Pant tillige stillet af debitor.
| Sagsnummer: | 384/1990 |
| Dato: | 17-06-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - forhold til pant
|
| Ledetekst: | Pant tillige stillet af debitor. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved lånedokument af 23. september 1988 ydede indklagedes Brovst afdeling klagerens søn og svigerdatter et lån på 125.000 kr. Lånet skulle ifølge lånedokumentet afvikles med en månedlig ydelse på 1.800 kr. første gang den 1. oktober 1988. Til sikkerhed for lånet kautionerede klageren, og svigerdatteren håndpantsatte et ejerpantebrev på 60.000 kr. med pant i dennes faste ejendom. Det var i lånedokumentets pkt. X anført:
"Pant stillet for dette lån tjener tillige som sekundær sikkerhed for pantsætters øvrige forpligtelser overfor banken - nuværende og fremtidige."
Ved skrivelse af 1. juli 1990 til afdelingen fremkom klagerens søn med et akkordforslag, hvorefter afdelingen ved indbetaling af 60.000 kr. skulle afgive saldokvittering, frigive ejerpantebrevet og klagerens kautionsforpligtelse. Ved skrivelse af 9. juli 1990 til debitorerne med kopi til klageren opsagde afdelingen engagementet til fuld indfrielse pr. 23. juli 1990 under henvisning til, at dette var misligholdt. Engagementet udgjorde på dette tidspunkt et billån med en restgæld på 7.925,05 kr., en budgetkonto med en negativ saldo på 52.516,19 kr. samt det lån, som klageren havde kautioneret for, og hvis saldo nu udgjorde 118.294,16 kr.
Ved skrivelse af 10. august 1990 meddelte debitorerne afdelingen, at de ved skrivelse af 7. august 1990 havde indgivet ansøgning til skifteretten om gældssanering. Afdelingen anmodede herefter den 20. august 1990 klageren om at indfri sin kautionsforpligtelse inden 14 dage med i alt 123.367,85 kr.
Efter at afdelingen påny ved skrivelse af 11. september 1990 har rykket klageren for indfrielse af kautionsforpligtelsen, har klageren ved skrivelse af s.d. indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, principalt at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor ham, subsidiært at provenuet af det håndpantsatte ejerpantebrev primært anvendes til nedbringelse af det kautionssikrede lån, samt at indklagede afventer gældssaneringssagens afslutning, før krav om indfrielse af kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Den 14. marts 1991 afsagde skifteretten i Fjerritslev kendelse, hvorefter klagerens søn og svigerdatter nægtedes gældssanering.
Til støtte for den principale påstand har klageren anført, at indklagede efter klagerens afgivelse af kautionserklæringen i september 1988 har udvidet sønnens og svigerdatterens engagement med ca. 190.000 kr. uden at have opnået klagerens samtykke hertil. Klagerens stilling som kautionist er derved blevet stærkt forringet, og indklagede har på intet tidspunkt opfyldt sin informationspligt vedrørende debitorernes forringede økonomiske situation.
Til støtte for den subsidiære påstand har klageren anført, at det ved hans afgivelse af kautionserklæringen i september 1988 var en vigtig forudsætning, at provenuet af det af klagerens svigerdatter håndpantsatte ejerpantebrev forlods ville blive anvendt til nedskrivning af lånet. Medarbejdere i afdelingen har vedgået, at dette var hensigten ved etableringen af aftalen, men at afdelingen i den nuværende situation i stedet ønskede at anvende provenuet af pantebrevet til afskrivning på debitorernes øvrige engagement med indklagede. Klageren finder endvidere, at indklagede bør afvente gældssaneringssagens afslutning, inden kautionsforpligtelsen gøres gældende. Indklagede har accepteret at afvente resultatet, forudsat at beløbet er indsat på en spærret konto, hvilket klageren imidlertid ikke ser sig i stand til.
Indklagede har anført, at klageren har været bekendt med hans søns og svigerdatters økonomiske situation, og at klageren på intet tidspunkt overfor indklagede har ytret ønske om at blive informeret herom. Debitorernes forringede økonomiske situation skyldes endvidere, at klagerens søn den 1. august 1989 fratrådte sin stilling og påbegyndte en ulønnet uddannelse, hvilket ikke kan have været klageren ubekendt. Indklagede har endvidere ikke ønsket at afvente gældssaneringssagens udfald, da dette vil kunne betyde en forringelse af indklagedes stilling.
Ankenævnets bemærkninger:
Det forhold at indklagede, efter at klageren havde afgivet selvskyldnerkaution for det omhandlede lån, ydede debitorerne yderligere kredit, kan ikke medføre, at klagerens kautionsforpligtelse er bortfaldet, idet indklagede ikke var uberettiget til at yde debitorerne yderligere kredit.
Af det lånedokument, som klageren underskrev som kautionist, fremgik, at debitor selv havde stillet sikkerhed for kreditten i form af et ejerpantebrev i sin faste ejendom. Klageren har således ved bedømmelsen af sin risiko haft føje til at gå ud fra, at han ved en eventuel indfrielse af kassekreditten ville indtræde i indklagedes yderligere sikkerhed. Det bemærkes herved, at det ikke kan lægges til grund, at klageren var informeret om, at indklagede havde bevilget debitor yderligere kredit mod sikkerhed i ejerpantebrevet. Indklagede findes som følge heraf at være uberettiget til at benytte sikkerheden i det håndpantsatte ejerpantebrev til nedskrivning af kreditter, som klageren ikke hæfter for. Indklagede bør derfor anerkende, at klagerens forpligtelse i henhold til den afgivne kautionserklæring nedsættes med værdien af ejerpantebrevet.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at værdien af det i sagen omhandlede pantebrev primært afskrives på det lån, for hvilket klageren har kautioneret. Klagegebyret tilbagebetales klageren.