Spørgsmål om rentetab i forbindelse med forsinket ekspedition ved indfrielse af realkreditlån.
| Sagsnummer: | 193/1999 |
| Dato: | 21-10-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Fejlekspedition - betalingsformidling
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rentetab i forbindelse med forsinket ekspedition ved indfrielse af realkreditlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af en fejlekspedition i forbindelse med indfrielsen af et realkreditlån skal yde klageren en rentekompensation som følge af, at fejlen muligt medførte en forsinkelse af omprioriteringen, hvorved klagerens renteudgifter på klagerens gæld til indklagede blev forøget.
Sagens omstændigheder.
Klageren solgte i 1996 sit sommerhus for kontant 580.000 kr. til overtagelse pr. 15. oktober s.å.
Den 30. september 1996 deponerede køberne hos indklagedes Frederiksberg afdeling, der er klagerens pengeinstitut, 534.970 kr. Af deponeringskvittering af samme dato fremgår, at det deponerede beløb kunne frigives, når der forelå tinglyst skøde uden præjudicerende retsanmærkninger.
Den 30. september 1996 indgik klageren omprioriteringsaftale med indklagede, hvorefter indklagede skulle forestå indfrielsen af et Nykreditlån med en obligationsrestgæld på ca. 385.000 kr. Til brug for indfrielsen indgik klageren samme dag terminskontrakt med indklagede om køb af nominelt 386.000 kr. obligationer med afvikling 15. oktober 1996.
Den 5. oktober 1995 fremsendtes skøde for sommerhuset til tinglysning, hvorfra det blev returneret den 29. november 1996 med retsanmærkninger.
Til brug for indfrielsen af Nykreditlånet hævede indklagede den 15. oktober 1996 382.000 kr. på skødedeponeringskontoen.
Indklagede har oplyst, at Nykreditlånet ved en fejl ikke på forhånd var opsagt, ligesom indfrielsesopgørelse ikke var rekvireret. Dette bevirkede en forsinkelse af ekspeditionen, således at Nykreditlånet først blev indfriet 30. oktober 1996.
Efter at have modtaget Nykreditpantebrevet i kvitteret stand fremsendte indklagede den 8. november 1996 pantebrevet til aflysning af tingbogen. Samme dag orienterede indklagede den berigtigende advokat om, at man havde sendt prioriteter, der ikke skulle overtages af køberne, til aflysning, således at der kunne opnås anmærkningsfrit skøde.
Klageren har anført, at først den 20. januar 1997 forelå skødet tinglyst anmærkningsfrit, hvorefter det resterende indestående på deponeringskontoen på ca. 163.000 kr. inkl. renter blev frigivet.
Den 3. februar 1997 opgjorde indklagede deponeringskontoen og overførte beløbet til klagerens og dennes ægtefælles budgetkonto, hvorfra der samme dag overførtes 50.000 kr. til klagerens og ægtefællens lån hos indklagede. Budgetkontoens og lånets saldo var forud for overførslen henholdsvis 106.794,26 kr. (negativ) og 122.822,08 kr.
Ved skrivelse af 15. august 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at indklagedes fejlekspedition vedrørende indfrielse af Nykreditlånet havde medført en forsinkelse af frigivelsen af deponeringskontoen, hvilket blandt andet havde medført en forøget renteudgift på budgetkontoen og lånet, idet deponeringskontoen ville have kunnet været frigivet 1. december 1996, såfremt indklagede ikke havde begået fejl. Endvidere havde fejlekspeditionen bevirket, at klageren havde måttet betale termin for perioden 15. oktober til 31. oktober 1996 vedrørende Nykreditlånet.
