Ikke ansvar for undladt rådgivning om bedre investeringsmuligheder.
| Sagsnummer: | 75/1988 |
| Dato: | 04-11-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Ikke ansvar for undladt rådgivning om bedre investeringsmuligheder. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Fra 1971 og indtil sin død i 1986 havde klagerens mor to indlånskonti i indklagedes Ikast afdeling. Begge konti var oprettet som anfordringskonti.
I december 1981 ændrede afdelingen på klagerens anmodning den ene konto til en konto på 12 måneders opsigelse dog således, at udbetaling ved kontohaverens død kunne ske uden overholdelse af opsigelsesvarslet. I den følgende tid hævede klagerens moder ved flere lejligheder uden dekort på kontoen uden overholdelse af opsigelsesvarslet.
I marts 1985 anmodede klageren afdelingen om at overflytte indeståendet på anfordringskontoen til opsigelseskontoen. Klageren lukkede herefter anfordringskontoen.
I januar 1986 konstaterede klageren, at anfordringskontoen i perioden fra den 29. marts 1981 til den 29. marts 1985 var blevet forrentet med 1,5% for lidt. Efter klagerens henvendelse til afdelingen blev fejlen rettet og renteforskellen tilskrevet 12-månederskontoen.
Efter moderens død rettede klageren henvendelse til indklagede og anmodede om renteregulering af moderens konti-, idet hun i perioden fra 1971 til 1981 havde haft et større indestående på en almindelig anfordringskonto, hvorfor afdelingen, navnlig under hensyn til hendes fremskredne senilitet, burde have rådgivet hende om muligheden for at opnå en bedre forrentning.
Ved skrivelse af 23. juli 1986 til klageren oplyste indklagedes Region Midtjylland, at det er indklagedes politik at vejlede om alternative kontoformer, nar der præsenteres en konto med et større indestående. I klagerens moders tilfælde var alle posteringer imidlertid sket maskinelt, hvorfor denne vejledning ikke havde fundet sted. Regionen udtrykte desuden undren over, at klageren ikke allerede ved sin henvendelse i 1981 havde rejst spørgsmålet.
Herefter har klageren under henvisning til det tidligere overfor indklagede fremførte indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage renteregulering af de ovennævnte to konti.
Indklagede har påstået frifindelse, således at reguleringen ikke finder sted, og har til støtte herfor anført, at de to konti til stadighed har været forrentet, således som kontohaveren har været berettiget til. Hertil kommer, at et eventuelt krav på yderligere forrentning for perioden vil være forældet efter dansk rets almindelige regler herom.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede, findes klagerens påstand om efterregulering af renter ikke at kunne tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.