Afgørelse

Rådgivning om køb af investeringsforeningsbeviser.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens køb af investeringsforeningsbeviser i december 1999.

Sagens omstændigheder.

I november 1999 solgte klageren en ejendom med et provenu på ca. 400.000. Efter anbefaling fra indklagede blev provenuet anvendt til køb af for ca. 50.000 kr. investeringsforeningsbeviser i BG Invest Norden, som er baseret på aktier, og for ca. 350.000 kr. investeringsforeningsbeviser i BG Invest Danske obligationer.

Klageren havde et billån hos indklagede, som i juli 2000 blev indfriet samtidig med etablering af et nyt billån på 80.000 kr.

I november 2000 solgte klageren en del af investeringsforeningsbeviserne i BG Invest Danske obligationer, idet provenuet blev anvendt til indfrielse af billånet.

Den 27. november 2001 solgte klageren investeringsforeningsbeviserne i BG Bank Invest Norden, hvorved klageren realiserede et kurstab på 10.931,15 kr.

Parternes påstande.

Den 9. juli 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 21.984 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og hans søn den 14. december 1999 var til møde hos indklagede om placering af midlerne vedrørende ejendomssalget. Han og sønnen var enige om at købe obligationer og om at indfri billånet. Indklagede anbefalede imidlertid aktier, som ville give lidt højere rente. Indklagede undlod at informere om risikoen ved at investere i aktier. Efterfølgende har han erfaret, at aktier ikke giver renter.

Indklagede bør erstatte hans tab ved investeringen, som kan opgøres til i alt 21.984 kr.

Indklagede har anført, at der under hensyn til klagerens alder blev foreslået en forsigtig placering, hvor 12,50 % blev placeret i aktiebaserede og 87,50 % i obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser. Klageren blev oplyst om, at han ville kunne forvente et større afkast fra investeringen i BG Bank Invest Norden end i de obligationsbaserede investeringforeningbeviser, men at dette samtidig indebar en større risiko for tab.

I november 2000 gav klageren udtryk for utilfredshed med udbyttet og med, at kursen på aktieafdelingen var begyndt at falde. Klageren var derfor til et møde, hvor hans investering blev drøftet. På mødet blev der blandt andet talt om udbytteberegning, og at der er større udsving i kursen på aktier end på obligationer og dermed større risiko ved investering i aktier. Desuden blev det besluttet at indfri billånet ved at sælge en portion BG Invest Danske obligationer.

Indklagede er ubekendt med, hvorledes klageren er kommet frem til et tab på 21.984 kr.

Klageren traf selv beslutning om investeringen og bærer selv risikoen for, at kursen på BG Bank Invest Norden faldt, og dermed gav klageren et kurstab, da han solgte.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På mødet i december 1999 besluttede klageren efter forslag fra indklagedes medarbejder at købe for ca. 350.000 kr. investeringsforeningsbeviser baseret på obligationer og for ca. 50.000 kr. investeringsforeningsbeviser baseret på aktier. Dette må betragtes som en forsigtig investering, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning. Det bemærkes herved, at det har formodningen for sig, at ikke alene afkastmuligheder, men også risici er blevet drøftet, og at klageren i øvrigt selv måtte indse, at modstykket til det forventede højere afkast af de aktiebaserede investeringsforeningsbeviser var en større risiko for kurstab.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.