendt lånetilbudet, af hvis forside det fremgik, at lånet ville blive revurderet, ligesom det af lånebetingelserne fremgik, at indklagede til enhver tid kunne bringe låneforholdet til ophør.
Da klageren i 3 års perioden ikke havde formået at nedbringe kreditten, ønskede indklagede ikke at fortsætte kreditgivningen. Indklagede var dog indstillet på at videreføre engagementet, såfremt lånet blev omlagt til et gældsbrevslån. Det lån, indklagede har tilbudt klageren til afvikling af kreditten, adskiller sig ikke fra lån i samme størrelsesorden, som tilbydes indklagedes øvrige kunder, hverken med hensyn til størrelsen af ydelsen eller af de omkostninger, der er forbundet med etableringen. Da det opsagte lån ikke er skriftligt accepteret af klageren, har det ikke været underlagt stempelpligt, hvorfor stempling ved etablering af gældsbrevlånet har været nødvendig.
Indklagedes filialer har hver især komptence til at træffe bestemmelse om, hvad det enkelte engagement skal omfatte. Falkoner afdeling har således ikke afvist at modtage klageren som kunde, men alene at overtage klagerens lån i Enghave Plads afdeling. Enghave Plads afdeling har således ikke nægtet klageren et filialskift, men det har ikke været muligt at overføre klagerens udlån.
Ankenævnets bemærkninger:
Den af indklagede ønskede afvikling af klagerens "Kvik-lån", der ikke var misligholdt, kunne som anført af klageren have været gennemført ved ophævelse af klagerens adgang til at hæve på kontoen kombineret med en afdragsordning, og der er ikke af indklagede anført nogen begrundelse for, at man i stedet forlangte lånet omlagt til et gældsbrevslån. Selv om det må lægges til grund, at indklagede havde ret til at opsige "Kvik-lånet" til fuld indfrielse, findes indklagede herefter selv at burde bære omkostningerne ved etableringen af gældsbrevslånet, og Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 1.108 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.