Værdipapirer, formuestyring.
| Sagsnummer: | 157/1988 |
| Dato: | 19-12-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Værdipapirer, formuestyring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved udfyldelse af skematisk ansøgning den 8. oktober 1985 anmodede klageren Difko Bank (nu indklagede) om at tilsende sig et forslag om formuestyring. I skemaet anførte klageren, at hans investeringsformål var at opnå et løbende tillæg til sin indkomst, at han ønskede en sikkerhedsfaktor på 2 på en skala, hvor 5 betegner maksimal sikkerhed, mens 1 betegner maksimalt afkast, at han havde en investeringshorisont på 3-10 år, at han ønskede et tilbud på finansiering fra bankens side, og at han ønskede, at banken kunne disponere uden forudgående godkendelse fra ham.
På grundlag af denne ansøgning indgik parterne en kreditaftale og en formuestyringsaftale, hvorefter klageren fik stillet en kredit på 200.000 kr. til rådighed, hvoraf 175.000 kr. blev placeret på en til formuestyringskontoen knyttet afregningskonto. Ifølge formuestyringsaftalen ville afregningskontoens indestående blive placeret i aktier, og det var anført, at køb og salg af værdipapirer blev foretaget i overensstemmelse med formålet efter bankens bedste skøn. I aftalens pkt. 6 om ansvar var det anført, at tab og gevinst som følge af bl.a. ændringer i depotets kursværdi alene skulle bæres af depotindehaveren og i enhver henseende og til enhver tid skulle være banken uvedkommende.
Ved skrivelse af 16. december 1987 til klageren oplyste banken, at der var konstateret en underdækning i engagementet på 70.871 kr., og anmodede om reduktion til 0 af denne underdækning med fradrag af den bevilgede blankokredit på 25.000 kr. På denne baggrund anmodede banken klageren om at tilkendegive, om han ønskede engagementet fortsat.
Klageren ønskede engagementet bragt til ophør, og banken solgte herefter i januar 1988 de resterende aktier og overførte indeståendet på afregningskontoen til den oprettede kredit.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham principalt fuldt ud, subsidiært delvis, det tab, som han har lidt på formuestyringsaftalen. Dette har klageren angivet til 70.871 kr., svarende til det underdækningsbeløb, som Difko Bank oplyste ved skrivelse af 16. december 1987.
Indklagede har påstået frifindelse og har i øvrigt opgjort tabet til 38.838 kr.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at indklagede ved sin håndtering af formuestyringsaftalen har udvist en ansvarspådragende dårlig kurs- og kundepleje, navnlig ved ikke at ville forsøge at genvinde noget af det undervejs konstaterede tab. Klageren har yderligere anført, at den valgte risikoprofil alene havde betydning for arten af værdipapirer, hvori investering ville blive foretaget.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at man under hele formuestyringsaftalens forløb har handlet på grundlag af aftalens indhold samt indklagedes og indklagedes rådgivers vurdering og forventninger til investeringsmarkederne og de enkelte papirer, men har naturligvis været uden indflydelse på de kursfald, som har fundet sted i 1986 og navnlig i oktober 1987.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har tilsidesat sine pligter i henhold til den mellem parterne indgåede aftale om formuestyring.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.