Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ikke dansktalende kundes hæftelse for et lån, som blev opdelt i forbindelse med samlivsophævelse.

Sagsnummer: 327 /2000
Dato: 06-12-2000
Ankenævn: John Mosegaard, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt
Klageemne: Udlån - hæftelse
Kaution - hæftelse
Ledetekst: Spørgsmål om ikke dansktalende kundes hæftelse for et lån, som blev opdelt i forbindelse med samlivsophævelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren hæfter for et lån, som blev ydet til klageren og dennes daværende ægtefælle i 1998, og som i marts 2000 blev opdelt i forbindelse med samlivsophævelse.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1956, er marokkansk statsborger og kom i 1996 til Danmark.

Den 23. oktober 1998 underskrev klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et gældsbrev til indklagede vedrørende et lån på 36.586,85 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr.

Ved gældsbrev underskrevet af klageren og M den 22. juli 1999 blev lånet forhøjet med 20.668,69 kr. til 46.566,79 kr., som uændret skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr.

Låneydelserne blev trukket på M's konto hos indklagede, hvorpå såvel klagerens som M's indtægter indgik, og hvorpå parrets øvrige betalinger blev trukket.

Primo 2000 ophævede klageren og M samlivet.

Den 3. februar 2000 blev der oprettet en separat grundkonto for klageren.

Under et møde mellem klageren, M og indklagede den 15. marts 2000 blev fælleslånet opdelt i to lige store lån på hver 19.605,52 kr. med henholdsvis klageren og M som låntagere. Ifølge kautionserklæringer underskrevet samme dato påtog klageren og M sig selvskyldnerkaution for hinandens lån.

Ved skrivelse af 13. juni 2000 gjorde klageren via en advokat gældende, at hun ikke hæftede for gælden. Indklagede fastholdt klagerens hæftelse.

Parternes påstande.

Den 13. september 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for gælden.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun taler og forstår kun lidt dansk, og at hun ikke kan læse dansk. Under hele sit ophold i Danmark har hun været hjemmegående husmor. Hun har alene modtaget kontanthjælp og har ingen udsigt til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har derfor på intet tidspunkt været i stand til at påtage sig en gældsforpligtelse, hvilket må have været klart for indklagede.

Indklagede burde have foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af, hvorvidt hun overhovedet var i stand til at påtage sig en gældsforpligtelse, ligesom indklagede burde have sikret sig, at hun forstod, hvad hun forpligtede sig til med sin underskrift.

M, som under mødet med indklagede i marts 2000 fungerede som tolk, oplyste, at dokumenterne alene angik oprettelse af selvstændige konti. Dokumenterne blev underskrevet på baggrund af M's oplysninger, idet hun ikke selv kunne læse disse. Det var først under en efterfølgende samtale med en arabisktalende kvinde, at hun blev opmærksom på, at det var noget helt andet, hun havde skrevet under på. Indklagede burde have sikret sig, at hun forstod, hvad hun forpligtede sig til med sin underskrift.

Opdelingen af gælden i marts 2000, hvor hun og M endnu ikke var skilt, men alene havde ophævet samlivet, medfører, at hun ikke har mulighed for at gøre regres over for M for den del af gælden, som hun eventuelt vil komme til at betale, men som M efter deres indbyrdes aftale hæfter for alene. Som følge af den utidige opdeling af gælden er hun blevet frataget muligheden for under bodelingen at tage deres samlede låneforpligtelse i betragtning ved opgørelsen af parternes bodele. Selv om hun oprindeligt stod som låntager sammen med M, er hun derfor blevet ringere stillet som følge af opdelingen af lånet.

Indklagede har anført, at lånet efter det oplyste er blevet anvendt til fælles bolig, møbler mv. Klagerens hæftelse fremgår klart af lånedokumenterne og årsopgørelserne for 1998 og 1999, som er fremsendt særskilt til klageren. Klageren må være afskåret fra nu at fremkomme med eventuelle indsigelser i anledning af etableringen af gældsforholdet.

I forbindelse med såvel etableringen som forhøjelsen og delingen af lånet er der blevet foretaget en sædvanlig kreditvurdering af parrets tilbagebetalingsvilje og -evne.

Klageren har i hele perioden hæftet for fælleslånets fulde restgæld, og klageren påtog sig ikke en yderligere hæftelse i forbindelse med delingen af lånet.

Opdelingen af lånet skete på klagerens og M's foranledning. Parternes regreskrav og bodelsopgørelse er indklagede uvedkommende.

Klageren har ikke godtgjort, at hun har lidt tab ved opdelingen. Hvis klageren mener, at hun er ringere stillet ved bodelingen som følge af opdelingen, skyldes det ikke fejl hos indklagede.

Det er indklagedes indtryk, at klageren, uanset hvor meget dansk hun forstod, var fuldt bekendt med, hvad der foregik. Klageren oprettede allerede primo februar 2000 en indlånskonto i eget navn, og det har derfor formodningen imod sig, at klageren mente, at mødet den 15. marts 2000 alene drejede sig om etablering af særskilte konti. Ved underskrivelsen af gældsbrevet og kautionsdokumentet modtog klageren bl.a. en ydelsesoversigt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder i forbindelse med lånets etablering og senere forhøjelse, der kan medføre, at klageren helt eller delvist er frigjort for sine forpligtelser i henhold til lånet.

Ankenævnet finder heller ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder i forbindelse med opdelingen af lånet i marts 2000, der kan medføre, at forpligtelsen er bortfaldet. Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at klagerens hæftelse ikke blev udvidet i forbindelse med opdelingen, at det ikke er godtgjort, at klageren på grund af sproglige vanskeligheder var i en vildfarelse med hensyn til dokumenternes indhold og at indklagede vidste eller burde have vidst dette, og at det ikke er godtgjort, at klageren har lidt tab som følge af opdelingen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.