Spørgsmål om godtgørelse for medgået tid og positive udgifter påført klager som følge af fejl fra indklagedes side.
| Sagsnummer: | 493 /1995 |
| Dato: | 11-06-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Modregning - gensidighed
Fejlekspedition - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om godtgørelse for medgået tid og positive udgifter påført klager som følge af fejl fra indklagedes side. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indklagedes Børsgade afdeling, hvor klagerens daværende arbejdsgiver er kunde, konstaterede den 20. juli 1995, at der på grund af indklagedes fejl den 1. s.m. var overført 9.069,03 kr. i løn til klagerens lønkonto i Bikuben. Dette var 7.739,62 kr. for meget, idet lønbeløbet rettelig udgjorde 1.329,77 kr. Ved skrivelse af s.d. anmodede indklagede forgæves Bikuben om tilbageførsel af beløbet. Samtidig blev klagerens arbejdsgiver anmodet om at kontakte klageren vedrørende den for meget overførte løn.
Klageren har oplyst, at arbejdsgiveren lørdag den 29. juli 1995 oplyste om fejlen. Han rettede ikke straks henvendelse til indklagede, da han den følgende dag rejste på ferie, hvorfra han kom tilbage den 9. august 1995.
Ved skrivelse af 7. august 1995 gav indklagede klageren oplysning om fejlen og meddelte, at klagerens løn pr. 1. august 1995 på 1.096,74 kr. var tilbageholdt. Klageren blev anmodet om omgående at indbetale restbeløbet på 6.642,52 kr.
Ved skrivelse af 10. august 1995 protesterede klageren over tilbageholdelsen af lønnen pr. 1. august 1995 og meddelte, at han så sig nødsaget til at drøfte spørgsmålet om indklagedes tilbagebetalingskrav med sin bank, Forbrugerstyrelsen og evt. sin advokat.
Ved skrivelse af 14. august 1995 gentog indklagede sin anmodning om, at klageren skulle indbetale beløbet, og anførte, at klageren i modsat fald udsatte sig for, at sagen ville blive anmeldt til politiet som en bedragerisag. Klageren protesterede herover ved skrivelse af 16. august 1995.
Efter yderligere korrespondance udbetalte indklagede den 1. september 1995 lønnen pr. 1. august på de nævnte 1.329,77 kr. og anmodede samtidig klageren om at henvende sig i afdelingen med henblik på en aftale om en rimelig ordning vedrørende tilbagebetaling af beløbet på 7.739,62 kr.
Efter yderligere korrespondance meddelte indklagede, at man så sig nødsaget til at overdrage sagen til retslig inkasso, såfremt klageren ikke inden 8 dage indbetalte 7.739,62 kr. eller indgik en rimelig afviklingsordning. Med henvisning hertil fremsendte klageren den 24. s.m. en check på 2.404,19 kr. svarende til halvdelen af beløbet efter fradrag af 2.931,25 kr., som han beregnede sig i gebyr for sit arbejde med sagen og til dækning af faktiske udgifter til telefon, porto og ekstra kontoudtog. Samtidig indbragte klageren sagen for Ankenævnet, idet han påstod indklagede tilpligtet at give en uforbeholden undskyldning og at betale et gebyr fastsat efter klagerens egne rimelige kriterier.
Den 28. september 1995 blev sagen taget til inkasso hos indklagedes advokat.
Den 30. september 1995 betalte klageren restfordringen på 5.335,43 kr. samt inkassoomkostninger på 662 kr. til advokaten, idet han samtidig tog forbehold for sit krav mod indklagede om en passende kompensation for den krænkelse og det besvær, han var blevet påført.
Den 7. november 1995 imødekom indklagede klagerens krav om en undskyldning i sagens anledning og refunderede inkassoomkostningerne på 662 kr.
Klageren har over for Ankenævnet fastholdt sin påstand om yderligere kompensation.
Indklagede har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes fremgangsmåde i sagen har været stærkt kritisabel. Indklagede burde straks den 20. juli 1995 have rettet henvendelse til ham vedrørende fejlen, som på det tidspunkt straks kunne være rettet. Indklagede forsøgte i stedet uden hans accept at få beløbet tilbageført fra hans konto i et andet pengeinstitut, ligesom hans løn pr. 1. august blev tilbageholdt. Herudover blev han truet med politianmeldelse. Disse forhold gav anledning til en omfattende korrespondance. Uanset at han den 24. september 1995 fremkom med et forslag til løsning af sagen, overgav indklagede fordringen til inkasso. Indklagede har ved sin håndtering af sagen påført ham en betydelig arbejdsbyrde til korrespondance m.v. samt faktiske udgifter til telefon, porto og ekstra kontoudtog. Han bør være berettiget til at beregne sig gebyr som kompensation for det betydelige besvær, indklagede var årsag til.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke udspringer af en aftaleretlig relation mellem indklagede og klageren. Da der således ikke består et kundeforhold, bør sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at hændelsesforløbet ikke har påført klageren et erstatningsberettiget tab, og at der ikke er hjemmel til at pålægge indklagede at yde klageren en godtgørelse. Såfremt klageren havde efterkommet afdelingens anmodning om betaling ved skrivelse af 7. august 1995, kunne en væsentlig del af korrespondancen have været undgået.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen.
Ankenævnet finder det kritisabelt, at indklagede angiveligt kunne finde det fornødent at indgive politianmeldelse mod klageren vedrørende et civilretligt krav opstået på grund af fejl hos indklagede.
Ankenævnet finder endvidere, at indklagedes modregning i klagerens løn pr. 1. august 1995, som skulle overføres fra klagerens arbejdsgivers konto hos indklagede til klagerens konto i Bikuben, var uberettiget, allerede fordi betingelsen om gensidighed ikke var opfyldt, og at indklagede på baggrund af klagerens indbetaling af 24. september 1995 burde have rettet fornyet henvendelse til klageren inden sagens overgivelse til inkasso.
Indklagede har inden klagens indgivelse tilbageført modregningen, og har på baggrund af klagen givet en undskyldning og dækket udgiften til inkassoomkostninger. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at yde klageren kompensation for den ulejlighed, han har haft i forbindelse med tilbagesøgningskravet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.