Kapitalpension, erstatningsansvar ved manglende ophævelse.
| Sagsnummer: | 17/1994 |
| Dato: | 12-07-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - ophævelse
|
| Ledetekst: | Kapitalpension, erstatningsansvar ved manglende ophævelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 2. november 1993 henvendte klageren sig i indklagedes Åbyhøj Afdeling og anmodede om, at hendes ægtefælles kapitalpension blev ophævet og provenuet overført til hendes konto. Ægtefællen var da indlagt på hospital og døde den 26. s.m. Ifølge klageren anmodede hun en medarbejder om, at kapitalpensionen blev opgjort til mandag den 22. november 1993; ifølge indklagede aftaltes det, at ophævelse tidligst skulle ske efter den 20. november 1993. Klageren medbragte ved henvendelsen en meddelelse fra indklagede, hvoraf fremgik at et større obligationsbeløb var udtrukket pr. 20. november 1993.
Ifølge klageren henvendte hun sig i afdelingen den 22. november 1993 for at konstatere, om der var indgået beløb fra ophævelsen af kapitalpensionen på hendes konto. Dette var ikke tilfældet, men kassereren oplyste, at der formentlig var tale om en mindre forsinkelse. Indklagede har oplyst, at ingen af afdelingens medarbejdere erindrer henvendelsen.
Kapitalpensionsordningen er efterfølgende opgjort og udbetalt til klageren med i alt ca. 178.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale et beløb til dækning af arveafgift, som klageren er påført.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ved henvendelsen primo november 1993 oplyste, at ophævelsen hastede, da hendes ægtefælle var alvorligt syg af kræft. Hendes søn henvendte sig efter dødsfaldet samme dag i afdelingen, hvor det blev oplyst, at den medarbejder, som hun havde talt med primo november, var blevet syg, hvorfor sagen var blevet overdraget til en anden, som imidlertid holdt ferie. Pågældende blev kontaktet telefonisk; det kom nu frem, at man havde forsøgt at ringe til hende flere gange, men forgæves. Klageren finder, at indklagede i stedet burde have sendt et brev til hende. Efter at der den 29. november 1993 havde været holdt et møde i afdelingen med dennes bestyrer, meddelte bestyreren i en telefonsamtale den 2. december 1993 klagerens søn, at den manglende ophævelse af ordningen kunne komme til at koste 50.000 kr. i for meget betalt arveafgift.
Indklagede har anført, at inden opgørelse af kapitalpensionen kunne ske, skulle der fastsættes en dato for realisation af resterende værdipapirer i det tilhørende depot, samt en endelig dato for ordningens opgørelse; yderligere skulle der underskrives erklæring efter pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 2. Den ekspederende medarbejder søgte med henblik herpå flere gange forgæves at komme i telefonisk kontakt med klageren eller dennes ægtefælle. Var nettoprovenuet af kapitalpensionen blevet udbetalt inden ægtefællens død, skulle beløbet have været tillagt klagerens bodel, som således ville blive forøget med ca. 178.000 kr. Ved delingen af boet efter ægtefællen kan det ikke udelukkes, at en forøgelse af klagerens bodel med ca. 178.000 kr. ville udløse arveafgift af en del af beløbet. Det forudsættes i den forbindelse, at ægtefællerne havde almindeligt formuefællesskab, idet overdragelse i levende live af nettoprovenuet fra kapitalpensionsordningen til klageren i modsat fald ville have udløst gaveafgift efter arveafgiftslovens § 44, stk. 1. Den skete udbetaling af beløbet udenom boet direkte til klageren medfører formentlig, at der skal betales arveafgift af halvdelen af beløbet ud fra en boslodsbetragtning; der skal således formentlig betales arveafgift af et beløb på i alt ca. 97.500 kr. Efter det oplyste kan det ikke afvises, at arveafgiften af den arveafgiftspligtige del af kapitalpensionen svarer til den arveafgift, som skulle være betalt ved forøgelsen af klagerens bodel, såfremt udbetalingen var sket forinden ægtefællens dødsfald. Klageren har derfor ikke dokumenteret et erstatningsberettiget tab. Havde indklagede modtaget oplysning om, at ophævelse som følge af ægtefællens helbredstilstand skulle afsluttes hurtigt, havde man skriftligt anmodet ægtefællen eller klageren om at fremkomme med den fornødne dokumentation. Man forsøgte flere gange forgæves at kontakte ægtefællen og var der forløbet en yderligere periode uden at kontakt var opnået, ville man formentlig skriftligt have rettet henvendelse, men indklagede opfattede ikke sagen som hastende.
Ankenævnets bemærkninger:
Således som sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at det var blevet gjort klart for indklagede, at opgørelsen af kapitalpensionen og udbetalingen til klageren var et anliggende, som klageren eller dennes ægtefælle anså som særdeles hastende. Allerede af denne grund findes der ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig. Det tilføjes, at det ikke på det foreliggende grundlag ses at kunne afgøres, om klageren har lidt noget tab som følge af, at kapitalpensionen ikke var opgjort og overført til klageren inden ægtefællens død.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.