Ved skrivelse af 27. august 1997 meddelte indklagede, at terminsydelsen for 15. oktober til 31. oktober 1996 beløb sig til 1.240,95 kr., men at klageren var kompenseret herfor ved, at indklagede havde undladt opkrævning af sit gebyr for ekspedition af ejendomshandelen, hvilket var aftalt til 1.275 kr., og at dette blev accepteret af klageren under et møde hos indklagede. Indklagede anførte endvidere i skrivelsen, at det kunne være svært at vurdere, hvilken forsinkelse indklagedes ekspeditionsfejl vedrørende Nykreditlånet havde medført, idet indklagede ikke var bekendt med advokatens ekspedition af sagen. Indklagede tilbød dog en godtgørelse på 3.025,96 kr., som udgjorde opkrevet rente af de resterende deponeringsbeløb i perioden 1. december 1996 til 1. februar 1997. Indklagede indsatte herefter 1.520 kr. på klagerens konto, som udgjorde de nævnte 3.025,96 kr. minus skattefradrag. Ved skrivelse af 2. februar 1998 erklærede indklagede sig indforstået med at godtgøre klageren det fulde rentebeløb på 3.025,96 kr., hvis klageren ønskede dette, mod at renteoplysningerne til skattemyndighederne for 1996 og 1997 blev ændret med den konsekvens, at klageren ville modtage opkrævninger på ekstraskat.
Under en yderligere korrespondance med indklagede, hvor klageren modtog beløbet på 3.025,96 kr., stillede klageren ved skrivelse af 2. februar 1998 krav om, at indklagede betalte 6.290,43 kr. Klageren opgjorde beløbet til forskellen mellem hendes og ægtefællens nettogæld pr. 1. december 1996 - under forudsætning af, at deponeringskontoen var frigivet pr. denne dato - og nettogælden ved frigivelsen pr. 3. februar 1997. Indklagede afviste at betale dette beløb, idet indklagede bl.a. bestred beløbets opgørelse.
Parternes påstande.
Klageren har den 7. maj 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 6.290,43 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes fejl vedrørende ekspeditionen af indfrielsen af Nykreditlånet medførte en forsinkelse af frigivelsen af skødedeponeringskontoen. Indklagedes fejl medførte således, at skødet til køberne fik retsanmærkning, hvorefter deponeringskontoen måtte afvente annullation af retsanmærkning på skødet. Herved blev renteudgiften på gælden til indklagede forøget.
Indklagede har anført, at der ikke er årsagssammenhæng mellem indklagedes ekspeditionsfejl og forsinkelsen med deponeringskontoens frigivelse. Man har dog valgt at godtgøre klageren de anslåede renter for perioden 1. december 1996 til 1. februar 1997 for den del af engagementet, som ville være blevet indfriet ved frigivelse af deponeringskontoen pr. 1. december 1996. Det var ikke alene forholdene omkring indfrielsen af Nykreditlånet, som medførte, at skødet først forelå anmærkningsfrit i januar 1997. Klager har ikke dokumenteret, at berigtigende advokat ville have været i stand til at frigive deponeringen pr. 1. december 1996. Med den faktiske ekspeditionstid fra 11. november 1996, hvor pantebrevet blev sendt til aflysning, til 21. januar 1997, hvor berigtigende advokat frigav deponeringen, er det tvivlsomt, om skødet kunne have været tinglyst anmærkningsfrit allerede 1. december 1996, såfremt Nykreditlånet var blevet indfriet den 15. oktober 1996. Klagerens tabsopgørelse bestrides, idet der ikke er taget hensyn til ikke-tilskrevne renter fra seneste rentetilskrivning til 1. december 1996 på de involverede konti. Klageren har heller ikke taget hensyn til bevægelser på kontiene, eller til at det kun var en del af gælden, som blev indfriet med det deponerede beløb. Endelig har klageren ikke taget hensyn til den allerede ydede godtgørelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges til grund, at indklagedes fejlekspedition medførte en forsinkelse af indfrielsen af Nykreditlånet på 15 dage. Det må antages, at denne forsinkelse igen medførte en forsinkelse af frigivelsen af skødedeponeringskontoen og dermed en forøgelse af klagerens renteudgifter. Der er imidlertid ikke oplyst omstændigheder, der gør det antageligt, at denne forsinkelse blev af længere varighed end forsinkelsen med indfrielsen af Nykreditlånet. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at antage, at frigivelsen af skødedeponeringskontoen på grund af indklagedes fejlekspedition blev forsinket i ca. to måneder, således som det er forudsat i klagerens erstatningsopgørelse, men kan alene lægge til grund, at der har været tale om en forsinkelse på ca. 15 dage.
Det er herefter ikke godtgjort, at klageren som følge af klagerens fejlekspedition har lidt et større tab end de 3.025,96 kr., som indklagede allerede har tilbudt at betale klageren i kompensation, hvorfor det
Klagen tages ikke til følge.